Vi lever i skyggen af finanskrisen. Den nye tid kommer med ny ulighed, utryghed og en lurende økologisk katastrofe. Teknologi, globalisering og klimaforandringer overvælder efterkrigstidens uafbrudte fremskridt.
»Kapitalismen er blevet syg,« siger Mette Frederiksen. Politiken spørger, hvilke ideer der skal samle centrum-venstre i denne tid. For mig at se er spørgsmålet, hvordan man skaber en sund og bæredygtig kapitalisme.
Pelle Dragsted: Venstrefløjen skal også kæmpe for de selvstændige og freelancerneDet, der ligger bag de succeser, centrum-venstre har skabt i Vesten, er den lysende og simple tanke, at fællesskaber kan mere end individer. At fællesskaber kan løse individuelle og kollektive problemer. Uden den tanke er der ingen venstrefløj, punktum. Og det er med nye fællesskaber, vi skal medicinere kapitalismen.
I 2010 gik en gruppe medarbejdere fra den italienske flisevirksomhed Greslab fra bank til bank for at samle penge ind til en tabt sag. Greslab gik som tusinder af virksomheder over hele Europa konkurs, da finanskrisen ramte. Nu forsøgte medarbejderne at købe virksomheden, så de kunne beholde deres job.
Mens resten af den italienske økonomi blødte, lykkedes det medarbejderne at få gang i samlebåndene. I 2015 havde Greslab 73 medarbejdere og en omsætning på 123 mio. kr. Virksomhedens størrelse var fordoblet på fire år. En virksomhed, der ikke var konkurrencedygtig som privatejet, blev konkurrencedygtig som et demokratisk fællesskab.
Over hele Europa har fællesskabsbaserede virksomheder oplevet en renæssance. Bare ikke i Danmark. Her i andelsbevægelsens land har vi stort set mistet den indsigt, at demokratiske fællesskaber kan drive virksomheder og skabe liv i små samfund med meningsfyldte fællesskaber, der hvor gamle fællesskaber opløses.
Kooperativer er robuste og samfundsnyttige virksomheder. Den måske vigtigste økonomiske lektion fra finanskrisen er, at de kooperative virksomheder klarede sig generelt bedre gennem krisen end konventionelle virksomheder. Det er, fordi virksomheder, der har et element af fælleseje, har en tendens til ikke at tage for store risici og investere mere langsigtet.
Mads Kastrup: Bekæmp styringsregimet – så skal I se begejstring!I Italien, hvor man har fremmet kooperativer i mange år, gik næsten tre gange så mange konventionelle som kooperative virksomheder konkurs i første kvartal af 2010.
Det er en fejlopfattelse, at kun børsnoterede og investorejede virksomheder er effektive. Kooperativer kan tænke langsigtet, fordi de ikke skal tilfredsstille aktionærerne hvert kvartal, og fordi de har indpodet værdier om bæredygtighed, tryghed og lighed i selve virksomhedsformen. Kooperative virksomheder tager bedre vare på lokalsamfundet og arbejdspladserne.
Særlig medarbejderejede kooperativer lever længere end andre virksomheder. Medarbejdere tager større ansvar, når de føler reelt ejerskab over for virksomheden. Det giver en højere produktivitet. Forskning viser, at virksomheder, der overgår fra konventionel virksomhedsdrift til medarbejdereje, får en gennemsnitlig produktivitetsstigning på 4 pct. målt på forbedret årligt resultat. I gennemsnit har medarbejderejede virksomheder 6,2 pct. højere produktivitet.
I lande som Italien, Frankrig, Spanien og England har man særlige programmer og skattebegunstigelser, når virksomheden overdrages til medarbejderne. I Italien kan medarbejderne for eksempel få de penge, de ellers ville have fået i dagpenge, udbetalt, så de kan overtage virksomheden. Den ordning brugte medarbejderne i Greslab, så de selv kunne skyde kapital i virksomheden. Den ordning manglede Danmark i 2008.
Danmark er blandt de lande, hvor der skabes færrest nye kooperativer. Vi har ingen særlig begunstigelse af kooperativer, og vi mangler adgang til lånemuligheder ved medarbejderkøb af virksomheder. Vi har glemt, at lokale udfordringer kan løses lokalt af de lokale.
Niels Jespersen i debatindlæg: Socialdemokratiet har et årti til at gøre op med parallelsamfundene - ellers kollapser deres samfundsmodelHvis vi havde prioriteret kooperativer, kunne vi have klaret os bedre gennem finanskrisen. I tiden op til krisen reducerede de 14 største europæiske kooperative banker nemlig deres risiko for konkurs, mens banksektoren generelt øgede sin risiko. Det betød, at de kooperative banker klarede sig langt bedre end de konventionelle konkurrenter. Også i Danmark var de uansvarlige banker de investorejede, mens de fællesejede klarede sig bedre.
I løbet af de næste år skal ca. 23.000 virksomheder og 480.000 medarbejdere igennem et ejerskifte. De mange ejerskifter kan koste vækst og arbejdspladser. Mange virksomheder går konkurs. Af samme årsag har regeringen besluttet at sænke skatten for arvinger, når virksomheder går i arv.
Centrum-venstre bør spille ud med et klart alternativ: Bedre muligheder for, at medarbejdere, kunder og producenter kan overtage virksomhederne, så vi kan få en ny andelsbevægelse og en renæssance for fællesejede virksomheder.
Satser vi målrettet på at skabe flere fællesejede virksomheder, vil vi få en sundere kapitalisme, hvor virksomheder handler mere langsigtet, tager bedre vare på mere produktive medarbejdere, tager et større samfundsansvar og sikrer en sundere økonomisk vækst.
fortsæt med at læse
