Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Peter Skaarup fra DF angriber grundlovens magtfordeling

Peter Skaarup udhuler forskellen mellem den lovgivende og den dømmende magt.

Debatindlæg

Peter Skaarup (DF) udtrykker i søndagens Politiken en så grundlæggende mistillid til domstolene, at en reaktion må være påkrævet.

For Skaarup udtrykker ikke kun mistillid til landets godt 380 juridiske dommere, men også til de tusindvis af domsmænd og nævninge, der dagligt dømmer i de danske domstole. Jeg er ked af denne mistillid, og jeg er ikke mindst ked af det, når denne mistillid og kritik er baseret på fejl og fordrejninger.

Først mistilliden. Det gør indtryk, når formanden for Folketingets Retsudvalg udtrykker mistillid til dommerne. En sådan grad af mistillid og misfornøjethed med den 3. statsmagt husker jeg ikke at have oplevet før.

Den er rettet mod dommerne, men da Skaarup udmærket ved, at alle straffedomme, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, afsiges af domsmandsretter – hvor domsmændene er i flertal – eller af nævningeting, er angrebet jo i lige så høj grad rettet mod ganske almindelige borgere.

Borgere, som ansvarsfuldt »dømmer på ære og samvittighed«, som det hedder i deres løfte.

Befolkningens tillid til domstolene er høj. Det er den i hvert fald i de undersøgelser, som Skaarup kalder »bestilte«. Tillid forpligter, og vi dommere gør os dagligt umage for at fastholde tilliden. Denne tillid skyldes, tror jeg, ikke mindst et retssystem, hvor alle kan overvære retsmøderne.

Et retssystem, som føles retfærdigt, og som ydermere er folkeligt forankret gennem lægdommersystemet.

Skaarups angreb på domstolene er i realiteten et angreb på grundlovens magtfordeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Lovgivningsmagten ligger hos regering og Folketinget i forening, og domsmagten er hos de uafhængige domstole.

Ved at ville angive straffene ned til mindste detalje og udtale sig om, hvornår og hvordan vi bør dømme, udhuler formanden for Retsudvalget forskellen mellem den lovgivende og den dømmende magt.

Èt er mistilliden til dommerne. Noget andet er, at mistilliden og kritikken er baseret på misforståelser, fejlagtige gengivelser og upræcise påstande. Jeg ved, at Skaarup ved, at det hænger anderledes sammen i virkeligheden, men straf og kriminalitet er god presse.

Der er ikke belæg for Skaarups påstande om, at dommerne bevidst dømmer i den lave ende af strafferegistret, og at der hurtigt sker det, at vi falder tilbage til gammel praksis.

Lad mig give et par eksempler: Da Folketinget i 2002 hævede strafferammerne for almindelig vold, grov vold og voldtægt, beskrev man i bemærkningerne til loven, hvad straffen var, og hvad man ønskede, den skulle blive. Ved den simple vold ønskede man straffen for et knytnæveslag, der dengang var 30 dage, hævet med ca. en tredjedel.

Rigsadvokatens efterfølgende undersøgelse af domspraksis viste, at domstolene hurtigt ændrede straffene for knytnæveslag til fængsel i 40 dage. Det er den stadig.

Ved voldtægt ønskede Folketinget, at domstolene lagde et år oven i straffene for det, vi kalder kontaktvoldtægt og overfaldsvoldtægt. Også her har Rigsadvokatens efterfølgende undersøgelser vist, at domstolene nøje har fulgt Folketingets anvisninger. Skaarup har derfor ikke belæg for sine påstande, om at vi går egne veje.

Man kan altid finde enkeltsager, hvor straffen falder anderledes ud, men sådan bør det vel være. Ikke to sager er ens, og jeg er overbevist om, at befolkningen ville føle det forkert, hvis vi ikke tog individuelle hensyn

Man kan altid finde enkeltsager, hvor straffen falder anderledes ud, men sådan bør det vel være. Ikke to sager er ens, og jeg er overbevist om, at befolkningen ville føle det forkert, hvis vi ikke tog individuelle hensyn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den sag, som ifølge Skaarup er et eksempel på, at domstolene dømmer alt for mildt for voldtægt, er ikke en klassisk voldtægtssag.

Jeg vil helst ikke kommentere enkeltsager og vil nøjes med at nævne, at den drejede sig om en type forhold, hvor Folketinget i 2013 angav ’normalstraffen’ til 8 måneder. Domsmandsretten gav den tiltale 12 måneder. Man kan altså ikke påstå, at dommerne bevidst dømmer mildere end angivet af Folketinget!

Det står enhver frit at ønske højere straffe.

Den ’rigtige vej’ til højere straf er i mine øjne, at anklagemyndigheden anker den konkrete dom til en højere instans med påstand om skærpet straf. Følger de overordnede domstole ikke påstanden, kan man skride til lovgivning.

At fastlægge minimumsstraffe er at kortslutte systemet. Dermed indskrænker man domstolenes skøn til et minimum og eksemplerne på, at det går galt i praksis, er mange. Tag f.eks. den såkaldte knivlov (våbenloven), hvor Folketinget lovgav til mindste detalje.

Skaarup ved udmærket, at de tilfælde, der førte til dom og efterfølgende ramaskrig i presse og i Folketing var taget direkte ud af Folketingets detaljerede lovbemærkninger.

Det er at vende hele processen på hovedet og noget groft at påstå, at dommerne var aktivistiske, og at dommerne (konkret dommere og domsmænd) ville straffe de politikere, der ønskede minimumsstraffe.

Det kan måske lyde harmløst, når Skaarup siger, at det er hans pligt at kigge os i kortene. Rent statsretligt er det faktisk domstolene, der kontrollerer, at forvaltningen er saglig, og at lovene holder sig inden for grundlovens rammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har ikke mange eksempler, men ét har vi da: Tvind-loven, hvor Højesteret fandt, at Folketinget havde sat sig ud over magtfordelingen i grundlovens § 3 ved selv at afgøre enkeltsager.

Der er en tendens i dele af Europa til at lægge den dømmende magt for had og angreb. Det sker bl.a. i Ungarn og Slovakiet.

Lad det ikke ske her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce