0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sociolog og forfatter Aydin Soei: Politikerne undergraver deres egne værdier for at løse et problem, de selv har pustet op

Regeringen sparker åbne døre ind i sin indsats mod det, statsministeren kalder ’hullerne i danmarkskortet’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho
Arkiv: Gregers Tycho

Foto: Gregers Tycho

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ungdomskriminaliteten i ghettoerne er faldende. Flere unge i de udsatte områder er under uddannelse, og mange års boligsocialt arbejde er begyndt at manifestere sig i fremgang. Det er sociolog og forfatter Aydin Soeis korte karakteristik af de ghettoer, som regeringen i denne uge tog livtag med, da otte ministre for rullende kameraer i Mjølnerparken i København præsenterede 22 forslag, der skal fjerne ghettoerne fra danmarkskortet inden 2030.

Men planen bygger på fejldiagnoser og indeholder dårlig medicin, lyder Aydin Soeis konklusion:

»Det mest opsigtsvækkende er, at regeringen her gør op med basale demokratiske principper som lighed for loven for at gennemføre en politisk dagsorden. Det er kontroversielt, fordi det er en liberal regering, som gør op med liberale rettigheder ved at gøre folks bopæl til den centrale faktor. Dette er det mest vidtgående forslag, jeg hidtil har set. Hænderne er langt nede i tvangskassen, og jeg har ikke kunnet finde andre lande i Europa, der går lige så vidt. Danmark er mig bekendt endda det eneste land i den vestlige verden, hvor staten officielt rubricerer områder som ghettoer og anbringer dem på en liste. Når jeg taler med udenlandske forskere og socialarbejdere, ryster de på hovedet, når de ser danske ghettoer, for deres størrelse og problemer er intet sammenlignet med lignende områder i Frankrig og i USA«.

Men er det ikke en farlig relativisering af et problem, som faktisk er alvorligt i Danmark, når man måler på kriminalitet og tryghed? Der vil jo altid være et sted, hvor det står værre til end i Danmark.

»Problemet er, at politikernes karakteristik og problematisering af ghettoerne ikke passer med den udvikling, vi ser i disse boligområder. Jeg er som sociolog bekymret for, at en unøjagtig diagnose, hvor hele boligområder bliver gjort til et kollektivt problem, også gør det vanskeligt at lave gode løsninger. Det, der bedst kan retfærdiggøre, at man griber ned i tvangskassen, er kriminalitet. Handlinger, der skaber utryghed i samfundet, og som i yderste konsekvens også gør skade på dine medborgere.

Da ghettolisten blev lanceret i 2010, levede 25 ud af 29 ghettoområder så at sige op til regeringens eget kriminalitetskriterium. I dag er det 2 områder ud af 22, fordi kriminaliteten er faldet støt de sidste 10 år. Uddannelsesniveauet er til gengæld steget. Derfor får man indtrykket af, at regeringen sparker åbne døre ind, og at man i processen begrænser nogle danske liberale værdier, som er med til at sikre sammenhængskraften – oven i købet med det argument, at man vil redde netop sammenhængskraften«.