Lyt til artiklen
Jeg husker det tydeligt. Det var vinteren 2008, og jeg sad i skrædderstilling på min seng og zappede rundt på tv’et, i håb om at finde et program der kunne aflede mine tanker fra den ensomhed, der kommer af at være en 15-16-årig teenager, der konstant længes efter et hjemland og familie flere tusind kilometer væk.
Jeg faldt over et program. Jeg endte med at stirre direkte ind i øjnene på en kvinde på skærmen, der trodsigt stirrede tilbage. Kvinden lignede min mor – hun lignede alle de thailandske kvinder fra den fattige region Isaan, jeg var vokset op med. Hendes historie var præcis den samme som min mors og hendes veninders historie. Hun var taget hertil for at gifte sig med en hvid mand.
