0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter 20 år med aktiv dødshjælp i USA: Syge amerikaneres selvmord har ikke medført en glidebane

I hele 96 pct. af tilfældene var der tale om veluddannede hvide. Hvilket taler imod, at især sårbare og socialt dårligt stillede vil søge aktiv dødshjælp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-Marie Steen Petersen
Foto: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Delstaten Oregon på den amerikanske vestkyst har fire millioner indbyggere. De indførte i 1997 som de første i USA aktiv dødshjælp i form af assisteret selvmord ved en folkeafstemning om Death with Dignity Act.

Meget syge mennesker har siden haft ret til hos deres læge at få recept på en dødelig dosis medicin, som de selv skal administrere. Strenge kriterier skal være opfyldt, og lægerne har indberetningspligt. Yderligere fire delstater har siden indført lignende love.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu