Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel. Det er ikke velset i et samfund, hvor heteroseksualitet i den grad er den herskende norm, så jeg siger det selvfølgelig ikke til nogen.
Og det er da heller ikke, fordi jeg drømmer om, at min søn får en fremtid præget af homofobi, hadforbrydelser og hårde anstrengelser for at passe ind i heteronormative Danmark, at jeg en gang imellem ønsker, at han vokser op og blive tiltrukket af sit eget køn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
