Delstaten Oregon på den amerikanske vestkyst har fire millioner indbyggere. De indførte i 1997 som de første i USA aktiv dødshjælp i form af assisteret selvmord ved en folkeafstemning om Death with Dignity Act.
Meget syge mennesker har siden haft ret til hos deres læge at få recept på en dødelig dosis medicin, som de selv skal administrere. Strenge kriterier skal være opfyldt, og lægerne har indberetningspligt. Yderligere fire delstater har siden indført lignende love.
Den nye årsrapport fra Oregon, som udkom i februar 2017, viser, at der det første år (1998) udleveredes 24 recepter, hvoraf kun 16 blev benyttet. Siden steg tallene ganske langsomt til maksimum i 2015, hvor der udleveredes 218 recepter, hvoraf 135 benyttedes. I 2016 skete en lille nedgang til 204 recepter, 133 benyttedes. Det kunne altså se ud, som om et mætningspunkt er nået.
Modstanderne af aktiv dødshjælp har altid udtrykt frygt for, at lovliggørelse vil medføre en ukontrollabel glidebane, så flere og flere får dødshjælp. Et sådant skred er ikke indtruffet her, hvor udviklingen efter en tilpasningsperiode tværtimod er stagneret.
Modstanderne har også postuleret, at lovliggørelse vil medføre en forråelse af samfundet. Det er der overhovedet ingen holdepunkter for. Forråelse udspringer ikke af medfølelse.
I hele 96 pct. af tilfældene var der tale om veluddannede hvide. Hvilket taler imod, at især sårbare og socialt dårligt stillede vil søge aktiv dødshjælp
Svend Lings
Man kan i stedet mene, at det er et kynisk samfund, der overlader de mest lidende til deres skæbne. Og det hævdes fra Oregon, at hjælpemulighedens blotte eksistens har ført til øget tillid mellem læge og patient og større tryghed hos sidstnævnte.
I hele 96 pct. af tilfældene var der tale om veluddannede hvide. Hvilket taler imod, at især sårbare og socialt dårligt stillede vil søge aktiv dødshjælp.
Sygdomsmønstret var stabilt: 80 pct. af de hjælpsøgende havde kræft, 8 pct. hjerte-lunge-sygdom og 7 pct. als. Det palliative behandlingssystem var involveret i 90 pct. Hovedparten døde hjemme.
Et ofte hørt argument mod aktiv dødshjælp er, at man ikke kan drage grænser, og at der altid vil være tvivlsspørgsmål og store gråzoner. Men tallene tyder på, at hvis loven begrænses til disse sygdomskategorier, hvor diagnosen altid nøjagtigt kan stilles, vil over 90 pct. af behovet blive dækket.
Efter næsten 20 års amerikanske erfaringer må konklusionen være, at assisteret selvmord er en naturlig mulighed, når den palliative behandling ikke længere slår til.
Skriv kommentar