Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Karakterkrav dræber nysgerrighed og elevfællesskabet

Gymnasieaftalen har et alt for snævert fokus på en gammeldags forståelse af faglighed.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så landede regeringen sammen med LA, K, DF, S, R og SF en aftale for fremtidens gymnasieuddannelser. På trods af enkelte gode tiltag og fine intentioner er aftalen mest af alt reaktionær og har et snævert fokus på en gammeldags og ensporet forståelse af faglighed.

Dette snævre fokus betyder desværre, at gymnasiereformen samtidig betyder mindre tværfaglighed, innovation, dannelse og kreativitet i uddannelserne. For Alternativet er det afgørende, at vores ungdomsuddannelser er visionære og skaber nysgerrige, initiativrige, forandringsparate unge mennesker, som kan og tør tænke ud af boksen, tage chancer, fejle og prøve igen. Det kommer den indgåede gymnasieaftale ikke til at byde ind med.

Og hvorfor så ikke det? Jeg vil her pege på tre grunde:

Gymnasiet skal ikke være et sted, hvor vi uddanner fodsoldater til konkurrencestaten

For det første, fordi timerne, som før lå i almen studieforberedelse, nu flyttes til fagfagene. Det er bekymrende på vegne af tværfagligheden, projektarbejdet og dannelsen. På trods af gode intentioner i aftaleteksten vedrørende dannelsesopgaven fremgår det klart, at den fremover tænkes placeret i fagfagene alene, ud fra den argumentation at en styrket almendannelse forudsætter en styrkelse af fagene og det faglige indhold.

SE GRAFIKSådan kommer du ind på gymnasiet

Men lige så vel som faglighed er en forudsætning for dannelse, er dannelse en forudsætning for faglighed. Den del af dannelsen, som handler om at udfordre eleven til at løfte sig ud af sin egen subjektivitet og se sig selv som en del af en større helhed, den del, som handler om at udfordre eleven i normative spørgsmål om etik, moral, retfærdighed og det gode liv, er helt essentiel for, at gymnasierne får succes med dannelsesopgaven.

Denne dimension har jeg meget svært ved at få øje på i aftaleteksten trods gode intentioner og fine ord. I Alternativet mener vi, at vi burde have fulgt den opfordring, en række gymnasielærere kom med i maj måned i en Kronik her i Politiken; nemlig at omlægge almen studieforberedelse til et fag med fokus på etik, erkendelse og medborgerskab.

LÆS OGSÅ GYMNASIELÆRERNES KRONIK

For det andet betyder det reducerede antal studieretninger, at gymnasiernes frihed til selv at vælge hvilke retninger de vil udbyde, indskrænkes. Det er et stort problem, fordi det er afgørende, at det enkelte gymnasium har friheden til selv at definere studieretninger – i et samspil med lokalmiljøet og lokalbefolkningen. Det skaber en forankring og et ejerskab, som giver plads og berettigelse til den faglige stolthed, som bør kendetegne enhver gymnasierektor og gymnasielærer.

I stx vil der f.eks. fremover være 18 studieretninger at vælge imellem. De 6 bliver naturvidenskabelige, 4 samfundsvidenskabelige, 4 humanistiske og 4 kunstneriske. Dette er i vores optik en skæv vægtning. Hvorfor skal der være 6 naturvidenskabelige retninger, når der kun er 4 hhv. samfundsfaglige, humanistiske og kunstneriske retninger? Vi kender naturligvis svaret, da det handler om at tilfredsstille et stigende behov for naturvidenskabelig arbejdskraft. Det behov anerkender vi, men vi anerkender ikke, at vi løser problemet ved at låse vægtningen fast i gymnasiet. Gymnasiet skal ikke være et sted, hvor vi uddanner fodsoldater til konkurrencestaten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En verden i stærk forandring har først og fremmest brug for kommende samfundsborgere, som er skabende og entreprenante

For det tredje er der al karaktersnakken. Det endte med et kludetæppe af en løsning, hvor flere tal er i spil. Helt overordnet har al den snak om karakterer fyldt uforholdsmæssigt meget set i relation til det vigtige arbejde, der har ligget i at udforme en reform, der indholdsmæssigt står mål med de politiske ønsker om de gymnasiale uddannelsers formål. Gymnasiernes opgave er både studie- og livsforberedende. De skal sikre dyb faglighed i et samspil med en udvikling af elevernes brede personlige kompetencer.

LÆS OGSÅ JACOB FUGLANGS ANALYSE

Det almene gymnasium har ikke kun til formål at gøre de studerende klar til universitetet. Det har også til formål at folde den elevs vinger ud, som måske ikke var den dygtigste i folkeskolen, men som oplever verden set gennem andre briller, når han eller hun kommer i gymnasiet, og som derfor får muligheden for en dyb personlig udvikling. Derfor hører karakterer ikke hjemme, når vi taler adgangskrav til gymnasiet.

Udfordringen i at få flere til at søge en erhvervsuddannelse skal løses i folkeskolen – gennem en større balance i vægtningen af feedback og prestige mellem de boglige fag og håndværksfagene. Og gennem en styrket individuel vejledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endvidere frygter vi alvorligt, at de nye karakterkrav vil medføre en øget præstationskultur i folkeskolens afgangsklasser, hvilket kan blive dræbende for nysgerrigheden, motivationen og elevfællesskabet. Vi ved fra nylige undersøgelser, at mange gymnasieelever undlader at række hånden op i timerne af frygt for at sige noget forkert. Hvis vi flytter denne frygt ned i folkeskolen, får vi for alvor en generation af kommende samfundsborgere, som ikke tør kaste sig ud på dybt vand, fejle, forsøge igen og fejle lidt mindre næste gang.

En verden i stærk forandring har først og fremmest brug for kommende samfundsborgere, som er skabende og entreprenante. Derfor har vi brug for en langt mere visionær gymnasiepolitik end den aftale, som blev landet i sidste uge.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden