Den 7-årige yemenitiske pige Amal Hussain døde for nyligt som følge af underernæring. 400.000 børn lider lige nu af livstruende underernæring i Yemen. Foto: Tyler Hicks/The New York Times
Foto: Tyler Hicks/Ritzau Scanpix

Den 7-årige yemenitiske pige Amal Hussain døde for nyligt som følge af underernæring. 400.000 børn lider lige nu af livstruende underernæring i Yemen. Foto: Tyler Hicks/The New York Times

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Billede af døende Amal blev bortcensureret: Facebook berøver verdens nødlidende børn muligheden for at råbe verdenssamfundet op

Det er chokerende, at en pige på 7 år dør af sult, fordi de voksnes krig afskærer hende fra mad og lægehjælp. Facebook skal ikke bruge sin censur-algoritme til at holde os for øjnene.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

For nylig udkom New York Times med en artikel om krigen i Yemen. Den var flankeret af et foto af en lille pige, Amal, der var ved at dø af sult.

Politiken tog sagen op, og i Unicef Danmark promoverede vi artiklen på Facebook i et forsøg på at råbe op om grusomhederne i Yemen. Men vores indlæg blev afvist af Facebook. Begrundelsen: Facebook tillader ikke »chokerende, respektløst eller sensationspræget indhold, som afbilleder vold og trusler om vold«.

Det lyder umiddelbart sympatisk. Som verdens største børneorganisation er vi i Unicef naturligvis modstandere af respektløshed og vold – ikke mindst når børn er genstand for den.

Så lad os se på Facebooks argumenter et for et.

Først påstanden om, at billedet af Amal er sensationspræget. Vi ville ønske, at Facebook havde ret i den påstand, men desværre er Amal ikke en sensation. 400.000 børn lider af livstruende underernæring i Yemen. Vi kunne med andre ord poste et nyt billede af et barn som Amal hver eneste dag året rundt, og vi ville stadig have vist under 1 promille af de ramte børn.

Vi ved fra andre kriser og konflikter, at netop ikoniske billeder af dem, der er ramt, kan få almindelige mennesker til at kræve handling

Amals situation er hverdag i Yemen. Unicef har ganske vist sammen med sine partnere sørget for, at antallet af børn, der lider af akut underernæring, ikke længere er stigende i Yemen. Men det er langtfra nok. Halvdelen af Yemens børn under fem år er kronisk underernærede. Hvert tiende minut dør et barn af sygdomme og komplikationer, der let kunne have været undgået. Amal er død nu, og hun vil blive fulgt af mange andre børn, hvis ikke hjælpen når frem.

Og så til påstanden om, at billedet er respektløst. Det virkelig respektløse ved situationen i Yemen er de stridende parters tilsyneladende ligegyldighed over for børneliv.

Men det er også respektløst over for børnene, at Facebook bortcensurerer deres historier. Vi ved fra andre kriser og konflikter, at netop ikoniske billeder af dem, der er ramt, kan få almindelige mennesker til at kræve handling. Vi så det under Vietnamkrigen, hvor billeder af nøgne børn, der skrigende flygtede fra napalm-regnen, satte kul på kritikken af krigen blandt unge i USA.

Og vi så det, da billederne af liget af den druknede 3-årige syriske flygtningedreng Alan Kurdi gik verden rundt. Kurdi blev et ikon på flygtningekrisen, ligesom Amal kan blive det for Yemens børn. For de børn, der fortsat var fanget i konflikterne, er det afgørende for, at verden får øje for deres situation. Ikke at give dem den chance er respektløst.

Endelig kalder Facebook billedet af Amal for chokerende. Her er vi helt enige. Det er chokerende, at en pige på 7 år dør af sult, fordi de voksnes krig afskærer hende fra mad og lægehjælp. Et eller andet sted er det faktisk glædeligt, at billedet virker chokerende, for det betyder, at vi ikke bare har vænnet os til tingenes tilstand. Ellers ville vi ikke blive chokerede. Det, der mangler nu, er, at vi ikke vender hovedet væk, men vender chok til engagement og handling. Derfor skal Facebook ikke bruge sin censur-algoritme til at holde os for øjnene.

Men tager Facebook ikke bare hensyn til os og sørger for, at vi får en god oplevelse på deres platforme?

Måske. Eftersom Facebook lever af reklamer, må vi gå ud fra, at virksomheden sætter alle kræfter ind på at skærme os for opdateringer, der kan ødelægge det gode forbrugerhumør. En pige, der er ved at dø af sult, ægger ikke ligefrem lysten til at købe vinterstøvler eller badeferier hos platformens annoncører.

Men selv hvis man bruger forretningshensyn som forsvar for censuren, er der behov for eftertanke hos SoMe-giganten, eftersom milliarder af mennesker bruger platformen som deres væsentligste kilde til nyheder. Når virksomheden frasorterer væsentlige skæbner som Amals, ødelægger den platformens værdi som videreformidler af nyheder.

Og det er et demokratisk problem for os alle. Måske skulle Facebook således overveje, om ikke virksomheden på længere sigt skader sin egen forretning ved at lukke munden på ofrene for katastrofer verden over.

Facebook spiller en stor rolle for mange menneskers opfattelse af verden. Derfor er vi glade for alle de tiltag, Facebook gør for at styrke humanitært arbejde og bringe mennesker tættere sammen.

De sociale medier kan give de allersvageste stemme og har potentiale til at give undertrykkere verden over kam til deres hår. Indrettes algoritmen, så den giver plads til det, er forandring til det bedre muligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce