0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sociolog og forfatter Aydin Soei: Politikerne undergraver deres egne værdier for at løse et problem, de selv har pustet op

Regeringen sparker åbne døre ind i sin indsats mod det, statsministeren kalder ’hullerne i danmarkskortet’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho
Arkiv: Gregers Tycho

Foto: Gregers Tycho

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ungdomskriminaliteten i ghettoerne er faldende. Flere unge i de udsatte områder er under uddannelse, og mange års boligsocialt arbejde er begyndt at manifestere sig i fremgang. Det er sociolog og forfatter Aydin Soeis korte karakteristik af de ghettoer, som regeringen i denne uge tog livtag med, da otte ministre for rullende kameraer i Mjølnerparken i København præsenterede 22 forslag, der skal fjerne ghettoerne fra danmarkskortet inden 2030.

Men planen bygger på fejldiagnoser og indeholder dårlig medicin, lyder Aydin Soeis konklusion:

»Det mest opsigtsvækkende er, at regeringen her gør op med basale demokratiske principper som lighed for loven for at gennemføre en politisk dagsorden. Det er kontroversielt, fordi det er en liberal regering, som gør op med liberale rettigheder ved at gøre folks bopæl til den centrale faktor. Dette er det mest vidtgående forslag, jeg hidtil har set. Hænderne er langt nede i tvangskassen, og jeg har ikke kunnet finde andre lande i Europa, der går lige så vidt. Danmark er mig bekendt endda det eneste land i den vestlige verden, hvor staten officielt rubricerer områder som ghettoer og anbringer dem på en liste. Når jeg taler med udenlandske forskere og socialarbejdere, ryster de på hovedet, når de ser danske ghettoer, for deres størrelse og problemer er intet sammenlignet med lignende områder i Frankrig og i USA«.

Men er det ikke en farlig relativisering af et problem, som faktisk er alvorligt i Danmark, når man måler på kriminalitet og tryghed? Der vil jo altid være et sted, hvor det står værre til end i Danmark.

»Problemet er, at politikernes karakteristik og problematisering af ghettoerne ikke passer med den udvikling, vi ser i disse boligområder. Jeg er som sociolog bekymret for, at en unøjagtig diagnose, hvor hele boligområder bliver gjort til et kollektivt problem, også gør det vanskeligt at lave gode løsninger. Det, der bedst kan retfærdiggøre, at man griber ned i tvangskassen, er kriminalitet. Handlinger, der skaber utryghed i samfundet, og som i yderste konsekvens også gør skade på dine medborgere.

Da ghettolisten blev lanceret i 2010, levede 25 ud af 29 ghettoområder så at sige op til regeringens eget kriminalitetskriterium. I dag er det 2 områder ud af 22, fordi kriminaliteten er faldet støt de sidste 10 år. Uddannelsesniveauet er til gengæld steget. Derfor får man indtrykket af, at regeringen sparker åbne døre ind, og at man i processen begrænser nogle danske liberale værdier, som er med til at sikre sammenhængskraften – oven i købet med det argument, at man vil redde netop sammenhængskraften«.

Lang venteliste til Mjølnerparken

Siger du, at regeringen simpelthen sælger ud af fundamentale principper for at løse et problem, der allerede er ved at blive løst?

»Jeg frygter, at politikerne undergraver deres egne værdier og principper for at løse et problem, som de selv har pustet op, for hvis du kigger på udviklingen i disse boligområder, så går det fremad, og mange af punkterne i denne ghettopakke er unødvendige, for det er initiativer, som kommuner og boligselskaber allerede har gang i«.

Hvilke punkter taler du om her?

F.eks. at kommuner ikke må anvise kontanthjælpsmodtagere til ghettoer, og hvis kontanthjælpsmodtagere flytter dertil, skal de trækkes i ydelsen. Langt de fleste områder på denne ghettoliste ligger i landets store byer, hvor der er boligmangel. Hvis du tager Mjølnerparken, hvor regeringen holdt sit pressemøde, er der en meget lang venteliste for at komme til at bo der. Jeg har selv stået skrevet op til en bolig i den forening, og der var flere års ventetid, og det er nærmest umuligt at få en bolig i et af disse områder, hvis man er på kontanthjælp. Hvilken forskel gør det så at true med at trække i kontanthjælpen for at holde folk ude? I de områder, hvor beboersammensætningen har ændret sig til det bedre, skyldes det ofte, at kommunerne allerede er holdt op med at anvise boliger til kontanthjælpsmodtagere«.

Dette er den sjette ghettopakke siden 1993. Måske skulle man tænke nyt og forsøge sig med noget andet end straffe og tvang

Hvad kan så løse problemerne?

»Den overordnede målsætning er at fjerne ghettoerne inden 2030, og det kræver, at du ændrer beboersammensætningen. Min vurdering er, at den målsætning kun kan nås, hvis du sætter ind over for det fraflytningsmønster, vi ser i de udsatte boligområder. Der sker en stor fraflytning, og det er især middelklassen, der flytter bort. Herhjemme har vi fokuseret meget på at tiltrække de ressourcestærke udefra, men erfaringen indtil videre er, at det har begrænset effekt. Det handler især om, at børnefamilierne er svære at tiltrække, når et område har et negativt ry. Jo mere vi taler om sorte huller i danmarkskortet, jo sværere bliver det at tiltrække de familier, som vi ved gør en positiv forskel.

En anden gruppe, som gør en positiv forskel, er dem, der vokser op i kvarteret og kommer i gang med en uddannelse og får job. Dem gør vi i realiteten intet for at fastholde i dag. Jeg er ved at skrive en bog, hvor jeg har geninterviewet unge mænd, som jeg talte med første gang i 2008 til bogen ’Vrede unge mænd’, og paradoksalt nok er de unge mænd, der har klaret sig bedst, mod deres vilje flyttet væk fra de belastede boligområder. De måtte simpelthen ikke blive boende. Nu har de uddannelser og jobs og ville være gode rollemodeller for søskendegenerationen, hvis de havde haft muligheden for at blive. Vi må tydeliggøre de gode forbilleder og fastholde dem i boligområderne. I stedet for at boligselskaberne kun tilbyder fleksibel udlejning til folk udefra, som kan springe ventelisten over, hvis de er i job eller uddannelse, burde man tilsvarende tilbyde områdets unge en bolig, når de vil flytte hjemmefra, hvis de er i uddannelse og fast arbejde. Det store flertal af områdets unge ville dermed blive mere synlige i gadebilledet, så lillebrorgenerationen kunne se, at normalen i området er at blive en god samfundsborger fremfor at blive gangster. Det er den eneste rigtige måde at rykke ved beboersammensætningen i disse områder. Hvis man gjorde det, ville man få en helt anden beboersammensætning i løbet af et årti«.

Annonce

Ghettopakker skaber mistillid

Men det er jo et meget langt sigte. Regeringens værktøjer skal jo også løse problemer nu og her, ikke om ti år. Hvis man skaber tryghed og fjerner kriminalitet med hårde værktøjer, er det så ikke en udmærket måde at gøde jorden for vedvarende ændringer på?

»Jo, men hvis du tager det hårde værktøj, der handler om, at kontanthjælpsmodtageren skal trækkes i kontanthjælp for ikke at søge mod ghettoerne, så sker det i forvejen slet ikke. Når det handler om strafzoner, så vil de kriminelle jo blot flytte deres kriminelle aktiviteter 200 meter væk, og når det handler om den mest alvorlige bandekriminalitet, som jeg mener, at vi skal sætte hårdt ind over for, så har vi i forvejen en bandepakke, der giver muligheder for strengere straffe. Politiet har værktøjerne i forvejen og har ikke efterspurgt nye strafzoner; det er en opfindelse fra Christiansborg.

Dette er den sjette ghettopakke siden 1993. Måske skulle man tænke nyt og forsøge sig med noget andet end straffe og tvang. Hvis vi var 100 procent sikre på, at det var evidensbaserede løsninger, så kunne man argumentere for det, men det er der langtfra tale om. Til gengæld gør vi op med nogle fundamentale retsprincipper og ligebehandlingsværdier, som samfundet hviler på. Det virker, som om liberale værdier kun er efterstræbelsesværdige, når det handler om muslimer, som krænker dem. Hvis muslimske borgere ikke accepterer ytringsfriheden eller kønnenes ligeværd, så er det et problem, men disse værdier sætter vi ud af kraft, med den begrundelse at minoriteter i udsatte boligområder truer sammenhængskraften. Jeg ville ønske, at politikerne var mere konsistente, når det handler om at leve op til de danske frihedsidealer«.

Det lyder, som om regeringen stiller en forkert diagnose på forkerte præmisser og også udskriver den forkerte medicin. Hvis en læge gjorde det samme, ville man jo aldrig vende tilbage til vedkommende igen.

»Nej, og det er jo også det, der sker. Der er en del beboere i disse områder, som føler en stor mistillid til Christiansborg og den politik, der udgår derfra. De føler, at de bliver betragtet som andenrangsborgere. Når det handler om de unge mænd, som jeg har beskæftiget mig med, er modborgerskabsfortællingen udbredt. De tror ikke på, at de vil blive accepteret i samfundet, og at de skal betale ekstra gebyrer for deres hudfarve, køn og bopæl. Denne mistillid og modborgerskabsfortælling bliver større, når man kalder områderne for huller i danmarkskortet, og man omtaler beboerne som mennesker, der kun vil handle rationelt på deres egne og deres børns vegne, hvis de bliver tvunget til det eller straffet«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter