uddannelse. I modsætning til en række andre europæiske lande har Danmark over mange år udviklet solide uddannelser til en lang række praktiske job.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

uddannelse. I modsætning til en række andre europæiske lande har Danmark over mange år udviklet solide uddannelser til en lang række praktiske job.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Reform af erhvervsuddannelserne er en vigtig værdikamp

Uden godt håndværk og dygtige faglærte går Danmark glip af vækst og nytænkning.

Debatindlæg

Da golffænomenet Tiger Woods blev spurgt, hvordan han var blevet så ufattelig god, svarede han køligt og overbevisende: »Jeg træner blot de slag, jeg er bedst til«.

Det er fremragende, at regeringen har sat erhvervsuddannelserne i centrum af den politiske debat dette efterår.

Uden godt håndværk og dygtige faglærte vil Danmark gå glip af en helt central kilde til vækst og innovation.

Nytænkning foregår nemlig også på gulvet. Derfor skal afsættet for reformen være stræben mod høj kvalitet og en ny stolthed.

Og diskussionen om uddannelsernes fremtid bør følge Tiger Woods’ pointe og tage sit afsæt i alt det, der fungerer godt på skolerne i forvejen.

I modsætning til en række andre europæiske lande har Danmark over mange år udviklet solide uddannelser til en lang række praktiske job.

Derfor er malersvenden, hjemmehjælperen og receptionisten herhjemme faglærte, mens de er ufaglærte i størstedelen af EU’s øvrige medlemslande.

Det giver os lavere ungdomsarbejdsløshed, øger produktiviteten og understøtter innovation og nytænkning fra ansatte på gulvet. Erhvervsuddannelserne giver med andre ord virksomheder i Danmark en væsentlig konkurrencefordel.

Den kommende reform af erhvervsuddannelserne giver os en mulighed for at fastholde og udvikle disse fordele. Derfor: Lad os prøve for en gangs skyld at vende debatten på hovedet og tage udgangspunkt i succeserne.

Vi skal spørge os selv: Hvordan lykkes det egentlig Danmark at uddanne tusindvis af unge som håndværkere, butiksassistenter og omsorgspersonale hvert eneste år?

Hvad får en virksomhed til at skrive uddannelsesaftaler med lærlinge år efter år?

Hvad har motiveret de mange dygtige elever, der er glade for deres uddannelse?

Og hvad får dem til at anbefale uddannelsen til andre?

Svaret, mener vi, skal findes i den tætte kobling mellem uddannelsen og virkeligheden – i form af praktikperioder på private eller offentlige arbejdspladser.

Det er dette tætte og velfungerende samarbejde, vi nu bør bygge videre på.

Et konkret forslag er at give erhvervsskolerne en afgørende placering i dansk vækst- og innovationspolitik ved at udvide deres formål til også at fungere som vidensbro mellem forskning og fabriksgulv.

Meget af den viden, der bruges millioner på at udvikle på danske universiteter, når aldrig ud i dansk erhvervsliv – særlig ikke i de små og mellemstore virksomheder, hvor hovedparten af os er ansat.

Her kan erhvervsskolerne blive en del af løsningen.

Det har de blandt andet erfaret på Holstebro Tekniske Skole, Aalborg Food College og AMU Syd, der alle har åbnet dørene for det regionale erhvervsliv.

Virksomhederne får mulighed for at benytte værkstedsfaciliteter, trække på faglærernes ekspertise og indgå samarbejder med en gruppe elever om at udvikle nye produkter og arbejdsmetoder.

Sådan har en større ostefabrik i Dronninglund øget salget, en maskinfabrik i Sønderjylland har øget produktiviteten med 20 procent, og en slagtermester har i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning udviklet fire nye udskæringer fra et kreatur.

Sådan har en større ostefabrik i Dronninglund øget salget, en maskinfabrik i Sønderjylland har øget produktiviteten med 20 procent, og en slagtermester har i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning udviklet fire nye udskæringer

Det øger kravene til faglærerne, der nu også skal fungere som professionelle konsulenter for virksomhederne. Men det løfter samtidig niveauet og engagementet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det giver de bedste lærlinge mulighed for at arbejde med den nyeste forskning, innovation og de mest avancerede maskiner.

Men det øger også prestigen omkring uddannelsen, og kan dermed være med til at øge uddannelseslysten blandt de mindre dygtige elever.

Det stiller nye krav til skolernes ledelser. Men de er ifølge undersøgelser mere end klar til flere af den slags samarbejder.

Erhvervsuddannelserne skal have hårdt fat om nældens rod

Nu er muligheden her.

Værdikampen for håndens arbejde starter med reformen af erhvervsuddannelserne. Så byg videre på styrkepositionerne.

Det er vejen til elever og lærlinge, der stolt ranker ryggen og gør deres allerbedste. Vejen til høj kvalitet, lavt frafald og nye ideer, der kan bruges.

Erhvervsskolerne er ikke problemet – de er en central del af løsningen på mange af landets udfordringer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce