0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Erhvervspsykologer: Politiken er på afveje, når de jagter Peter Aalbæk som en #MeToo-syndebuk

Fra fra vores perspektiv er der tale om en uheldig kurs, når Politiken forfølger Peter Aalbæks afvigende holdninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen/Scanpix Denmark
Foto: Mads Nissen/Scanpix Denmark

Foto: Mads Nissen/Scanpix 2018

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det lader til, at Politiken også i denne uge med nye afdækninger af Peter Aalbæks afvigende holdninger til arbejdsmiljøarbejdet i Zentropa fortsat jagter syndebukke i den danske #MeToo-bevægelse. Fra et psykosocialt arbejdsmiljøperspektiv er der tale om en uheldig kurs og et journalistisk greb på afveje.

At individualisere et brancheproblem i en karikeret fremstilling af en usympatisk og afvigende Peter Aalbæk skaber hverken bedre kunst eller sundere arbejdspladser. Ej heller færre krænkere eller en reel udvikling i debatten om magt og udfoldelsesmuligheder i film- og scenekunstbranchen.

Hverken Zentropa eller resten af film- og scenekunstbranchen kan siges at være særligt hjemsted for onde mennesker uden etisk perspektiv. Snarere er branchen kendetegnet ved en ambitiøs kultur omgivet af uklare grænser for, hvad der kan, må og bør ske i sammenvævningen mellem kunst og arbejdsliv før, under og efter projekter og tidsbestemte ansættelser. At underkende dette subtile sociale liv ved blandt andet konsekvent at fastholde blikket på enkeltindivider underkender det faktum, at systematiske krænkelser på arbejdspladsen anses af både forskere og praktikere som et socialt og ikke et individuelt fænomen.

Som erhvervspsykologer og autoriserede arbejdsmiljørådgivere har vi fulgt film- og scenekunstbranchen og har her blandt andet mødt Zentropa i tiden efter #MeToo og de alvorlige sager opridset i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce