Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her går grænsen for, hvad man må skrive i netdebatter

Helt overordnet gælder dansk lovgivning, hvis man ytrer sig på dansk på de sociale medier eller andre steder på nettet. Særligt fire bestemmelser i straffeloven er værd at se nærmere på, når du færdes online.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det, man tidligere kunne sidde og sige på værtshuse eller blandt venner i en lukket kreds, kan man nu blive dømt for, hvis man kommunikerer det online.

Det vurderer Sten Schaumburg-Müller, der er professor i mediejura ved Syddansk Universitet.

»Når man udtaler sig på nettet, kaldes det offentlig fremsættelse, og så kan det, man ellers lige sad og sagde til vennerne eller kammesjukkerne, være strafbart«, siger han og tilføjer:

»Ytringsfriheden er ikke absolut i Danmark. Heller ikke på internettet, hvor meninger og budskaber nemt kan nå ud til hele verden«.

Ulovligt at fremsætte trusler

Helt overordnet gælder dansk lovgivning, hvis man ytrer sig på dansk på de sociale medier eller andre steder på nettet. Særligt fire bestemmelser i straffeloven er værd at se nærmere på.

Det er for det første ulovligt at fremsætte alvorlige trusler mod nogen, online såvel som ude i virkeligheden.

»Man må gerne kalde statsministeren for en idiot. Men man må f.eks. ikke opfordre til at brænde vedkommendes bil af eller skyde vedkommende«, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Racismeparagraffen gælder

Også trusler eller forhånelser mod grupper — det, der populært går under navnet racismeparagraffen — kan give anledning til straf.

»Man må gerne sige, at vi har for mange muslimer i Danmark. Men man må f.eks. ikke skrive på Facebook, at man synes, de alle sammen skal sendes i koncentrationslejre«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Trusler mod enkeltindivider eller grupper straffes med fængsel i op til to år, mens opfordringer til vold eller hærværk straffes med fængsel i op til et år.

Man må ikke opfordre til forbrydelse

Udover trusler kan man blive dømt for æreskrænkelser, også kaldet injurier. Der er dog ikke nogle nyere eksempler på dette i forbindelse med online-debatter, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Til gengæld er en anden bestemmelse, som ikke har været brugt i mange år, for nylig vagt til live. Den handler om at opfordre til forbrydelser generelt eller at billige alvorlig forbrydelse, herunder terror. Ytringer i denne kategori kan give fængsel indtil fire år.

»Det er lovligt at være imod moskéer. Men man må f.eks. ikke opfordre til nedbrænding af moskéer i Danmark. Så er det strafbart, også i en virtuel kontekst«, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Han tilføjer, at man også kan blive dømt for at have kommunikeret online, hvis det sker på et andet sprog til et publikum uden for landets grænser.

For hvis det kan bevises, at man sidder i Danmark og offentliggør noget på nettet, så er forbrydelsen begået i Danmark.

»I så fald ville det også gå under dansk strafferet«, siger professor Sten Schaumburg-Müller.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden