Min generation er ramt af en tragisk dobbelthed. Vi er individualister – men kun i hinandens selskab. Vi elsker at vise vores unikke evner og egenskaber frem, men vi frygter at vise os alene. ’Generation mig’ er plaget af en ensomhedsepidemi, og for at kurere den må vi gøre op med tabuet om at være alene.
Lad mig give et eksempel. En tirsdag aften sidste vinter gjorde jeg noget, man ellers ikke normalt gør blandt nutidens unge. Jeg forvildede mig ud i det offentlige rum, alene. Anledningen var et foredrag i Politikens Hus, og lokalet var fuldt af mennesker, der ligesom jeg selv var kommet for at lære, lytte og lade sig underholde.
Men til forskel fra alle de øvrige deltagere, som havde medbragt en ven, kæreste eller studiekammerat, havde jeg kun medbragt mit eget selskab. Og det skulle jeg få at mærke.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar