Det var vinteren 1992-93, og krigen i det tidligere Jugoslavien krævede sine ofre. FN blev sat ind for at sikre freden. Men der var ingen fred.
Vi soldater var i et område, der var kendt for umenneskelig råhed: Krajina-området i Kroatien. Serberne, som havde overtaget, viste ingen nåde. Flere gange søgte flygtninge vores beskyttelse ved lejren. Ordren var, at vi ikke måtte blande os – heller ikke selv om de kom med friske skudsår og bad for deres liv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
