Debatten om at lave en aldersgrænse for at kunne bære tørklæde er ikke ny. Den begyndte lang tid, før Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige besluttede sig for at overdøve hinanden i islam- bashing.
Men hvad nu hvis debatten om en aldersgrænse blev taget seriøst, i stedet for at blive affejet som »populistisk navlepilleri af kokosnødder«, som det anklages for. Alt imens højreorienterede populister klapper i hænderne af ren fryd over, at de endnu har et emne at profilere sig på.
Særligt så jeg gerne, at debatten blev taget seriøst af dem, der har det frie valg. Dem, der frivilligt kan tage tørklædet på, men også er i stand til at det af igen, når de ønsker det. Dem, der går for at være de privilegerede dansk-muslimske kvinder. Dem, der hurtigt råber paroler om det frie valg, så snart nogen kritiserer tørklædet på små piger.
De dansk-muslimske kvinder, der har friheden til forme deres eget liv med den, de ønsker, og måske oplever glæden og sorgen ved kærligheden gennem flere parforhold, før de endelig annoncerer deres forlovelse på Facebook.
Med andre ord: De dansk-muslimske kvinder, der læser Politiken over en skinny-latte fra Riccos Kaffebar, og gerne skriver indlæg til avisen om, hvor trætte de er at blive opfattet som undertrykte, når de faktisk er frigjorte og i harmoni med islam. De kvinder, der sjovt nok aldrig selv kunne finde på at bære tørklædet, men indædt synes at forsvare forældres ret til at iføre små pigebørn det. For vi har jo religionsfrihed i landet.
Men kære privilegerede, frie og elitære muslimske medsøstre: Vi skylder den lille pige, der iføres et tørklæde, uden at forstå dets symbolik, at problematisere tørklædet på små piger.
MONA ELTAHAWY
Mona Eltahawy: Det er min ret at have sex, når jeg vil, og med hvem jeg vilFor hvis de privilegerede dansk-muslimske kvinder evner at komme ud af osteklokken et sekund, vil de indse, at en aldersgrænse for tørklædet ikke handler om at sparke til danske muslimer. Men derimod handler om at slå et slag for, at alle dansk-muslimske voksne kvinder får retten over deres eget liv af det samfund, de tilhører. For hvorfor skal små piger ned til niårsalderen iføres tørklædet – i stedet for at have lov til en barndom uden at skulle tænke over, hvorvidt de nu er ærbare.
Som ung teenager søgte jeg efter forklaring på tildækningskravet i en dansk oversat koran, og her stod det klart for mig, hvad tørklædet handler om: at en kvinde skal værne om sin dyd og ære i form af at være anstændig tildækket.
Enhver, der har kvindesagen for øje, vil forstå, at det handler om, at kvinder gøres ansvarlige for, hvordan det modsatte køn opfatter dem. Og fred være med, at voksne kvinder så alligevel vil iføre sig tørklædet anno 2016, men hvorfor skal små piger seksualiseres?
Hvorfor kritiseres Barbie- og Bratz-dukker for at reproducere kvindeundertrykkende normer, mens tørklædet på små piger affejes som banaliteter? For er det grundlæggende da ikke lige så kvindeundertrykkende, hvis små piger iføres tørklædet med den begrundelse, at de ellers vil fremstå uanstændige.
Jeg vil til enhver tid slå et slag for, at alle piger i Danmark oplever en barndom uden at skulle føle sig begrænset af normer, hvad enten det er afstedkommet af en kønsstereotyp legetøjsindustri eller af forskelsbehandlende religiøse og kulturelle normer.
GEETI AMIRI
For 2 år siden skrev Geeti Amiri: »Hvor fanden var alle de skide feminister 8. marts 2006, da jeg blev anbragt på et krisecenter?«Derfor – i håb om at den privilegerede, ressourcestærke, skinnylatte-drikkende og Politiken-læsende dansk-muslimske kvinde, der selv kan vælge kærligheden og tørklædet til og fra, vil forstå mit tørklædeopråb – forsøger jeg nu endnu en gang: Ingen små piger i Danmark skal underlægges nogen normer, der begrænser hende i voksenlivet!
Derfor vil en aldersgrænse for tørklædet være et skridt på vejen, for det giver den lille dansk-muslimske pige det frie valg til at vælge tørklædet til og fra som en voksen kvinde, uden at have gennemlevet en barndom med så stor seksualisering, som tørklædet i princippet symboliserer.
For tørklædedebatten har aldrig handlet om dem, der allerede har det frie valg. Den har altid handlet om dem, der aldrig får det frie valg som en voksen kvinde.
fortsæt med at læse
