Afhængighed. Unges forhold til mobiltelefoner ødelægger deres evne til at nytænke, mener debattør Mia Linnea Jørgensen
Foto: Anne-Marie Steen Petersen

Afhængighed. Unges forhold til mobiltelefoner ødelægger deres evne til at nytænke, mener debattør Mia Linnea Jørgensen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Det er gået for vidt med vores brug af teknologi

Den teknologiske udvikling har medført, at vi ikke længere skal nytænke noget.

Debatindlæg

I det sidste par år er det gået stærkt.

Det er faktisk gået ekstremt stærkt. I dag kan man ikke være i et forum, hvor der ikke er mindst én person, som sidder begravet i en smartphone, i en lille isoleret verden, hvor det gælder liv og død og Facebook-opdateringer.

Den passive tilgang til tingene, hvor man følger verden gennem en skærm, er at finde overalt. Det er, som om maskinerne har overgået os, og det accepterer vi. Børn i skolen skal ikke længere lære at skrive skråskrift i hånden eller regne i hovedet. De får udleveret en computer eller en tablet, og den bliver fremover deres adgangsbillet.

Og hvis det så viser sig at være fremtiden, hvorfor skulle det så nødvendigvis være en dårlig ting?



Jo, det mener jeg, det er, fordi børn lærer at bruge Google i stedet for deres egen hjerne. Vi skal ikke længere nytænke noget, fordi vi er blevet så vant til at kunne 'tjekke' alt online. Det finder jeg egentlig ret ucharmerende og dovent.

Desuden synes jeg, at det er rigtig, rigtig trist, at jeg har måttet bede min veninde om ikke at sidde og tjekke Facebook eller andet på sin telefon, når vi ses.

Det er simpelthen så usocialt og egentlig ret dårlig stil.

Jeg ved, at der her er tale om manerer, men dette samvær er altså noget, som kan være ikke-eksisterende i fremtiden, hvis udviklingen forsætter.

Bliver fornuft og kærlighed nu erstattet af maskiner og deres form for tryghed eller socialt liv?

Desuden synes jeg, at det er grotesk, at Danske Bank vælger at lave en reklame med et foto af en lille pige på 7 år med en tablet, som formentlig fortæller hende en godnathistorie og sikkert også opretter en konto med et lille dankort til.

Hvad er det for en udvikling, vi er vidne til?

Bliver fornuft og kærlighed nu erstattet af maskiner og deres form for tryghed eller socialt liv?

For hjælper alle disse maskiner os virkelig til at kommunikere?

Og hvad ligger der egentlig i formuleringen 'at kommunikere'? Jeg vil mene, at det handler om øjenkontakt, mimik, tone og forståelse.


Den såkaldt sociale verden, som onlinemedier kan give os, ser ret sjov ud, når man ser den praktiseret på gaden:

Med kæmpe høretelefoner på og blikket rettet mod en telefon i hænderne, som der bliver tastet heftigt på, har man travlt med at fortælle og dokumentere, at man er ude at gå, alt imens man er ved at blive kørt ned og ikke hører ham eller hende, som råber efter en.

Kig hinanden i øjnene, sluk for tv'et og lav en film i stedet for at se den



Desuden tror jeg ikke, at det er sundt for vores selvopfattelse eller selvværd, at vi lever i den sociale onlineverden. Vi skal konstant huskes på andres selviscenesættende perfektionisme, som kun fremhæver vores egne mål om at leve livet.

Det bliver enormt stressende, og man kan ende med at stille en masse urimeligt høje krav til sig selv, fordi man vil leve lige så meget som alle de andre.

Det er en stor konkurrence, og vi skaber alle en person, som vi så i privaten kan stræbe efter at blive.

Der er adgang for alle til alt i teknologiens verden. Og det kan være farligt.



Elektroniske støvsugere holder vores hjem rene, en mobil-app betaler vores regninger online på få sekunder, et tv redder os fra vores egne tanker, Google giver os viden, gps'er kan guide os med bind for øjnene, tablets kan skærme os mod fremmede menneskers irriterende blikke i toget og så videre.

Vi kan konkludere, at vi sparer en masse tid ved hjælp af alle disse hjælpemidler.

Den tid, som er så fantastisk vigtig i vores travle verden. Det er nærmest, som om der slet ikke er brug for os længere.

Det er så sørgeligt, når vi ikke stopper op og bruger vores sanser.

Hjernen skal støves af og måske lige have en gang elektrochok. Kig hinanden i øjnene, sluk for tv'et og lav en film i stedet for at se den.

Prøv at kigge indad i stedet for kun at se andre menneskers onlinedagbøger på de sociale medier.

Denne tekst kunne meget vel være skrevet af en ældre vred mand på 72, ikke?

Det er den ikke. Mit navn er Mia, og jeg er 22 år gammel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce