Det etnisk danske gymnasieliv er på ingen måde et trygt rum at være minoritet i. Forestillinger om frihed til identitetseksperimenter er kun en realitet for personer, der ikke skal deale med stereotyper og andetgørelse - skabt i vores vestlige selvforherligelse.
Første gang, jeg blev opmærksom på, at jeg var en minoritet på mit nye gymnasium, var, da jeg første skoledag efter undervisningen ville gå med nogle af de andre nye elever ned i den lokale gågade for at se på tøj. Jeg fulgte med og lyttede til samtalen, der faldt på »hende den klamme biseksuelle fra nabobyen, der lagde an på en pige til sidste fest«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


