Kære mænd, som er såkaldte ’incels’ (= involuntary celibates - eller en alternativ fortolkning af akronymet, som jeg noget spøgefuldt foreslog på et nyligt foredrag om emnet: Insecure Cellar-dwellers (usikre kældermennesker)). For nylig pløjede en bil gennem menneskemængden i Toronto og dræbte ti mennesker, fordi føreren var dødtræt af sit manglende sexliv, hadede kvinder og følte sig gennemsyret af berettigelse til at hævne sig over det. Selv da han tryglede politiet om at blive skudt på klos hold, nægtede betjenten at affyre sit våben og fik ham i stedet lagt ned og passiviseret uden dødelig udgang. Sikke en handling! Gerningspersonen er åbenlyst psykisk syg og har brug for omfattende professionel hjælp, men afgørende var, at hans had ikke blev belønnet med samme kultiske martyrstatus, som Elliot Rodger efterhånden har fået i de kredse, der i stedet for psykiatriske udredninger dyrker kollektive ritualer af selvmedlidenhed over deres uerkendte depressioner. Jeg har ikke haft sex i flere år, og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg har gode kollegaer, og jeg arbejder med kvindelige kollegaer, der oprigtigt bekymrer sig om mit ve og vel, og som jeg har lange og dybe samtaler med ugentligt, fordi jeg vælger at være åben og ærlig omkring mit liv. Hvad mere kan jeg forlange?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
