Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afsked. Din mor havde brystkræft og var igennem et længere forløb, som jeg af gode grunde ikke kan gå ind i. Kun beklage, at du og din mor og far skulle igennem en så forfærdelig hård periode, som jo desværre endte med din mors død for et år siden, skriver formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke i sit debatindlæg.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkivfoto)

Afsked. Din mor havde brystkræft og var igennem et længere forløb, som jeg af gode grunde ikke kan gå ind i. Kun beklage, at du og din mor og far skulle igennem en så forfærdelig hård periode, som jo desværre endte med din mors død for et år siden, skriver formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke i sit debatindlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi læger er ikke gode nok til at tale om døden, Leonora Christina

Lægerne har ikke tid nok til patienterne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Leonora Christina.

Det gjorde ondt på mig at læse om din mors sygdomsforløb og død. Og det gjorde specielt ondt, fordi jeg er læge – en af dem, du synes, er det suverænt svageste punkt under forløbet. Fordi vi læger ikke har tid nok til patienten, ikke er gode nok til at tale om døden og bare skriver medicin ud, så patienten ender i massiv overbehandling.

Jeg ville – som formand for de 12.000 yngre læger, der jo typisk arbejder på hospitaler, og hvoraf nogle helt sikkert har været indblandet i din mors forløb – ønske, at jeg kunne sige, at du tager fejl.

Men det hverken kan eller vil jeg. For vi læger har ikke tid nok til patienten.

Vi har for sjældent eksakt styr på chancen for effekt eller risikoen for bivirkninger ved forskellige behandlinger til at kunne være præcise nok i samtalen med patienten. Vi er sjældent gode nok til at tale om døden. Og vi tyr nok også for ofte til at skrive medicin ud, selvom det ikke nødvendigvis er det optimale. For du rammer et ømt punkt, når du skriver »Eller også er lægesamtaler om døden simpelthen så svære og tidskrævende, at det er lettere at blive ved at behandle«. Bag de hvide kitler er vi også helt almindelige mennesker, og vi begår fejl. Men der er også en anden grund, og den kommer jeg tilbage til.

Din mor havde brystkræft og var igennem et længere forløb, som jeg af gode grunde ikke kan gå ind i. Kun beklage, at du og din mor og far skulle igennem en så forfærdelig hård periode, som jo desværre endte med din mors død for et år siden. Men jeg kan fortælle dig, at vi læger selvfølgelig er på din side – og også var på din mors side, selvom vi både forekom fraværende, stressede, fortravlede og ikke dygtige nok til det allervigtigste i et forløb som jeres: dialog, kommunikation, forventningsafstemning. For som du skriver: »Når jeg ser tilbage på min mors kræftforløb, er lægesamtalerne det suverænt svageste punkt«.

For der er jo en forklaring på, hvorfor læger undertiden opleves, som du beskriver, og du er selv inde på, hvor udfordringerne er, hvor du skriver: »Men det er dog værre, at hendes behandling fik lov at fortsætte ad absurdum. Pengene ville have været bedre brugt på mere sygehuspersonale, mere specifikt informationsmateriale og efteruddannelse af de læger, der har direkte patientkontakt, så de kan tilbyde håb, hvor det er på sin plads, og afklaring, når situationen kalder på det«.

Det er faktisk det, vi læger og andre ansatte i sygehusvæsnet har prøvet at fortælle politikerne og de ansvarlige for sygehusdriften i gennem længere tid: at medicin ikke gør det alene, at patienterne har ret til og krav på behandling og pleje og tid fra personalets side.

Problemet ER, at vi igennem dette århundrede ser et stigende samlet antal patienter i sygehusvæsnet, et stigende antal patienter pr. læge og dermed mindre samlet tid til den enkelte patient, men faktisk også mindre direkte patientkontakt.

Vores seneste undersøgelse inden for det område viser, at yngre læger kun bruger 25 procent af deres tid på direkte patientkontakt. Resten går til kontrol, it, registrering og administration. Vi skal tænkte grundigt over, hvad vi bruger lægeressourcerne til, men de er i min – og måske også din optik – bedre anvendt på samtale og fælles beslutningstagning med patienten end til opgaver, som andre gør hurtigere og bedre end os.

Yngre Læger har gennem de seneste tre år arbejdet aktivt for at sætte patienten i centrum for sit eget forløb – få patienterne inddraget i højere grad, få lavet de forventningsafstemninger undervejs i et forløb, der er nødvendige, og få organiseret os konstruktivt i forhold til de behov, patienterne har.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores politik ’Vi behandler mennesker – ikke kun sygdomme’ skal være med til at sætte en ny dagsorden, så vi læger konstruktivt er med til at bringe patienttilfredsheden og patientinddragelsen tilbage på sporet. Aktuelt er vi i gang med de første kurser for læger i ’fælles beslutningstagning’, som skal klæde lægerne bedre på til en langt mere inddragende tilgang end tidligere – det har patienterne i virkeligheden krav på. Men lægerne har også behov for at lære en ny tilgang og have tid til at gøre det reelt. Ellers nytter det ikke.

Bliver patientoplevelsen bedre, føler patienterne sig inddraget undervejs, så bliver den patientoplevede kvalitet af forløbene også bedre. Og det uanset, om man så vælger behandling A eller B eller slet ingen. Og arbejdsglæden og den faglige tilfredshed med arbejdet vil stige hos lægerne. De oplevelser, I har haft, tager du med dig, og det beklager jeg. Vi læger vil ikke være det svageste led – vi vil kunne tage den samtale, du efterlyser. Og ikke bare én gang, men så mange, som det er nødvendigt.

For som du slutter dit indlæg med: »Herfra skal lyde en opfordring til, at sundhedsvæsenet også begynder at prioritere den gode lægesamtale, så vi kan få sat en stopper for overbehandlingerne«.

Jeg er helt enig med dig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden