kritik. Den danske politiker Søren Espersen fra DF (billedet) har, i følge Svend Løbner, opgivet at skelne mellem islam som religion og islamisme som politisk system.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

kritik. Den danske politiker Søren Espersen fra DF (billedet) har, i følge Svend Løbner, opgivet at skelne mellem islam som religion og islamisme som politisk system.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Muslimer byggede vores kirker i Tanzania

Søren Espersen bør droppe snak om modsætninger mellem kristne og muslimer.

Debatindlæg

MF Søren Espersen kaster alle nuancer over bord i Kroniken ’Islam er vor civilisations største trussel’ i Politiken 2.3.

Han har opgivet at skelne mellem islam som religion og islamisme som politisk system.

Han har øjensynlig også opgivet at skelne mellem mennesker, som er muslimer, og verdensreligionen islam, som tolkes og udøves på mangfoldige måder over hele verden.

LÆS KRONIKKEN

Jeg er vokset op i Tanzania, som har et meget stort mindretal af muslimer – 45 procent. De er ifølge Espersens logik så mange, at de vil ændre samfundsindretningen med vold og trusler.

Det er bare ikke tilfældet. Jeg kom til Tanzania i 1963. Mine forældre var missionærer i det centrale højland, hvor min far byggede flere hundrede kirker de næste 12 år.

Men hvem var de egentlige bygmestre? Det var muslimske ’fundier’ (fundi betyder ’dygtig’ på swahili). De havde intet imod at bygge gudshuse for de kristne.

Jeg husker tydeligt min barndom i landsbyen Sanjaranda, hvor kristne, muslimer, sikher, hinduer og animister handlede og levede side om side i al fordragelighed.

Jeg husker, at når min far manglede penge, kunne han altid få et rentefrit lån på ubestemt til hos marskandiseren Manji Danji, der var hindu. Og mens der var knaphed på cement, kunne sikhen Kaphur Singh altid trylle noget frem fra sit byggemarked.

Min far kunne få al den kredit, han behøvede. Og jeg husker den gamle vagtmand, vi altid brugte til at holde øje med huset, både om natten og når vi var bortrejst. Han var muslim, og ham kunne vi stole på!

Og rigtig vred bliver jeg, når Espersen stiller kristne op imod muslimer. Det vil jeg som kristen præst ikke finde mig i



For nogle år siden havde jeg den glæde at formidle penge fra en fond til min barndoms landsby, der netop da gennemlevede tørke og sult. De lokale missionærer uddelte nødforsyninger til både muslimer, kristne og alle andre.

Hjælpen reddede lokalbefolkningen gennem krisen, og muslimerne inviterede alle kristne til en stor takkefest.

Her rejste imamen sig op og holdt en lang takketale til missionæren, fordi han så rundhåndet havde hjulpet dem, og imamen lovede missionæren 70 skønne jomfruer med øjne som ædelstene i Paradis.

Missionæren var rørt – for han vidste, at det for muslimer er den ypperste belønning fra Gud. Her blev han, en kristen missionær, inkluderet i et univers, som kun er forbeholdt de mest hengivne muslimer.

Dette blot for at nuancere billedet for Søren Espersen og andre, der føler det enkelt og trygt at inddele verden i os og dem.

Og rigtig vred bliver jeg, når Espersen stiller kristne op imod muslimer. Det vil jeg som kristen præst ikke finde mig i.

Ja, der er ting, der adskiller. Men skellene er ikke uoverstigelige – som min barndom i det multireligiøse Tanzania illustrerer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce