Jeg er i gang med mit tredje år af min gymnasietid, og spørgsmålet om, hvad man vil efter gymnasiet, kommer krybende.
Vores uddannelsesvejleder fortæller os igen og igen, hvordan uddannelsessystemet er indrettet, og hvilke muligheder man har efter gymnasietiden. Man kan tage en længere videregående uddannelse, en mellemlang uddannelse, en professionsbachelor og andet.
Gymnasielærer: Glem ikke dannelsen i gymnasietErhvervsuddannelserne eller ufaglært arbejde er ikke en af de skitserede muligheder. Uddannelsesvejlederen sagde endda til os i 2. g, at hvis man vil være murer eller lignende, er det spild af tid at gå på gymnasiet.
Lignende budskaber kommer fra landets politikere, som ser det som spild af ressourcer, når man begynder på en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Uddannelsesloftet er et indgreb ud fra samme tankegang – at de studerendes uddannelsesniveau og uddannelsestid skal være på et minimum og ikke et maksimum.
Som gymnasieelev og forhåbentlig kommende studerende synes jeg, der er et begreb, der er ved at glide ud, men som bør revitaliseres: den almene dannelse, vi får i gymnasiet. Den kommer os til gode resten af livet. F.eks. når vi skal forklare vores børn, hvordan en plante kan vokse, når vi skal finde ud af, hvor vi skal sætte kryds til et valg, og vide, hvem vi stammer fra.
Gymnasieelev: Vi bliver presset til at snydeStudentereksamen beskrives som noget, der skal forberede én til den rigtige uddannelse, men man glemmer fuldstændig, at den har en værdi i sig selv. Jeg kan ikke se noget positivt i, at man i gymnasietiden gør viden op i, om man kan bruge det eller ej. Det kommer af en kultur og incitamenter, der forsøger at sætte unge på et spor så tidligt som muligt.
I et samfund så velstillet som vores bør man ikke kun se de økonomiske mål som succeskriterier, men også på, hvad den almene borger ved og kan bidrage med til samfundet.
Hvis det kræver, at man finder løsninger, hvor man må selv betale for sine ekstra uddannelser, så lad os da drøfte de løsninger – men et uddannelsessystem, der stræber efter tidlig specialisering og glemmer, hvad det er til for, hjælper ingen. Som et vestligt land med en stor arv fra oplysningstiden bør vi hylde den almene dannelse og sørge for, at den gave bliver delt ud til alle landets borgere.
Til den folkeskoleelev, der får at vide, at han kun skal vælge gymnasiet, hvis han vil læse videre, vil jeg sige: Gør du det endelig bare for huens skyld. Uanset hvad du foretager dig bagefter, vil den have en blivende værdi.
fortsæt med at læse
