Foto: Claus Nørregaard (arkiv)/POLITIKEN
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rektor på KU: Såkaldt krænkelseskultur er noget, Mchangama italesætter efter at have læst for meget New York Times

At stoppe med at nedgøre andre er ikke en trussel mod en akademisk frihed, som lever i bedste velgående.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

I kroniken 3. november står Jacob Mchangama vagt om den akademiske frihed. Det er prisværdigt. Desværre står han et forkert sted. Som en anden Don Quijote løber fantasien af med ham, når han i frihedens navn kæmper mod imaginære danske fjender.

Mchangama varsler, at en ny fintfølende krænkelseskultur vil true vores akademiske frihed. Frygten er heldigvis endnu ubegrundet i dansk sammenhæng. Det er svært at se en reel trussel mod den akademiske frihed i, at dekanatet på Jura i forbindelse med årets studiestart for nye studerende henstillede rusvejledere om ikke at anvende stereotype-udklædningstemaer som fx white trash, ghetto og mexicaner.

De planlagte udklædnings-arrangementer, der blandt andet involverede nedgørende sange, blev af flere oplevet som hånende og latterliggørende.

Studiestart på Københavns Universitet (KU) skal være inkluderende, og dette enkeltstående rusarrangement risikerede desværre at blive det modsatte. Vi ved, at studiestarten og oplevelsen af at være en del af fællesskabet er meget vigtig for at modvirke frafald.

De studerende plejer selv ved hjælp af intern dialog at finde en god balance mellem sjov og ballade.

Det var således nogle jurastuderende, der for år tilbage fik en anden gruppe jurastuderende på andre tanker end at bruge et billede af en forhutlet ældre hjemløs mand som festplakat-blikfang til en temafest. Plakaten blev blandt andet oplevet som latterliggørelse af fattige og et udtryk for privilegieblindhed. Og hvorfor nedgøre andre for at få en sjov fest?

Hvorfor nedgøre andre for at få en sjov fest?

På KU’s næsten 100 andre rusture kunne de studerende sagtens finde den rette balance. Det kræver en livlig fantasi at se en diskussion af udklædningstemaer, som en trussel mod den akademiske frihed. Ingen kan finde ét eneste aktuelt konkret eksempel på, at universitetets studerende og forskere angriber den akademiske frihed.

Den såkaldte krænkelseskultur er i dansk sammenhæng noget, Mchangama italesætter efter at have læst for meget New York Times. Han fandt en ubrugt sombrero hos en af tænketankens jurastuderende praktikanter og fik den til at flyve højt.

De danske universitetsledelser står vagt om ytringsfriheden, som de har gjort i århundreder for at sikre de bedste rammer for kritisk tænkning for studerende og forskere.

Mchangama kobler sombreroen til KU’s 'Retningslinje for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane' og læser den desværre næsten, som Fanden læser Biblen. Men det er kun sundt for et universitet med kritisk tænkning som omdrejningspunkt at få en djævlens advokat til at give input.

Mchangama har ret i, at vi godt kunne have understreget ytringsfriheden og den akademiske frihed i den pågældende retningslinje. Men det er hele fundamentet for universitetets virke, og står allerede med flammeskrift på de overordnede niveauer i lovgivningen og i KU s vedtægt og personalepolitik.

Retningslinjen handler om relationer person-til-person mellem universitetsbefolkningen og er i tråd med regeringens opfordring til de danske arbejdspladser om at sætte fokus på, at krænkende adfærd som for eksempel mobning og seksuel chikane ikke acceptabelt.

Hvis Mchangama eller andre hører om virkelige angreb på den akademiske frihed på KU, står jeg klar som væbner i kampen. Jeg er kun et opkald væk, men dialog giver ikke så meget PR som spaltekrig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce