0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere fandt løsningen på ghettoproblemer for 50 år siden

For knap 50 år siden fandt forskere løsningen på de problemer, regeringen prøver at løse med sit ghettoudspil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Erik Petersen
Arkivfoto: Erik Petersen

Forskere havde i Milwaukee-projektet stor succes med at øge normeringer i daginstitutionerne i de belastede områder, samtidig med at der blev sat ind med intensiv stimulering af børnene. Arkivfoto: Erik Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen har netop offentliggjort et udspil rettet imod særlige udsatte boligområder. Hensigten er at vende en udvikling med sociale problemer, negativ social kontrol, kriminalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse. Man frygter, at de børn, der vokser op i udsatte boligområder, ikke får samme chancer, som andre børn, der bor i villakvarteret ved siden af. Derfor er en del af de mange initiativer koncentreret om daginstitutionerne i de udsatte boligområder.

Forskning, der startede for 50 år siden, har målrettet søgt at finde løsninger på netop de problemer, som regeringen beskriver i det nye udspil. I 1960’erne iværksatte man i USA nogle forsøg med børnehaver. Baggrunden var, at man havde iagttaget en voksende reduktion i intellektuel og social udvikling hos børn, som kom fra fattige områder. Forskerne antog, at den mangelfulde sproglige udvikling og manglende motivation for at lære var begrundet i børnenes belastede opvækstvilkår, og at en højkvalitetsbørnehave kunne kompensere for dette. Blandt forskerne var der forskellige opfattelser af, hvad det var, der skabte den registrerede reduktion i børnenes IQ. Nogle mente, at det var mangel på social og kulturel stimulering, som var knyttet til fattigdommen i de lokalsamfund, hvor børnene voksede op, mens andre var af den opfattelse, at børnenes mentale udviklingshæmning skyldtes opvækst i familier, hvor mødrene selv var udviklingshæmmede.

Et af projekterne, Milwaukee-projektet, afprøvede disse hypoteser på en radikal måde. Børnene var udvalgt fra særligt udsatte familier, som var fattige minoritetsfamilier, oftest børn af enlige mødre, hvor mødrene havde fået en ringe skoleuddannelse, og kun mødre med en relativ lav IQ (mindre end 75) var blevet udtaget til såvel eksperimentgruppen som kontrolgruppen. Grunden til, at man havde valgt disse børn specielt ud, var, at man ville undersøge, hvor meget man kunne hjælpe børnene ved at give dem mulighed for at komme i en børnehave af høj kvalitet. Fra tidligere undersøgelser vidste man, at der var en meget høj risiko for, at disse børn ville blive mentalt udviklingshæmmet, hvis man intet foretog sig for at støtte børnene og deres familier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce