0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Retsekspert i debatindlæg: Menneskerettighedsdomstolen har faktisk folkelig opbakning

Regeringen håber, at en ny menneskeretserklæring vil få domstolen i Strasbourg til at blande sig i færre sager. Men har regeringen overhovedet mandat til at ændre systemet, når der fortsat er opbakning at spore blandt befolkningen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne Marie Steen Petersen
Foto: Anne Marie Steen Petersen

Brugen af isolationsfængsling i Danmark er et område, som konventionssystemet har haft indflydelse på.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere og flere politikere og endda menneskerettighedseksperter taler om den manglende folkelige opbakning til menneskerettigheder. Senest har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udtalt, at hvis Danmark ikke kan udvise personer som Gimi Levakovic, så tror han, at »politikere mister opbakning i befolkningen til at være en del af de her konventioner.« Andre har allerede opgivet håbet.

Den manglende opbakning er nærmest en selvopfyldende profeti. Hver sag, som omhandler Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fremhæves som en ny dråbe, som tilsyneladende snart får bægeret til at flyde over.

Det er dog værd at bemærke, at de fleste sager om menneskerettigheder, heriblandt Levakovic-sagen, bliver afgjort af danske domstole, og ikke af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Faktisk har Danmark tabt meget få sager. Siden tiltrædelsen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1953 har Danmark således kun tabt 15 sager i Strasbourg.

På trods af at de fleste menneskerettighedssager bliver afgjort af danske domstole på grundlag af danske love, mener mange kritikere, at disse sager er et udtryk for et indgreb i dansk suverænitet. Derudover er der mange politikere, som mener, at menneskerettighedsdomstolen har mistet sin legitimitet. På den baggrund ønsker flere partier at ændre konventionen, og mindst ét parti ønsker helt at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter