Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Privatskolerne er fluepapir for elitens børn

Når jeg og andre arbejderbørn blev mønsterbrydere, skyldtes det, at eliten lod deres børn gå i folkeskolen med os.

Debatindlæg

Jeg er mønsterbryder.

Min far var klejnsmed, og min mor hjemmegående.

Der var ingen dramatik i mit mønsterbryderi – ingen husspektakler, incest eller institutionsanbringelser. Vi var bare en almindelig familie fra arbejderklassen, der i generationer havde slidt alt for lidt på skolebænkene.

Mit eksempel kan sikkert perspektiveres i det uendelige, men det kan også skæres til helt ind til essensen.

Min essens er folkeskolen eller nærmere den håndfuld kompetente og dedikerede folkeskolelærere, som uden problemer fyldte rollemodellen ud.

Og min essens er Birger og Carsten – to skolekammerater, som blev mine venner og kom fra hjem med bøger, studenterhuer, civilingeniører og jurister, og hvor planerne om at gå i gymnasiet og læse videre var så indstuderede, at de knap fattede, hvor meget de inspirerede, åbenbarede og rev mig med.

Mønsterbryderi handler både jordnært om hjælp til matematik, tekstanalyser og fysikrapporter og om noget mere udefinerligt, der pibler ud af samtaler ved middagsborde og besøg i sommerhuse.

Det er så ligetil: Folkeskolen er rygraden i det danske velfærdsmirakel og forudsætningen for mit og mange andres mønsterbrud.

Men miraklet har mistet sin magi. Folkeskolen har i hvert fald mistet et hav af gode lærere, som bare ikke orkede mere mistillid og forstyrrelse, og som trives bedre med friere rammer i det private alternativ.

Folkeskolen har også mistet tidens Birger og Carsten. Enten nåede de aldrig frem til første time, fordi deres forældre – nærmest i blind automatik – for længst havde skrevet dem ind i privatskolen, eller også blev de udskrevet mellem 4. og 5. klasse, for sådan gør de andre ressourcestærke forældre jo i en lemmingeeffekt af værste skuffe.

Privatskolerne boomer. På mindre end 15 år er elevtilgangen steget med 36 pct., og allerede nu oplever flere kommuner, herunder København, at tæt på hvert tredje skolebarn tjekker ind i privatskolen.

I årevis har privatskolerne ligget i behageligt læ i debatten om social arv og mønsterbryderi, for der er skoler iblandt, som faktisk fokuserer på udsatte børn og socialt ansvar. Lilleskolerne og Rudolf Steiner har ikke levet forgæves. Men som tænketanken Cevea har påvist, er privatskolerne polariseret ud i det ekstreme, og mange er blevet til asociale mødesteder for ressourcestærke børn og deres forældre, som vælger folkeskolen fra og blæser på mønsterbryderiet.

På landets mest ressourcestærke privatskoler har mere end 7 ud af 10 elever højtuddannede forældre med høj husstandsindkomst. Forældre med arbejderbaggrund eller på overførselsindkomst er et særsyn på linje med elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Under 4 pct. af eleverne på de ressourcestærke privatskoler har anden etnisk baggrund end dansk. På Bagsværd Friskole, Birkerød Privatskole, Busses Skole og Den Lille Skole i København er 98 ud af 100 elever etnisk danske. Vi sender en tak for integrationsindsatsen!

Det er pilskævt, men ikke underligt, for privatskolerne er i deres gode, lovhjemlede ret til at selektere ved skoleporten – og det gør de så; benhårdt og asocialt med træfsikkert udgangspunkt i adgangsprøver og uigennemskuelige ventelister.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og læg så til, at lille Elvira på Bernadotteskolen i Hellerup får samme offentlige tilskud som lille Hassan på Al-Salam-skolen i Odense.

Privatskoleforeningen og dens venner vil sikkert indvende, at det hele er et fint udtryk for minoritetsbeskyttelse og den frie ret til at vælge skole efter værdier og overbevisning. Og svaret er ja, i nogle tilfælde – men det er også i stigende grad bullshitbingo.

Privatskolerne er ikke længere minoriteter med ret til særbehandling; de har fået volumen og en mærkbar samfundsmæssig implikation. Og skal vi være super ærlige, så sælger privatskolerne gerne ud af egne overbevisninger, fordi forældrekundekredsen i stigende grad blæser værdigrundlaget en hatfuld.

Hvis privatskolen er katolsk, må lille Noa udholde katekismen, er den grundtvig-koldsk, må han stå salmerne igennem, og er det Skt. Petri Schule, må han leve med Goethe og en overdosis tysk kulturhistorie. For hvad kan ikke ofres med udsigten til overskuelige skoler med gode lærere, berigende forældrenetværk og ligesindede børn i små klasser?

Farvel til folkeskolen og al dens væsen. Farvel til ressourcestærke forældre og deres mønsterbryderhjælp til lektierne og til at bryde koderne.

Privatskolerne kannibaliserer folkeskolen, og hen over middagsbordet og rødvinen kan vi så behændigt skyde skylden tilbage på folkeskolen: Der lugter af tis på toiletterne, malingen skaller af, lærerne er altid syge, de andre børn er enormt opmærksomhedskrævende, og naboen siger i øvrigt også ...

Folkeskolen bliver aldrig bedre, end vi selv gør den til

Men forældre til alle tider: Kig nu indad! Måske er jeres vigtige skolevalg baseret på von hørensagenog alt for mange nervøse automatismer. Folkeskolen bliver aldrig bedre, end vi selv gør den til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den politiske verden har mønsterbryderi og kampen mod den sociale arv været mærkesag i årevis, og utallige ekspertudvalg, kampagner og mønsterbryderkorps har set dagens lys. Godt, velmenende, men ikke særlig nyttigt. Samtidig er det svært at udvise respekt, når nul komma nul folketingspolitiker går i kødet på privatskolerne og deres åbenlyse benspænd i samme sag.

Brandærgerligt, for der er masser af politiske håndtag at hive i. Privatskolerne er trods alt lovregulerede og i økonomisk forstand langtfra private. De er semioffentlige virksomheder med et offentligt tilskud på hele 71 pct. af det beløb, en gennemsnitlig folkeskole får i tilskud per elev – eller hen mod 5 milliarder skattekroner i årlig støtte.

I forhold til den politiske tæppebombning af folkeskoleområdet giver privatskolernes særstatus absolut ingen mening. Det skulle da lige være, fordi privatskolerne i stigende grad er blevet mødested for politikere, direktører, topembedsmænd og hele den kreative klasse. Altså et fluepapir for samfundets elite – og deres børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden