0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer (arkiv)/Politiken-Tegning
Tegning: Mette Dreyer (arkiv)/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forsknings- og udviklingschef: Uddannelser er blevet noget, der skræmmer unge og skaber frygt i stedet for muligheder

Længerevarende uddannelser tillægges i dag så meget værdi, at de unge tror, hele deres liv handler om det, og det alene er adgangen til at få et liv – og mange tror, at de kun får én chance.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg er enig med socialdemokraternes folketingsmedlem Kaare Dybvad i, at der har været uddannelsespolitisk overfokus på universitetsuddannelser.

Det synes dog ikke at kunne pålægges en såkaldt kreativ klasse, men derimod en velment rationel uddannelsesstatistisk politik, der viser, at samfundet på alle måder bliver bedre, jo flere højtuddannede der er. Jo flere højtuddannede, jo højere bnp, jo større lykke, jo færre skilsmisser, jo bedre sundhed osv. Alt godt følger statistisk med en høj uddannelse.

Så statistisk set kan det kun være rational uddannelsespolitik at sikre, at så mange som muligt får den længste uddannelse, for så – det siger statistikkerne – får man et bedre samfund med bedre økonomi, stabilitet og sundhed.

Problemerne burde være indlysende ved denne type rationalitet, men er det alligevel ikke. Man burde sige sig selv, at alle ikke skal have en lang videregående uddannelse.

Vi har brug for mange kompetencer og mange typer af arbejdskraft. Alt under en universitetsuddannelse bliver imidlertid nødvendigvis diskvalificeret målt med det bedste, og hverken forældre, elever eller uddannelsesvejledere tør pege på det, der ikke er det bedste. I en del år skulle vi også uddannelsespolitisk være verdensmestre i det meste. Det betød, at det næstbedste eller det gennemsnitlige ikke var godt nok, og der er mange uddannelser og jobs, der i lyset af verdens bedste mister værdi. Det er svært som kommende svejser, pædagog eller butiksassistent at spejle sig i det mål.

Vi har med en uddannelsespolitik, der har fokuseret på statistisk gevinst, udvisket mangfoldigheden. De unge møder stort set kun et valg i skolen: gymnasiet eller ej og på gymnasiet: universitet eller ej – i stedet for at se en nuanceret uddannelsespalet.

De unge møder stort set kun et valg i skolen: gymnasiet eller ej og på gymnasiet: universitet eller ej

Vi har ikke kun forsømt at vise uddannelsesmuligheder, men også livsmuligheder. Unge er ikke kun arbejdsmyrer i konkurrencestaten, som Sofie Carsten Nielsen formulerer det i Information 15.7., men det handler heller ikke kun om dannelse og demokratiske borgerkompetencer, som hun fremhæver. Det handler også om liv levede liv, der udfolder sig på baggrund af alle mulige uddannelser og jobs, og som har både personlig og samfundsmæssig værdi, selv om det ikke ses i statistikkerne over effekten af en længerevarende uddannelse.

Længerevarende uddannelser tillægges i dag så meget værdi, at de unge tror, hele deres liv handler om det, og det alene er adgangen til at få et liv – og mange tror, at de kun får én chance. Det betyder, at uddannelser er blevet noget, der skræmmer unge og skaber frygt i stedet for muligheder. Og presset på de unge er kun blevet skærpet, først gennem karakterreformen, så gennem fremdriftsreformen og senest gennem uddannelsesloftet. Når man strammer garnet, kvæler man jo barnet.

Men det er ikke kun de unge, der er blevet pressede. Det er uddannelsernes bredere samfundsperspektiv også.

Uddannelser handler bredt set om at skabe grundlag for liv – kompetence- og dannelsesmæssigt – og man kunne jo i stedet for et statistisk perspektiv anlægge et bæredygtighedsperspektiv på dem. Hvilke uddannelser er bæredygtige i et livsperspektiv for den enkelte unge og dennes kompetencer og engagement?

Hvad er det bæredygtige valg af uddannelse, som passer til personen, det sted, denne vil bo, og det liv, denne vil leve? I det perspektiv bliver mange erhvervsuddannelser og kortere og mellemlange videregående uddannelser attraktive på en mere konkret måde for de unge.

Annonce

I andre lande er erhvervsuddannelser netop det rationelle og attraktive uddannelsesvalg, fordi de udgør et sikkert livsgrundlag

I andre lande er erhvervsuddannelser netop det rationelle og attraktive uddannelsesvalg, fordi de udgør et sikkert livsgrundlag. Især erhvervsuddannelserne og deres livsmuligheder er blevet trængt af et samfund, der beder alle unge om at yde toppræstation. Man kan selvfølgelig også yde toppræstation på erhvervsområdet, og vi taber netop mange praktiske talenter ved ikke at få værdierne ved de praktiske uddannelser frem. Vi taber også et stort innovativt og entreprenant potentiale.

Faktisk er erhvervsuddannelserne et slaraffenland af innovative og entreprenante muligheder. Der synes derfor at være meget at vinde menneskeligt og samfundsmæssigt ved at synliggøre og udvikle værdien af erhvervsuddannelser i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.

KL’s nye udspil ’Godt på vej mod uddannelse og job’ er et skridt på vejen til et nyt blik på uddannelser, der vægter både de erhvervsmæssige uddannelser og livsmuligheder højere. De unge lytter ansvarsfuldt og pligtopfyldende til samfundets krav. Så hvis vi vil have dem til at tage mere mangfoldige, innovative og bæredygtige valg, skal dette være samfundsmæssige værdier, de kan spejle sig i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…