0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hvem er de mennesker, der debatterer så livligt på nettet? Hvad er det, der driver dem til at skrive kommentarer, tweets og posts i en uendelig strøm — og ofte temmelig barsk tone? Hvorfor nedgør mange af netkrigerne andre og strækker ytringsfriheden til det yderste?

Den norske dokumentarist Kyrre Lien har rejst verden rundt og portrætteret de internationale netkrigere, mens Politiken har opsøgt debattørerne her til lands.

Titusindvis af kommentarer er blevet læst igennem for at finde de mest aktive og engagerede netkrigere.

Ofte bruger mændene kommentarfelterne på netmedier til at ytre sig, hvorimod kvinderne sværger til Facebook.

Fælles for dem er, at de kæmper indædt for deres sag.

John Christensen (70)

Beskæftigelse: Pensionist

Uddannelse: Maskinarbejder

Bopæl: Perstorp, Skåne

Civilstatus: I et forhold

Kampsag: Antifeminisme

John Christensen kalder sig for »en professionel Rasmus Modsat«. Han åbner for sin computer, når han står op – og slukker igen, når han går i seng. Tiden bruger han på at bekæmpe dem, han kalder »naivhumanister«.

»Hele den der kulturradikale forestilling om, at alting er lige godt, og at man ikke må kritisere islam eller være imod flygtninge, køber jeg ikke. Mange af debatterne på Politiken er så ubeskriveligt forudsigelige. Jeg kan ikke udstå de der selvsmagende, patosbefængte narrehatte, som mener, at det, de står for, er det rigtige. Jeg har min egen ’ignorerliste’ over debattører, som det er umuligt at debattere med, fordi de har deres helt fastlåste meninger om ting«.

»Grunden til, at jeg begyndte at være aktiv i debatterne, var, at de holdninger og synspunkter, jeg havde, ikke var repræsenteret nogen steder. Jeg har altid fået at vide, at jeg har en ualmindelig elskværdig måde at være ondskabsfuld på. Jeg er blevet blokeret mange gange og har fået et utal af klager. Men det er jo, fordi folk er så sarte«.

»Grundlæggende mener jeg, at kvinder har for meget at skulle have sagt i den offentlige debat. I løbet af de sidste 25 år har vi som samfund skabt et feministisk univers, hvor vi har bestemt, at kvinder har ret til at have indflydelse på ting, som de ikke har nogen anelse om. Men bare fordi de har holdninger, og fordi de er kvinder, har de ret til medbestemmelse. F.eks. når det gælder klima«.

Og det mener du ikke, de skal have?

»Næ, det skal de egentlig ikke. Hele klimahysteriet var aldrig nogensinde blevet til noget i et mandeunivers«.

Lykke Jørgensen (42)

Beskæftigelse: Førtidspensionist

Uddannelse: Kok

Bopæl: Aalborg, Danmark

Civilstatus: Single

Kampsag: Ligestilling

Lykke Jørgensen voksede op i et feministisk kvindekollektiv. Hun er opdraget til at gå imod flokmentaliteten og ved godt, at hendes temperament sommetider får frit løb på nettet.

»Jeg har fået ind med æblemosen, at man skal være kritisk. Når jeg bliver irritabel, kommer mine holdninger ud i et havnearbejdersprog, hvor jeg står og banker folk lidt oven i hovedet. Jeg vender deres egen mentalitet imod dem, og så kan jeg godt blive nedladende over for mænd. Især når de trækker deres sexistiske kort. Nogle af dem kan ikke tage mig alvorligt, fordi jeg er kvinde. Når de siger det, kastrerer jeg dem verbalt«.

På sin blog og de sociale medier kalder Lykke sig for ’krigermor’, og hun er tidligere blevet blokeret på Nationen.

»Nogle gange er jeg måske for hurtig til at trykke ’enter’ med en kommentar. Men når jeg møder tavshed, ved jeg, at jeg har ramt plet. Eller også er det, fordi folk opfatter mig som kugleskør«, siger hun.

»Når jeg sidder og diskuterer med folk, går jeg tit på biblioteket. Hvad kan vi lære af fortiden? På den måde bliver jeg klædt på med fakta, så jeg bedre kan deltage i debatterne. Så sidder jeg med bøger og tidsskrifter, som ikke er tilgængelige på nettet, for at finde ud af, hvordan vi tidligere har opført os over for andre, f.eks. over for jøderne under Anden Verdenskrig«.

»Man opnår mere ved at tale pænt til folk. Det gør jeg ikke altid selv. Jeg er til gengæld et stort menneske, der går ind og siger undskyld, hvis jeg har misforstået noget. Det oplever jeg, at mange ikke kan«.

Rasmus Paludan (36)

Beskæftigelse: Advokat

Uddannelse: Cand.jur.

Bopæl: København

Civilstatus: Single

Kampsag: Indvandring og migration

Rasmus Paludan kan ikke gennemskue, hvorfor han nogle gange bliver udelukket fra Facebook. Derfor deltager han sjældent i åbne debatter længere, men er aktiv på de debatsider, som han selv har kontrol over.

»Når jeg skriver noget, får jeg ofte at vide, at jeg er gal. Hvis man lever i en virkelighed, hvor der er nogle meget hårde kendsgerninger, vil der være en tendens til, at mange mennesker ikke vil anerkende den virkelighed«.

»Alene det faktum, at nogle lande har en meget lavere gennemsnitlig iq end andre lande – det er ikke et diskussionstema, det er et faktum. Men hvis man nævner det, er der mange, der siger til mig, at jeg ikke skal lyve. Det er postmodernismen i sin ekstreme variant«.

»Jeg er dybt bekymret for fremtiden, fordi der er en massiv indvandring til Danmark bestående af folk, som har nogle helt andre kulturelle og sociale normer end danskerne. Jeg mener, vi er på vej ned i helvede. Det sker allerede i Sverige«.

»De folk, jeg debatterer sagligt med, er dem, jeg kun er marginalt uenig med. For alle andre kan ikke finde ud af at overholde nogle grundlæggende regler om, hvordan man debatterer«.

»Jeg fortryder, at jeg en sjælden gang imellem tror på det medmenneskelige i dem, jeg ikke er enig med. Jeg mener jo, at mine argumenter er fremragende – at det er sandheden«.

Jaleh Tavakoli (35)

Beskæftigelse: Forfatter og aktivist

Uddannelse: Cand.scient.soc.

Bopæl: Hovedstadsområdet

Civilstatus: Gift

Kampsag: Ytringsfrihed

Jaleh Tavakoli er født i Iran og kom til Danmark, da hun var 9 år gammel. Hun har været kommunalpolitiker for Enhedslisten, men i dag stemmer hun til højre for midten og har en islamkritisk blog på Jyllands-Posten. Hun bliver af mange opfattet som en kontroversiel debattør.

»Som en, der åbent kritiserer islam, er det meget svært at trænge igennem i den offentlige debat. Så får jeg at vide, at jeg er racistisk eller islamofobisk, eller at det er muslimbashing, hvilket gør, at folk ikke vil diskutere min kritik«.

»De sociale medier er enormt vigtige for mig. Det er en måde at demokratisere samtalen på, for nu kan alle deltage og blande sig«.

»Hadtale har jeg ikke de store problemer med, det skal ikke forbydes. Vi kommer aldrig til at tie racister, islamister eller fascister ihjel – vi skal hellere udstille deres ideer. Generelt synes jeg, at der er for meget fokus på tonen i debatten. Det, der er vigtigt, er at debattere konflikterne i vores samfund«.

»I virkelighedens verden er jeg et åbent og smilende menneske, men jeg er også meget skarp, når jeg skriver. Jeg oplever, at folk, når de møder mig i virkeligheden, siger: Ej, hvor er du sød. De havde forventet et monster«.

»Når jeg kigger tilbage på islams historie, har der været mange, der har kritiseret islam. Men enten er de blevet slået ihjel, forfulgt eller på anden måde blevet gjort tavse. Hvis man er islamkritiker, er der en reel risiko for, at man bliver truet. Det er derfor, jeg har hemmelig adresse«.

Erik Voldby Sørensen (80)

Beskæftigelse: Pensionist

Uddannelse: Værktøjsmager

Bopæl: Aakirkeby, Danmark

Civilstatus: Enkemand

Kampsag: Medmenneskelighed

Med sine over 8.300 kommentarer er Erik Voldby Sørensen den mest aktive debattør på politiken.dk.

»Jeg blander mig der, hvor jeg kan komme af sted med det. Jeg bliver rasende, når der sker noget uretfærdigt i verden. Derfor er jeg også en Ø’er (Enhedslisten, red.) – og ikke kun, fordi jeg bor på en ø«.

»I 80’erne og 90’erne sejlede jeg Jorden rundt og mødte mange forskellige slags mennesker og kulturer. I løbet af mit liv har jeg blandt andet boet med indianere i Amazonas og besøgt Vestbredden fem gange. Jeg har selv oplevet, hvor dårligt palæstinenserne bliver behandlet af det israelske apartheidstyre. Det gør mig virkelig vred«.

»Jeg orienterer mig internationalt og er ikke bange for at få tæsk i debatterne. Ofte er jeg blevet kaldt ’oldingen fra Bornholm’, eller jeg har fået at vide, at man vil stille mig op ad en mur eller sende en bombemaskine hen over øen. Fordi jeg mener, som jeg gør«.

»Jeg er en af de mere høflige debattører, synes jeg. Jeg kan godt være aggressiv i trådene, men bliver meget sjældent personlig. Sommetider springer der et horn ud af panden på mig. Så tænker jeg, at det måske var lige i overkanten«.

»Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at jeg kan redde hele verden. Men jeg får luft for min harme på nettet«.

De danske netkrigere er ikke ene om deres harme og hårde ord. Dokumentaristen Kyrre Lien har gennem en årrække opsøgt radikale debattører verden over. Her kan du møde ti af de mennesker, han har besøgt, og som indigneret kæmper for at udbrede deres syn på indvandring, ligestilling og homoseksualitet.

Sina Staes Janevska (42)

Beskæftigelse: Invalidepensionist

Studier: Dans og musik på Trøndertun Folkehøjskole

Bopæl: Stjørdal, Norge

Civilstatus: Gift

Kampsag: At beskytte Norge mod Sharia

Sina Staes Janevska føler sig mobbet på nettet. Selv går hun ind for, at hendes modstandere i debatten skal henrettes.

»Der er en del socialister, som fortjener at få dødsstraf, selv om vi desværre ikke har det i Norge. Når socialisterne siger, at de vil tage imod de såkaldte bådflygtninge, som jeg ved er terrorister, er vi ved at slå vores land ihjel. Jeg er sikker på, at det ikke er flygtninge, som kommer hertil. Islam har jo samme agenda som Hitler. De er ude på at overtage verden. Hvis vi tager imod så mange terrorister, ender det med en borgerkrig her i Norge. Det ved jeg bare«.

Sina Staes Janevska siger selv, at hun er blevet udelukket fra flere netfora.

»Det er ikke så let at beherske sig i kommentarerne, når flere politikere simpelthen opfordrer til djævelskab og hverken bryder sig om os nordmænd, om de ældre eller om alle de veje, som bør repareres«.

Sina Staes Janevska prøvede på et tidspunkt at arrangere en Pegida-march hjemme i Stjørdal.

»Der dukkede kun 10 mennesker op, så nu engagerer jeg mig hellere på nettet. Jeg spørger ofte mig selv, om vi virkelig har ytringsfrihed her i landet. Mange af de venstreorienterede sataner, som mobber mig på nettet, synes, at jeg er racist og islamofob. Det er jeg selvfølgelig ikke. Jeg har jo to små missekatte, Sara og Andrea. Sara er sort, Andrea er hvid«.

Ashleigh Jones (21)

Beskæftigelse: Studerende

Studier: Psykologi

Bopæl: Cardiff, Wales

Civilstatus: Ugift

Kampsag: Ligestilling

Ashleigh Jones bliver kaldt en nettrold. Hun mener selv, at hun bare har stærke meninger.

»Jeg vil beskrive mine kommentarer som ærlige og hårdtslående. Jeg forsøder ingenting, heller ikke da jeg kaldte Lady Gaga for en »Tired Ass Showgirl Cunt« (en hængerøv af en showgirlfisse, red.). Twitter er nærmest blevet en netdagbog for mig, et sted, hvor jeg kan fortælle, hvad jeg tænker og føler. Som da jeg skrev et tweet om den amerikanske forfatter Amy Schumer:

»Jeg vil sige om Amy Schumer, at hun er en fisse, men man skal også være smart for at være en fisse««.

»De emner, jeg interesserer mig mest for, er underholdning, LGBT og hotte fyre. Jeg bliver ofte kaldt slemme ting på grund af mine kommentarer på nettet, for eksempel grim og fed. Men det er jeg ligeglad med. Jeg får masser af sex, så jeg kan ikke være så grim endda«.

»Der er også nogen, der har kaldt mig nettrold, for eksempel efter at jeg skrev, at Isis burde dræbe David Cameron. Jeg synes ikke selv, jeg er en trold. Jeg har ret så stærke meninger, men de er ikke andet end det – meninger. For mig er en trold en, som ødelægger debatten, og sådan er jeg ikke«.

»Jeg er meget aktiv og har skrevet omkring 175.000 tweets. Det er rigtig mange, og de fleste har jeg skrevet i sengen derhjemme. Jeg elsker det. Det er en vigtig del af mit liv«.

Frank Fisher (53 år)

Beskæftigelse: Softwareudvikler

Uddannelse: Filosofistudier

Bopæl: Bakersfield, Storbritannien

Ægteskabelig status: Gift, fire børn

Kampsag: Livet, friheden og jagten på uafhængighed

Frank Fisher har skrevet, at han vil bruge atomvåben mod BBC. For ham er det en måde at redde verden på.

»Jeg kan ikke se formålet med at føre en samtale, hvis man ikke må skændes. De debatter, jeg deltager i på nettet, er ofte ophedede, og folk bliver tit rasende på mig. Jeg har også modtaget trusler, og det bryder min kone sig slet ikke om«.

»Gennem de seneste 20 år har jeg skrevet omkring 500.000 kommentarer, nogle af dem i mit eget navn, men i mange tilfælde har jeg brugt et pseudonym. Tidligere kommenterede jeg meget inde på The Guardian, men de blev ved med at blokere mine profiler på grund af det, jeg skrev«.

»Folk opfatter mig som en nettrold, men det er jeg ikke – jeg forsvarer bare mine synspunkter. Jeg bliver ofte sat i bås på grund af mine holdninger. Jeg er for eksempel blevet kaldt homofob, fordi jeg ikke går ind for homoægteskaber«.

»En af mine største kampe er den, jeg fører mod BBC, som jeg opfatter som en frygtelig og farlig institution. Det var derfor, jeg skrev denne kommentar på The Telegraphs hjemmeside: »BBC er fjende af frihed, fornuft, demokrati og menneskeheden. Et ræverødt uhyre. Lad os smadre BBC med atomvåben – det er det eneste, der virker«.

»BBC er venstrefløjens propagandaværktøj. De har adskillige tv-kanaler, radio og hjemmesider. De pumper deres propaganda ud døgnet rundt, 7 dage om ugen. Jeg har kun et tastatur og 140 tegn at gøre godt med, men jeg slår igen, så hårdt, som jeg kan. Det er min måde at redde verden på«.

Nick Haynes (42)

Beskæftigelse: Lastvognschauffør

Uddannelse: Studentereksamen

Bopæl: Saylorsburg, Pennsylvania, USA

Ægteskabelig status: Gift, fem børn

Kampsag: Mit land, min forfatning og retten til at bære våben

Nick Haynes var klar til at gå i borgerkrig, hvis Hillary Clinton havde vundet præsidentvalget. »Når man kører i bil hernede i Pennsylvania og får øje på nogle af de progressive, skal man bare køre dem ned«, siger han med et grin.

Nick Haynes begyndte at deltage i debatter på nettet for nogle år siden. »Jeg debatterer, for hvis jeg ikke siger noget, vil de mennesker, der er imod retten til at bære våben, og folk, der spreder løgne, vinde diskussionerne. Hvis jeg ikke giver igen, når folk påstår noget, vinder de diskussionen«.

»Se på de tudefjæs og tøsedrenge fra eliten i USA, der ikke behøver at spekulere på penge – de lirer bare deres holdninger af i debatterne. De møgdyr, der tror, at de er bedre end den almindelige amerikaner, kan rende mig i røven«.

Det er november 2016, og der er kun få dage til det, der skal vise sig at blive et historisk valg i USA. Nick Haynes har forberedt sig på dagen i månedsvis og udsendt i gennemsnit 57 tweets om dagen om »det korrupte system«, »de fordomsfulde medier«, »’Killary’ Clinton« og sin personlige helt, Donald Trump.

Klokken 20.01 tweeter han: »Jeg har lige stemt på TRUMP i Pennsylvania, og alle i køen undtagen 1 stemmer på svinet! Men Trump vinder stort!«. Én person liker tweetet.

Nick Haynes’ hus er dækket af et stort banner med påskriften ’TRUMP’. Da han kommer hjem, mødes han af de 12 overvågningskameraer, der er sat op rundt om huset.

»Det bliver tæt, mand«, siger han. Nick Haynes sluger en pizzaslice. Hans tre døtre ligger ved siden af ham på sofaen og glor ned på deres telefoner. »Hold da kæft, han fører i Wisconsin«. Det er sent på aftenen, da prognoserne vender, og de store nyhedsmedier siger, at Trump sandsynligvis vinder. At Hillary, der var favorit, er bagud.

Peter Seville (56)

Beskæftigelse: Arbejder i dagligvareforretning

Studier: Har ikke afsluttet sin videregående uddannelse

Bopæl: Greencastle, Pennsylvania, USA

Civilstatus: I et forhold, tre børn

Kampsag: Frihed

Peter Seville har været patriot hele livet, og han indhyller sig gerne i det amerikanske flag som tegn på respekt.

»Jeg kan rigtig godt lide at cykle rundt, mens jeg vifter med det amerikanske flag, fordi jeg er så stolt over det. Jeg har aldrig haft kørekort, så cyklen er mit transportmiddel«.

»Flaget repræsenterer vores land, tænker jeg. Mange mennesker er døde for at forsvare det flag, så når jeg tager min T-shirt med den amerikanske ørn på, er det min måde at vise respekt for det på«.

»Mange af dem, som kommer hertil fra Mexico eller andre steder, har hverken respekt for vores flag eller for vores love og land. Det synes jeg på ingen måde er i orden. Jeg skriver tit om det på Facebook eller sender kommentarer til lokalavisen«.

»Der er nogle, som kritiserer mig for at gå patriotisk klædt. Men når der er fabrikker derude, som laver hatte og støvler med det amerikanske flag på, og jeg gerne vil gå med dem, har jeg også ret til det. Jeg synes, at mange amerikanere burde blive mere patriotiske, end de er i dag«.

Merete Hodne (45)

Beskæftigelse: Frisør

Uddannelse: Faglært frisør

Bopæl: Jæren, Rogaland

Civilstatus: Gift, fire børn

Kampsag: Kampen mod islamiseringen af Norge

Merete Hodne er villig til at dø for kampen mod islam.

»Jeg gør det for min familie. Hvis ikke jeg havde børn, ville jeg ikke gide at kæmpe mod islam, som jeg gør. Det er jo dem, der i værste fald vokser op i et Norge med et rent islamistisk parti, som bestemmer alt. Muslimer vil have verdensherredømmet. Det er jeg overbevist om«.

Merete Hodne har mistet mange frisørkunder, men også fået nogle nye, efter hun blevet kendt som islamkritiker. Engang demonstrerede en antiracistisk organisation foran hendes frisørsalon. Den dag blev hun hjemme fra arbejde.

»Jeg bliver opfattet som racist, fordi jeg ikke vil have islam i mit land, men det noget vrøvl. Jeg støtter bare ikke kvindeundertrykkelse og er imod kønslemlæstelse«.

Hun lufter ofte sine holdninger i frisørsalonen. Første gang hun stemte til et valg, stemte hun på SV (Sosialistisk Venstreparti). Sidenhen har hun skiftet politisk retning.

»Kampen mod islam er utrolig vigtig for mig. Jeg har modtaget nogle trusler, men jeg prøver at lade være med at tænke på, hvad der kan ske«.

Er du villig til at dø for den kamp?

»Det lyder sindssygt, men ja. Den er jeg villig til at dø for. Jeg frygter egentlig ikke, at nogen gør mig noget«.

»Min nærmeste familie er bange på mine vegne, men de har forstået, at det ikke nytter noget, uanset hvad de siger. Jeg kommer til at fortsætte ligegyldigt hvad«.

Merete Hodne bruger meget tid på at diskutere på nettet, men er ikke så glad for, når folk er uenige med hende.

»Derfor skriver jeg mest på Facebook. Der kan jeg blokere de moddebattører, jeg ikke kan lide. Der er nok en del envejskommunikation«.

Robert Jackson (50)

Beskæftigelse: Metalarbejder

Studier: Grundskole

Bopæl: Haverhill, England

Civilstatus: Gift, en datter

Kampsag: Hans rettigheder

Robert Jackson vil smide muslimerne ud af Storbritannien. Han mener, at de ødelægger alt det, som er godt ved hans land.

»Politikerne tør ikke at være lige så ærlige som mig. De tænker kun på deres egne goder. De tænker på penge«.

»Jeg bruger tit flere timer om dagen på at skrive kommentarer om indvandring og de ting, der interesserer mig. For eksempel dengang Tony Blair var premierminister. Der skrev jeg: »Hæng ham«. Det står jeg inde for. Jeg ville gerne selve have hængt rebet om hans hals. Han har forrådt sit land, og han har forrådt sit folk. Jeg tror, at der kan komme oprør her i Storbritannien, for folk har fået nok af regeringen. Det bliver folket mod lederne«.

»Når der er kommet tilpas mange indvandrere til vores land, tror jeg, det hele vil styrte sammen. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor de kommer fra, eller hvad de flygter fra. Det er mine penge, der bliver brugt, og det er ikke i orden. Jeg hader også regeringen, fordi jeg skal betale tusindvis af pund for at få min kone hertil fra Thailand. Hendes visum er kun gyldigt et halvt år ad gangen, og så må hun tage tilbage. Og så er vi nødt til at starte forfra igen«.

Aleksandra Vlisjkevitsj (50)

Beskæftigelse: Studerer business

Studier: Meteorolog-uddannet

Bopæl: Sankt Petersborg, Rusland

Civilstatus: Gift, tre børn

Kampsag: Et uafhængigt Rusland

Fra en toværelses i udkanten af Sankt Petersborg kæmper Aleksandra Vlisjkevitsj for sit land. Hendes største frygt er, at det i Rusland bliver ligesom i det, hun kalder ’Homoeuropa’.

»Både min mor og far mener det samme som jeg. Min mor debatterer også på nettet, og hun er 75 år nu«.

»Jeg er meget bekymret for, at mit elskede Rusland skal blive påvirket af de homofile i Europa og USA. Det, der fungerer derovre, er ikke nødvendigvis godt for os. Derfor skrev jeg engang: »Vi kan vente os et massivt angreb fra perverse liberale. Men vi skal nok få skubbet bøsserøvene fra magten (hele deres kultur er noget lort). De skal ikke ødelægge vores kultur!««.

»Jeg ser ikke på homoseksuelle som fjender, men som defekte mennesker. De er unaturlige og unormale. Og de burde holde op med at vise sig frem hele tiden, sådan som de gør med regnbueflaget. De har totalt ødelagt det flag for mig«.

»Før i tiden kunne jeg godt lide regnbuer. Det kan jeg ikke længere«.

Lars Gule (59)

Beskæftigelse: Undervisningsassistent på Høgskolen i Oslo og Akershus

Uddannelse: Universitetet i Bergen

Bopæl: Larvik

Civilstatus: Har en samlever

Kampsag: Boykot, desinvesteringer og Sanktioner mod Israel (BDS-bevægelsen)

I debatter på nettet bliver Lars Gule ofte beskyldt for at være terrorist. Det skyldes primært noget, han gjorde engang for 41 år siden.

I januar 1977 pakkede han sin rygsæk og blaffede fra Larvik til Libanon. Her sluttede han sig til den palæstinensiske milits PFLP, fik våbentræning og lærte at lave tidsindstillede bomber. Han blev dengang bedt om at udføre en terroraktion i Israel og fik udleveret 700-800 gram plastisk sprængstof. Et af de mulige steder var President Hotel i Jerusalem. På vej ud af Libanon blev han stoppet i lufthavnen, hvor sprængstoffet blev fundet i hans rygsæk.

Lars Gule blev idømt et halvt års fængsel i Libanon for ulovlig våbenbesiddelse, men frifundet for forsøg på terror. Han fortryder ikke det, der skete i 1977.

»Det var politiske fejlvurderinger. Men jeg har ikke skadet nogen«, siger han. Han er stadig dybt engageret og bliver ofte brugt som ekspertkilde i medierne.

»Det er opsigtsvækkende, at folk ikke kan se de oplagte ligheder mellem Israels behandling af Palæstina og apartheid i Sydafrika. Det er slet og ret racisme, det, Israel gør.

Lars Gule har skrevet flere tusind kommentarer på nettet. Dels fordi det er en hobby, dels fordi han bliver drevet af at konfrontere ekstremisme på nettet. Han kan sidde i timevis foran skærmen.

»Når jeg genkender de andre, som er på nettet døgnet rundt, er det måske, fordi jeg selv er der rigtig meget. I weekenderne og på fridage kan jeg bruge de fleste af døgnets timer online. Andre dage er det nogle minutter eller timer. Mine palæstinensiske samboer er ikke altid lige begejstrede«.

Lars Gule ved, at han bliver opfattet som nettrold.

»Men selv mine grove kommentarer er berettigede og har substans«, siger han.

Roger A. Hicks (66)

Beskæftigelse: Passer sin mor

Studier: Selvlært filosof

Bopæl: London, Storbritannien

Civilstatus: Fraskilt

Kampsag: At redde verden

Roger A. Hicks synes ikke, at børn med forskellige etniske baggrunde bør gå i samme skole.

»Jeg er blevet udelukket fra debatterne på flere hjemmesider. De sagde, at jeg benyttede mig af hadtale, men det er en fornærmelse mod mig og virkelig ikke sandt. Jeg er så afgjort imod indvandring og fortaler for min egen hvide race. Hele ideen om en multikulturel nation er bare pis og papir«.

»Regeringen ødelægger vores race. De inviterer millioner af mennesker med forskellige racer ind i vores land, og de, der ligesom mig har et problem med det, bliver dæmoniseret og kaldt racister«.

»Jeg mener ikke, det er racistisk at beskytte sin egen race eller være modstander af raceblanding. Når jeg er bange, er det, fordi Storbritannien er blevet en smeltedigel af forskellige racer. Den indfødte hvide race er helt væk i London«.

»Jeg håber virkelig, at mine ideer og kommentarer kan blive samlet i en bog eller noget i den stil engang i fremtiden. Så vil mine 15.000 beskeder på Twitter nok blive taget mere alvorligt. Jeg forventer ikke, at de bliver taget så alvorligt her og nu, men bare det at give udtryk for mine meninger er tilfredsstillende uanset hvad«.

»Jeg ser verden med andre øjne end dem, der har magten i offentligheden. Og det er dem, som har gjort, at tingene går så galt, som de gør. Jeg prøver at rette op på det og samtidig redde verden«.

»Normalt bruger jeg mange timer hver dag på at debattere. Når jeg ikke skriver, passer jeg min mor. Hun har haft et slagtilfælde«.


Redaktion

Tekst: Kyrre Lien & Sofie Buch Hoyer

Foto & video: Kyrre Lien, Heidi Skibsted & Andreas Haubjerg

Layout: Rasmus Kamper Vendrup

Opsætning: Caroline Niegaard & Frauke Giebner

Oversættelser: Jacob Giese

Redaktører: Mads Zacho, Kenneth Lund & Thomas Borberg



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: