Det lader til, at Politiken også i denne uge med nye afdækninger af Peter Aalbæks afvigende holdninger til arbejdsmiljøarbejdet i Zentropa fortsat jagter syndebukke i den danske #MeToo-bevægelse. Fra et psykosocialt arbejdsmiljøperspektiv er der tale om en uheldig kurs og et journalistisk greb på afveje.
At individualisere et brancheproblem i en karikeret fremstilling af en usympatisk og afvigende Peter Aalbæk skaber hverken bedre kunst eller sundere arbejdspladser. Ej heller færre krænkere eller en reel udvikling i debatten om magt og udfoldelsesmuligheder i film- og scenekunstbranchen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
