»Værsgo at sidde, Christina, og tillykke med graviditeten«, siger jeg velmenende. Christina forsøger med en høflig grimasse. Lykønskningen klinger hult, en baby er faktisk det sidste, hun kan overskue. Det er længe gået ned ad bakke. Dødsfald i familien, hun har mistet jobbet, parforholdet knirker.
I tankemylderet glemte hun p-pillerne. De daglige lyspunkter er smøgerne, TV3’s genudsendelse af ’The Kardashians’ og et lille lager af ostepops.
Der er en måned til termin. Jeg spænder blodtryksapparatet om Christinas svulmende arm. Foran hende ligger en pjece med titlen ’Gravid & sund’. Konsultationen er for gravide med højt bmi. Intentionen er at hjælpe til en sund livsstil. En fin politisk intention. Christiansborg glemte bare at sende tid og penge.
For at behandle alle lige skal vi have ressourcer til at behandle forskelligt. Vi har brug for, at centrum-venstre investerer i folkesundheden og igen slår på lighedstrommen. En investering, som vil komme tifoldigt tilbage.
Vi i sundhedsvæsnet møder Christinaer hele tiden. Uden at have mulighed for at tilbyde en reel, helhjertet indsats som faktisk fremmer sundheden. Der skal tid til at forstå kompleksiteten bag livsstilen og ressourcer til at hjælpe hende videre. Tiden er sparet væk.
Heidi blev sygeliggjort som gravid: »Du er alt for tyk. ALT for tyk. Du er fyldt med fedt. Det er derfor, jeg ikke kan mærke barnet«Centrum-venstre skal sikre, at vi, der sidder over for Christina, får tid til kvalitet i mødet. Da jeg arbejdede som jordemoder, forventede systemet, at jeg på sølle 20 minutter skulle nå at forstå, motivere og forandre Christinas situation.
På den tid skulle jeg dels orientere mig i journalen, hente hende ind, tjekke blodtryk og urin, mærke på maven, lytte til hjertelyd, vurdere barnets vækst og handle på eventuelle afvigelser. Derudover nå omkring kost, motion, eventuelle ryge- og alkoholvaner, gener i graviditeten, information om diverse forskningsprojekter, tanker om fødsel og amning samt booke næste tid. Desuden det vigtigste – nemlig at give plads til det, der fylder for den enkelte.
Det bør være en samtale, hvor jeg taler med Christina og ikke til hende. Hvor jeg favner både fysiske og psykiske aspekter af Christinas situation og gør samtalen motiverende. Hvis altså Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal overholdes.
Signatur: Hej, vil du med til min fødsel - og hente saftevand og snakke med min mand?Derudover skal jeg nå at journalføre, inden næste kvinde på samlebåndet træder ind – hun skulle for resten have været inde for 10 minutter siden.
Hvis centrum-venstre fortsat skal være bannerfører for velfærdssamfundet, der løfter nedefra og op, er det på tide at sætte handling bag ord. På tide at se Christina og nuancerne bag hendes livsstilsvalg. Uden handling bliver Christina siddende i sofaen. Med ostepops i den ene hånd og pjecen om rygestopkursus i den anden. Pjecen bruger hun kun til at feje chipskrummerne væk med.
fortsæt med at læse
