Socialdemokratiets Dan Jørgensen har i denne uge lanceret en idé om at afskaffe statsstøtte til muslimske friskoler, fordi de hæmmer integrationen. Jeg tager hatten af for, at Socialdemokratiet vil arbejde for bedre integration af etniske minoritetsbørn i privat- og friskoler. Ifølge Danmarks Statistik går omkring 17 procent af alle børn i privat- og friskoler. Det er rigtig mange børn, og man kan sikkert også her forbedre integrationsindsatsen.
Der findes allerede i dag en del krav til privat- og friskoler, og i marts sidste år besluttede regeringen at udføre et styrket tilsyn med, om skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.
Socialdemokratiet har endnu ikke konkretiseret sit forslag, men overvejer ifølge presseudtalelser at tage statsstøtten fra privat- og friskoler med mere end 50 procent børn med anden etnisk baggrund. Kravene til indholdet af undervisningen skal altså efter forslaget suppleres med krav til den etniske sammensætning af eleverne.
Socialdemokrater i kursvending: Vil sløjfe støtten til muslimske friskolerEt kig på Integrationsbarometeret taler sit tydelige sprog. Det viser, at etniske minoriteter som gruppe betragtet klarer sig ringere i adgangen til uddannelser, jobs, sundhed osv. Vi har med andre ord god grund til at forbedre integrationsindsatsen i samfundet helt generelt.
Forslaget fra Socialdemokratiet om stop for statsstøtte til skoler med mange etniske minoritetsbørn bygger på et ønske om bedre integration. Spørgsmålet er derfor: hvad ligger der i det? Er det god integration, at vi blander elever på tværs af etnicitet? Eller er det god integration, at børn med og uden etnisk baggrund bliver løftet fagligt?
Idealet må naturligvis være en skole, som både blander elever på tværs af etnicitet og sikrer alle en lige god faglig udvikling, men er det ene vigtigere end det andet?
Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan dette mål opnås uden ulovlig diskrimination af enkeltpersoner eller skoler på grund af etnicitet eller religiøst tilhørsforhold.
Ifølge professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet går det ud over fagligheden i en klasse, hvis der er mere end 40 procent børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det skyldes, at der er en overrepræsentation af fagligt svage elever blandt børnene med anden etnisk baggrund end dansk. En stor gruppe børn, som er fagligt svage, svækker sidemandsoplæringen i klassen og er derfor til skade for det faglige læringsmiljø. Hensynet til både fagligt stærke og svage elever taler altså for, at fagligt udfordrede børn bliver fordelt mellem skolerne.
Desværre er det ikke lykkedes i den danske folkeskole at sikre en optimal spredning af børn med etnisk minoritetsbaggrund og altså formentlig heller ikke af de fagligt udfordrede børn. I Københavns kommune har 16 ud af 70 folke- og specialskoler mere end 40 procent børn med minoritetsbaggrund. For Tingbjerg Skole er tallet 90 procent. Tagensbo Skole har omkring 70 procent børn med minoritetsbaggrund.
Ikke nok med at de danske folkeskoler ikke lever op til idealet om spredning af etniske minoritetsbørn, det ser heller ikke ud til, at folkeskolen formår at løfte de etniske minoritetsbørn fagligt. Mens omkring 10 procent af børn med etnisk dansk baggrund præsterer lavt i Pisa-test, så er det tilsvarende tal for de etniske minoritetsbørn 40 procent.
Det er på denne baggrund nærliggende, at forældre med minoritetsbaggrund er nervøse for, om folkeskolen vil kunne sikre deres børn en tilstrækkelig faglig udvikling. I hvert fald er det tankevækkende, at børn med minoritetsbaggrund på muslimske fri- og privatskoler gennemsnitligt klarer sig markant bedre i afgangsprøven fra 9. klasse end børn med samme baggrund i folkeskolerne.
Hvor minoritetsbørnene har et gennemsnit på 4,6 i folkeskolen, har de et gennemsnit på 6,0 i de muslimske friskoler. Det kan skyldes, at det er de ressourcestærke familier, som søger over i de muslimske friskoler, men det kan også skyldes, at friskolerne er bedre til at løfte de etniske minoritetsbørn fagligt end folkeskolen.
Borgen indefra: Dan Jørgensen i åben kamp med GrundlovenHvis vi lægger til grund, at god integration både er social interaktion mellem etniske grupper og faglig udvikling for alle, ser det ud til, at hverken folkeskolen eller privat- og friskolerne lever op til idealet. Et ideal, som vi skal opnå uden at diskriminere det enkelte barn eller skole på grund af etnicitet eller tilhørsforhold til en bestemt religion. Man kan ikke bare tvangssprede børn på grund af etnicitet, men man kan formentlig gøre en del gennem tilbud om spredning af fagligt svage elever.
I Norge er der i dag ingen muslimske friskoler, men omkring 100 kristne friskoler. Det følger af loven om friskoler i Norge, at myndighederne kan give afslag til oprettelsen af privat- og friskoler af særlige grunde. For eksempel kan myndighederne lægge vægt på, om privat- og friskolen vil kunne skade integrationen af etniske minoriteter.
De vurderer, om skolen vil kunne sikre en god sprogindlæring og fælleskab med etnisk norske børn. Det er klart, at den norske ordning indebærer en risiko for ulovlig diskrimination på grund af en bestemt religion. For at være lovlig skal den bygge på objektive krav, som stilles til alle skoler på tværs af religiøst tilhørsforhold. I Norge går kun omkring 3 procent af børnene i privat- og friskoler, så traditionen med stor selvbestemmelse for privat- og friskoler er nok mindre stærk i Norge, hvilket kan gøre det nemmere at stille strenge krav til skolerne.
Der er ikke nogen nemme snuptagsløsninger, men der er helt klart brug for en styrket indsats til integration af etniske minoritetsbørn i hele skolesystemet. De muslimske friskoler, som udelukkende har børn med minoritetsbaggrund, giver stærke minoritetsbørn en faglig udvikling, som folkeskolen ikke ser ud til at kunne give dem.
Til gengæld sikrer de ikke interaktion mellem minoritetsbørn og etniske danske børn. De er et symptom på et problem med integrationen helt generelt. Vi må som samfund kunne gøre det bedre og give etniske minoritetsbørn bedre tilbud i både privat-, fri- og folkeskolerne.
fortsæt med at læse
