Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Snapchat har forvandlet mig til et hysterisk monster

Snapchat dokumenterer alt, hvad jeg, mine venner og flirter laver. Den lille app har gjort mig afhængig, mistroisk og usikker.

Debatindlæg

Står du lige og tager et universitetsselfie«, spørger min studiekammerat, mens han griner.

En utrolig pink farve spreder sig på få sekunder til hele mit ansigt. Fuck, jeg er fanget med fingrene i kagedåsen.

Der stod jeg foran auditoriet og lavede trutmund så koncentreret, at jeg ikke engang opdagede, at mine studiekammerater gik lige forbi. Jeg skulle jo lige sende en snap til mine venner og veninder: »Se mig, jeg er pæn og sød. Men jeg er også klog – det kan I jo se, for jeg går på universitetet«.

Så nu, hvor min selvfiksering og snapchatafhængighed er ude i æteren, lad mig så præsentere mig selv:

Hej, jeg hedder Louise. Jeg er 22 år gammel, og jeg glor så meget på kameraet i min iPhone, at jeg ikke ænser verden omkring mig. Jeg bekymrer mig om, hvor længe der går, før folk svarer mig på Snapchat med et billede, og om jeg tager mig godt ud på de udklip af min hverdag, jeg sender til nær og fjer. I stedet for, ja, at være nærværende og rent faktisk hilse på folk, jeg møder.

Men er Snapchat ikke bare en hyggelig måde at dele øjebliksbilleder fra sin hverdag med sine venner, kunne man fristes til at spørge? Nej. Det lille gule ikon med et hvidt spøgelse er ikke bare en app i tillæg med wordfeud og quizbattle.

Det er ikke en lille hygge-app, man trækker frem i ny og næ. Det er umuligt at slippe af med, når man først er hoppet på toget. Som heroin. Afhængighed i dets reneste form, der tilmed fylder mit liv med frygt og raseri.

Sidder jeg og læser morgendagens tekster til forelæsningen, kan jeg ikke koncentrere mig. Enten bliver jeg afbrudt, hver gang jeg har modtaget et billede, eller også bliver jeg bekymret, hvis jeg sender et billede til min flirt, og han ikke svarer inden for en selvopfunden passende tidsramme. Der skal jo helst ikke gå længere, end der plejer, for så er enden nok nær.

»Han har åbnet billedet for 11 minutter siden, så hvorfor har han ikke svaret – var billedet ikke sjovt, sødt og charmerende nok«, spørger jeg mig selv, og irritationen bliver afløst af frygt: »Hvad skal jeg lægge i det?«.

Jeg ville ønske, der sad en lille fornuftig alf på min skulder, der kunne slå mig i hovedet og sige: Det betyder absolut ingenting. Måske er hans telefon bare ikke klistret til hans hånd ligesom din.

Spøgelset på ikonet siger egentlig alt. Det er med dig over alt, ser hvert et skridt, du tager, dokumenterer hver en bog, du læser, alle de pæne kager, du spiser, dine svedende ture i Fitness World og kontoret på dit ultrastudierelevante arbejde.

Men værst af alt dokumenterer spøgelset også dine venners færden rundt i det virtuelle billedunivers. Du kan såmænd se, hvem dine venner sender allerflest billeder til. Deres lille personlige top-3. Du skal blot trykke på din snapchatvens navn, og vupti, så er hitlisten synlig.

Nuvel, du kan selvfølgelig selv vælge, om du vil trykke og blive konfronteret med hitlisteinformationen. Du kan vælge den ekstra viden og overvågning til. I forgårs valgte jeg så at åbne Pandoras æske – der kunne jo ikke ske noget ved bare lige at kigge, vel?

Jeg trykkede med svedige hænder og en let hjertebanken på min flirts navn. Og bang. Der kom kvalmen med 180 km/t ledsaget af en lind strøm af bekymringer og mistænksomme tanker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For skærmen afslørede, at jeg velsagtens befandt mig i hans top-3 – sammen med to andre piger. ’MetteVB’ og ’Mulle92’. Hvem fanden er de, og hvad er der på billederne? Tager han lige et billede af skinkelynet ude på badeværelset og sender af sted til nogle lækre damer?

Jeg fortrød lige på stedet, at jeg handlede på min nysgerrighed. Jeg gider i virkeligheden ikke at se sort på hvidt, at han har en top-3 over piger, som sender en masse billeder til ham.

Det gik op for mig, at spøgelset fodrer mig med pseudoproblemer, med informationer, jeg i virkeligheden slet ikke har lyst til at vide noget om. Snapchat har forvandlet mig til et hysterisk monster, der glemmer, at jeg har det rigtig godt, når jeg er sammen med min flirt i virkeligheden, og i stedet overanalyserer betydningen af en håbløs top-3.

Snapchat hælder benzin på et allerede overophedet bål, der er fyldt med en altædende sult efter perfektion i alle livets afkroge. I virkeligheden burde jeg give mig selv en mental lussing og lade være med at trykke på ting, jeg ikke har lyst til at vide.

Snapchat er en tidsslugende app på min iPhone, ikke en indikator på kvaliteten i mit liv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce