Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sådan får vi alle børn med

Skoler og dagtilbud bør se det som en vigtig opgave at kompensere for det, som nogle børn ikke får med hjemmefra.

Debatindlæg

At forældrenes uddannelsesbaggrund har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig, er der ikke noget nyt i. Vi er også i de senere år blevet mere opmærksomme på, at det starter meget tidligt – længe før børnene kommer i skole.

Men hvad er det da mere præcist, børn af veluddannede forældre får med i bagagen – og hvad kan skolen gøre ved det?

Det er først og fremmest noget med sprog. Et treårigt barn af veluddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end et treårigt barn, hvis forældre ingen uddannelse har. Senere hen er det let adgang til lektiehjælp, der bon’er ud.

Et nyligt studie af effekter af gymnasiereformen viser, at der generelt er tre karakterpoints forskel på elevernes karakterer, alt efter om deres forældre er veluddannede eller ikke. Denne forskel øges, når der er tale om prøveformer, hvor der er gode muligheder for at få hjælp hjemmefra.

I det hele taget peger også den internationale forskning i retning af, at forældrenes uddannelsesniveau er udslagsgivende, når det handler om, hvordan børn klarer sig senere hen i livet. Forældrenes baggrund betyder langt, langt mere end både skole og kammerater.

LÆS DEBAT

Det betyder imidlertid ikke, at det er ligegyldigt, hvad der foregår i skoler og dagtilbud. Her er særligt et amerikansk studie værd at fremhæve – det såkaldte Perry-studie.

Tilbage i 1960’ernes slumkvarter i Harlem lavede man et forsøg, hvor man gav en gruppe børn i 3-5-års alderen et læringsforløb af virkelig høj kvalitet. Efterfølgende målte man, hvordan det var gået børnene. Det viste sig, at intelligenskvotienten steg dramatisk for de børn, der fik læringsforløbet, sammenlignet med en gruppe børn, der ikke deltog i forsøget.

Forsøget viste desværre også, at da læringsforløbet var stoppet, faldt forsøgsbørnenes intelligenskvotient. Da børnene var omtrent 12 år, var effekten helt væk, hvad angår de kognitive kompetencer – dvs. logik, sprog, matematik og viden.

Det mest interessante ved forsøget var imidlertid, at til trods for at forsøgsbørnenes kognitive kompetencer sygnede hen efter nogle år, klarede de sig alligevel bedre senere i livet. De fik bedre uddannelser, bedre jobs osv.

Dette og andre studier peger således på, at ikke-kognitive kompetencer, som f.eks. flid og vedholdenhed, har stor betydning for, hvordan man klarer sig senere i livet. Det interessante ved disse egenskaber er, at når de først er indlært, glemmer man dem ikke igen.

Hvis man ikke bliver ved med at øve sig i den lille tabel, glemmer man lige så stille, hvordan man gør. Investeringer i ikke-kognitive kompetencer er i højere grad ’en gang for alle’ og er også en forudsætning for tilegnelsen af senere akademiske færdigheder.

Så hvad kan vi lære af det med henblik på at mindske betydningen af social baggrund for faglige resultater?

Først og fremmest skal skoler og dagtilbud se det som en vigtig opgave at kompensere for det, som nogle børn ikke får med hjemmefra. Skoler og dagtilbud kan ikke ændre på, at nogle børn får de akademiske dyder ind med modermælken, mens andre ikke gør.

Men man kan arbejde systematisk på at sikre, at modermælken erstattes af gode, alderssvarende læringstilbud, der særligt tilgodeser konsekvenserne af de sociale skævheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dernæst skal skoler og dagtilbud arbejde på at inddrage forældrene på en hensigtsmæssig måde. Det er ikke alle forældre, der kan hjælpe med integral-ligninger eller med dansk retskrivning. Men de fleste forældre interesserer sig for deres børns skolegang, og jo bedre forudsætninger de har for at ’snakke med’, desto mere aktiv en dialog kan de have med børnene.

Et forsøg med en ’læsekuffert’ illustrerer, hvor lidt der egentlig skal til. Forsøget bestod i, at nogle børn med anden etnisk baggrund fik en særlig læsekuffert med hjem med nogle gode alderssvarende bøger til højtlæsning.

Det øgede børnenes sproglige færdigheder betragteligt. I skolen kan tiltag som ’flipped learning’ være en god måde at inddrage forældre på. Her består lektien i – sammen med forældrene – at gennemse en video, hvor læreren gennemgår stoffet, ganske som hvis det var ’tavleundervisning’.

Til gengæld bruger man tiden i skolen på det, man normalt ville kalde lektier. Nemlig at lave øvelser og arbejde med stoffet, og læreren kan gå rundt og vejlede. Mest af alt handler det om, at skoler og dagtilbud erkender, at her har de en rigtig vigtig opgave, og prioriterer at gøre noget ved det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden