Forleden bragte Politiken et indlæg af Carl Andersen og Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Her kritiserer byrådskandidaterne, der stiller op i hhv. Albertslund og København, økologien for at være et storbyfænomen, der bygger på mavefornemmelser.
Godt nok er et par af os, som skriver dette indlæg, også placeret i de storbyer, som debattørerne stiller op i til kommunalvalget. Men vi ved, at økologi ikke er en snæver interesse for storbysnuder. Det ved vi blandt andet gennem vores samarbejde i initiativet Madfællesskabet, som samler by og land.
LA-kandidater: Økologisk mad er bedrevidende storbymenneskers måde at bruge deres ekstra penge påVi er stolte over, at hovedstadsområdet er det sted, hvor borgerne køber mest økologi, men vi ser også, at salget af økologi vokser i resten af landet. De sidste års salgstal og omlægningstal taler deres tydelige sprog. Hvis vi tager et faktuelt kig på økologien i Danmark, fri af de liberale skribenters fordomme om danskernes dømme- og handlekraft, ser vi en stigning i salget af økologiske fødevarer i hele landet.
De to største danske detailkæder melder endda, at salget stiger hurtigere i landområderne end i de store byer. Jyderne er faktisk også vilde med økologi. Gennemsnitligt steg salget af økologiske varer i Jylland med 38 pct. i 2016 svarende til ca. 1 mia. kr. Det viser en opgørelse fra Økologisk Landsforening. Økologi er for alle – uden skel til forsimplede ideer om sociale klasser og geografi.
Landmændenes interesse for økologisk drift vokser også. Miljø- og Fødevareministeriet har i denne uge meddelt, at næsten 1.000 landmænd har søgt om at omlægge til økologi, og at regeringen er klar med 315 mio. kr. til at imødekomme efterspørgslen. Udviklingen er drevet af danskernes efterspørgsel efter økologi, meddeler minister Esben Lunde Larsen. Dette kan vi nikke genkendende til i Madfællesskabet. Vi ved nemlig, at fødevareforbruget i byerne er med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud – og omvendt.
Direktør i Netto: Sæt prisen på økovarer ned og giv alle råd til økologiFra vores offentlige køkkener har vi erfaring med, at man kan betale merprisen for den økologiske mad, uden at det bliver dyrere for husholdningen og kommunernes budgetter. F.eks. har 900 institutionskøkkener i Københavns Kommune opnået 90 pct. økologi ved at spise i sæson, sætte kødforbruget ned, lave mere mad selv og undgå madspild.
De to debattører er sakket lidt bagud i forhold til den offentlige forståelse af økologi. De har i hvert fald ikke læst de FN-rapporter, der anbefaler byerne at tage et ansvar for udviklingen på landet, og som påpeger, at fødevaresystemet globalt set udgør en fare for manglende modstandsdygtighed og ufrugtbarhed.
Vi forstår heller ikke, at markedsorienterede liberale kommunalpolitikere ikke har respekt for netop markedsefterspørgsel drevet af privatforbrugere, virksomheder og offentlige indkøbere samt den økonomiske gevinst, der for landmænd er at hente i økologisk drift.
At økologisk mad er en måde, bedrevidende storbymennesker bruger deres ekstra penge på, må derfor siges at bygge på mavefornemmelser. Skribenternes ønske om en kamp mellem land og by er slet ikke en konflikt, vi mener, har hold i virkeligheden. Tværtimod handler det om at genskabe forbindelsen mellem land og by.
fortsæt med at læse
Sæt prisen på økovarer ned og giv alle råd til økologi
-
Camilla Plum om en tid fuld af ingefærshots og gojibær: Kvaksalverne lever af vores angst og mener, at alt kan løses ved at spise dyre og forædlede madvarer og kosttilskud
-
Hverdagsanalysen: Vi får meget af vores sprøjtegifte fra æbler - og det er med vilje
-
Klimadebatten er præget af fordomme og religiøse holdninger. Derfor skal der være plads til kritikerne
