Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Stop det vrøvl om humaniora, Sofie Carsten Nielsen

Uddannelsesministeren vildleder offentligheden med ledighedsudtalelser.

Debatindlæg

Kære Sofie Carsten Nielsen.

Du skriver i et debatindlæg (Pol. 11.11.), at forskerne bør blande sig mere i den offentlige debat. Hvor sandt! Derfor vil en kommunikationsforsker nu sætte din kommunikation om uddannelse til debat.

Dine udsagn om »dimensionering« har spredt vildledning og usandheder om – især – humanistiske uddannelser. Du omtaler dem, som om de generelt fører til ledighed, mens visse andre generelt giver job. Begge dele er vilde usandheder.

»Mit ministerium har arbejdet med flere modeller for, hvordan man kan justere de uddannelser, der år efter år uddanner unge til ledighed«, skriver du 24. september.

Læst efter bogstaven siger du her, at visse uddannelser slet og ret uddanner til ledighed – altså, at de alle bliver ledige, og ingen får job. Udsagnet indebærer også, at andre uddannelser slet ikke uddanner til ledighed. Enten-eller! Det er den bibelske fortælling om får og bukke om igen.

Sådanne udtalelser fra dig og dit ministerium har virkninger. Selv neutrale medier som Ritzau tror på får og bukke-fortællingen. De lancerer dit udspil sådan: »Slut med at tage brødløse uddannelser. Regeringen vil skrue markant ned for uddannelser, der ikke fører til job«.

LÆS DEBATINDLÆG

Sandheden er, at et mindretal af kandidater fra alle uddannelser bliver arbejdsløse. Men det store flertal af kandidater fra alle uddannelser får job.

I Politiken 23.10. siger du: »Det er helt klart godt, at de studerende vil hen mod kandidater, der sikrer beskæftigelse«.

Med andre ord: Visse kandidatuddannelser, som nogle studerende nu søger, sikrer beskæftigelse, og dem, de søger væk fra, sikrer ikke beskæftigelse.

Mange stemmer gentager får og bukke-fordommen, bl.a. vicedirektør Charlotte Rønhof fra Dansk Industri, der samme dag siger til Politiken:

»Jeg vil anbefale regeringen, at man kigger på, om man på en eller anden måde kan ændre reglerne for supplering, så man undtager de områder, hvor de studerende rent faktisk vælger uddannelser, hvor der efterfølgende er et behov for dem på arbejdsmarkedet«.

Heri ligger, at der kun på visse områder er uddannelser, der er behov for på arbejdsmarkedet, mens der overhovedet ikke er behov for visse andre uddannelser.

Vi er enige om, at nyuddannede kandidaters ledighed her i finanskrisens syvende år er for høj. Men det gælder over hele linjen – også for ingeniører. Og langt de fleste kandidater får relevant arbejde – for nogle varer det blot lidt længere.

Forskellene mellem uddannelserne kan slet ikke begrunde får og bukke-fortællingen.

Blandt humanister er beskæftigelsesgraden 94 pct. For de uddannelser, som du, kære minister, bestandig lovpriser, er den f.eks. 96 pct. eller 97 pct. Denne forskel blæser du og dine eftersnakkere op til at være en forskel mellem »ledighedsfag« og fag, »der er behov for«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle fag har ledighed. Tandlægers bruttoledighed er 4,3 procent, juristers 2,8, økonomers 3,0, cand.merc.ers 5,3, civilingeniørers 3. Humanistiske musikkandidater (som du vil beskære voldsomt), har 3,4 procents bruttoledighed, og de store sprogfag engelsk, tysk og fransk cirka 3.

Alligevel farer du frem, så Politiken 24.9. under rubrikken ’Regeringen giver humaniora kniven’ skriver: »Alt for mange unge går på uddannelser, som formentlig aldrig fører til et arbejde «.Selv den kulturradikale avis køber din falske sort-hvide fortælling om får og bukke.

Hvorfor? Bl.a. fordi dit ministerium definerer ledighed ved alene at se på kandidaters ledighed i 4.-7. kvartal efter afgangseksamen. Det meningsfulde var at se på bruttoledigheden: Hvor mange af den samlede mængde kandidater er ledige?

Alle fags kandidater har ret stor ledighed det første år efter eksamen, men den daler for dine yndlingsuddannelser ret hurtigt, mens det for humanisterne typisk varer lidt længere – de skal oftere ud og finde en niche eller skabe egen virksomhed (og det gør de!).

Derfor sætter dit fokus på 4.-7. kvartal lige præcis humanister i et (belejligt!) dårligt lys.

Og du har eftersnakkere. I Fyens Stiftstidende siger Socialdemokraternes Jeppe Bruus 1.10.: »Er der skruet op for uddannelser, hvor der ikke er udsigt til job, skal man ind og skrue på antallet af pladser«.

I JydskeVestkysten 4.10. siger han: »Det er ikke rimeligt at uddanne unge til områder, hvor der ikke er arbejde«. Ikke udsigt til job? Ikke arbejde? Vrøvl!

Ingen unge må ende som stud.ubrugelig

Her vil du måske sige: »Jamen, vi mener det selvfølgelig ikke bogstaveligt«. Men mange tror, det er bogstaveligt. Thomas Larsen, kommentator på Berlingske, skrev dagen efter dit septemberudspil under rubrikken ’Modigt livtag med stud. ubrugelig’ om »studieretninger, som, for at sige det mildt, ikke har givet nyudklækkede kandidater et fodfæste på arbejdsmarkedet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og han taler om »studiepladser, som der ikke er job i«.

Kære Sofie Carsten Nielsen. Man kunne blive ved at citere. Men det er sikkert kedeligt at se disse citater, hvor du eller dine forbundsfæller vildleder danskerne groft.

Jamen, så hold op med det!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce