Måltidet er et socialt samlingspunkt, som ifølge Politikens leder (2. dec.) starter med, at vi skal bruge tid på at koge kartofler, lave salat og grille en kylling.
Anledningen til lederen er Madkulturens årlige undersøgelse af vores madvaner. Den viser et fald i tiden, vi bruger på at sætte aftensmaden på bordet. Det mener lederen er en deprimerende og trist statistik.
Som forstander på Danmarks eneste madhøjskole burde jeg vist ikke være uenig. Hos os bruger de unge mennesker mellem 3 og 5 måneder til at fordybe sig i madhåndværk, madkundskab og madkultur. At spise hovedparten af ugens måltider et sted, hvor tid ikke er en begrænsende faktor, er et helt vildt privilegium! God hjemmelavet mad, helt fra bunden. Hver dag.
Madkultur: Usund tendens at danskerne ikke gider lave madAlligevel vil jeg opponere mod den dårlige samvittighed i forhold til at vælge lette løsninger i en fortravlet hverdag.
Danmark er et af de rigeste og mest lige lande med højest erhvervsfrekvens blandt børnefamilier, fordi både mor og far ofte har fuldtidsarbejde. Uanset om de fortsat bor sammen. At børnefamilierne nedprioriterer tiden i køkkenet, er ikke bare forståeligt, men helt uundgåeligt, hvis man da ikke er superrutineret og bruger køkkenet som et kreativt frirum. Det er vist de færreste forundt.
Madklubber og fællesspisning kan måske råde bod på det, men ellers må vi som forbrugere og samfund stille krav til, at de færdige løsninger, vi har at vælge mellem, skal være velsmagende og lødige både i et sundheds-, dyrevelfærds- og klimaperspektiv.
Og så kunne man måske også ønske sig, at Politikens lederskribenter var lige så nuancerede i forhold til vores manglende tid i køkkenet, som de er i klimadebatten.
Hvem laver mad i aften? Kvinder laver mad af pligt. Mænd laver mad af lystNår det ifølge Madkulturens undersøgelse kun er i ’Politiken-land’ (København og Nordsjælland), at der steges kylling og laves salat som hyppigste aftensmåltid, mens resten af landet er præget af rugbrødsmadder og pizzaer, kan der måske være andre årsager, end at de mangler Politikens formanende leder eller Lørdagslivs inspirerende opskrifter?
Skal vi styrke vores madkultur, skal vi styrke madkundskaben og madhåndværket blandt vores børn og unge både i institutions-, skole- og fritidslivet.
Når vi på Suhrs Højskole går så meget op i hjemmelavet mad, er det, dels fordi livet ikke kun består af travle hverdage, dels fordi vi gerne vil bidrage til en rig, sund og bæredygtig madkultur, og endelig fordi vi mener, at hvis man kan lave mad, kan man også vælge de lødigste løsninger på de travle hverdage. Helt uden dårlig samvittighed.
fortsæt med at læse
