Min generation er ramt af en tragisk dobbelthed. Vi er individualister – men kun i hinandens selskab. Vi elsker at vise vores unikke evner og egenskaber frem, men vi frygter at vise os alene. ’Generation mig’ er plaget af en ensomhedsepidemi, og for at kurere den må vi gøre op med tabuet om at være alene.
Lad mig give et eksempel. En tirsdag aften sidste vinter gjorde jeg noget, man ellers ikke normalt gør blandt nutidens unge. Jeg forvildede mig ud i det offentlige rum, alene. Anledningen var et foredrag i Politikens Hus, og lokalet var fuldt af mennesker, der ligesom jeg selv var kommet for at lære, lytte og lade sig underholde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
