Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (tv.) besøgte i sidste uge sin ungarske kollega Peter Szijjarto.
Foto: Szilard Koszticsak/MTI via AP

Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (tv.) besøgte i sidste uge sin ungarske kollega Peter Szijjarto.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Marlene Wind i debatindlæg: Hvorfor fletter vi fingre med udemokratiske Ungarn?

De illiberale regeringer i Polen og Ungarn udgør i dag en større trussel mod EU end Brexit. Derfor er Anders Samuelsens besøg hos sin ungarske kollega det helt forkerte signal at sende.

Debatindlæg

I sidste uge tog den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), i al ubemærkethed på charmetur til Ungarn for at finde en ny allieret, nu hvor briterne har sagt farvel til EU. Besøget foregik, mens danske medier var gået i finanslovsselvsving, så få bemærkede, at det fandt sted. Det er en skam, for besøget var alt andet end trivielt.

Den nyvalgte franske præsident Macron gik således en stor bue uden om netop Ungarn (og Polen), da han for nylig var på rundtur til Visegradlandene. Både Macron og tyske Angela Merkel har i modsætning til Samuelsen valgt at sende det klare signal til Polen og Ungarn, at det er slut med at opfatte EU som et supermarked, hvor de bare kan cherry picke deres favoritter, mens de lader hånt om Europas fælles demokratiske værdigrundlag og solidariske principper. Her tænkes der ikke kun på landenes afvisning af EU’s flygtningekvoter, men også på deres groteske underminering af EU-traktaternes basale demokratiske principper.

Ingen har tvunget Polen og Ungarn ind i EU. De er der frivilligt og har frivilligt skrevet under på Københavnerkriterierne, som var omdrejningspunkt for deres optagelse i EU-klubben i 2004. De handler bl.a. om domstolenes uafhængighed, respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af minoriteter. Alligevel viser analyser i rigt mål, at disse værdier i dag nærmest er ikkeeksisterende i de to lande.

Ikke desto mindre mener den danske regering altså, at et besøg var passende. Måske fordi pekuniære forhold er vigtigere for Danmark end demokrati og basale retsstatsprincipper? Det var ellers netop disse principper, der blev fremhævet, da man forleden skulle forklare, hvorfor EU bør stoppe al forhandling med Tyrkiet om optagelse i EU. Men demokrati er måske kun til eksternt brug?

Vi har med andre ord at gøre med to lande, der i ånd og gerning ligger tættere på Erdogan og Putin

Ifølge Macron og Merkel er svaret til Polen og Ungarn et helt andet end det danske – nemlig isolation og udefrysning fra det gode selskab. Det er det eneste sprog, premierminister Orban og Kaczynski (Polens reelle leder) forstår.

Det var også nok derfor, Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, var svært tilfreds med det danske besøg. Han var »meget taknemmelig« for Danmarks måde at »håndtere« Ungarn på, fordi vi »lytter og først derefter konkluderer«, som han formulerede det i en pressemeddelelse efter besøget. Et tydeligt vink med en vognstang til kommissionen og den fransk-tyske akse.

Efter det tyske valg senere på måneden vil EU-Kommissionen sandsynligvis anbefale EU-medlemslandene at tage artikel 7 i ’Traktaten om den Europæiske Union’ i anvendelse mod Polen på grund af landets såkaldte retsreformer, der først og fremmest handler om at sikre sig den fulde politiske magt over domstolene.

Artikel 7 gør det muligt at tage stemmeretten fra et EU-medlemsland, der groft krænker EU’s demokratiske værdier. Samme tiltag blev i maj overvejet imod Ungarn, der har indskrænket pressefriheden overalt, koncentreret magten i regeringen, fyret genstridige dommere og sat regeringspartiet Fidesz’ venner ind på de mest magtfulde poster i samfundet.

Helt tilbage i 2014 annoncerede den ungarske premierminister eksplicit sit farvel til det liberale demokrati i en tale, hvor han også tog afstand fra Vesten og EU, mens han hyldede Putins lederskab.

Senest har ungarerne vedtaget en ny uddannelseslov, der reelt vil lukke det anerkendte Centraleuropæiske Universitet i Budapest, fordi det er sponsoreret af finansmanden George Soros.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I både Polen og Ungarn bliver udenlandske ngo’er forfulgt og nægtet mulighed for at arbejde med den begrundelse, at de undergraver statens sikkerhed. Og helt almindelige borgere, der støtter disse demokratiske græsrodsinitiativer, bliver ligeledes forfulgt og nægtet adgang til et job i staten.

Ifølge populisme-forskeren Jan-Werner Müller har over 500.000 almindelige ungarere forladt landet, siden Orban kom til magten, og noget lignende ser vi i Polen. Takket være EU’s fri bevægelighed har de kunnet gøre det, men det er jo ikke holdbart i det lange løb.

Vi har med andre ord at gøre med to lande, der i ånd og gerning ligger tættere på Erdogan og Putin, og som ikke – som de ser ud i dag – ville have en kinamands chance for at blive optaget i EU.

Trods deres bekostelige hadekampagner mod EU og det europæiske demokratiske værdisæt ønsker de imidlertid ikke at forlade fællesskabet. Det skyldes nok, at de to modtager suverænt mest i EU-støtte i form af strukturfondsmidler og landbrugsstøtte, og at de trods deres beundring for autoritære regimer uden for EU i sidste ende foretrækker den beskyttelse, EU giver dem.

Netop på denne baggrund kan det undre, at det virkelig skulle være i Danmarks interesse at signalere, at Ungarn er blandt vores bedste venner. »Vores mentalitet minder meget om hinanden«, som Samuelsen formulerede det under besøget. Er det virkelig en klog udenrigspolitisk strategi netop nu, hvor både kommissionen, Tyskland og Frankrig varmer op til at fratage det ene eller begge lande stemmeretten i ministerrådet?

Artikel 7-proceduren er ganske vist vanskelig, og det kræver enstemmighed at få den gennemført. Den kan være svær at opnå, fordi de to lande har lovet hinanden at nedlægge veto, hvis et af dem ryger i gabestokken. Men det ændrer ikke på, at en tredjedel af EU-landene kan foreslå, at det er i den retning, man skal gå, og spørgsmålet er så, hvordan Danmark vil forholde sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om udenrigsministeren sikkert vil sige, at han foretrækker dialog frem for kolde afvaskninger, og at han – hvilket retfærdigvis skal nævnes – på pressemødet i Budapest understregede vigtigheden af EU’s demokratiske principper, så ændrer det ikke på, at besøget var en rød klud i hovedet på de kræfter, der forsøger at få EU til at stå sammen om de fælles demokratiske principper.

Der er naturligvis ikke noget galt i, at Danmark går på jagt efter nye venner efter Brexit, men det forhold, at Samuelsen bl.a. brugte mødet i Budapest til at søge støtte til den danske regerings kampagne mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, understregede blot komikken. Danmark bad altså om støtte til at indskrænke menneskerettighedsdomstolens magt hos en mand, der selv har brugt de sidste 10 år på at knægte sit eget lands domstole.

Måske der alligevel er en naturlig forklaring på regeringens valg af nye venner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce