Det er ikke meget mere end to måneder siden, at regeringen brystede sig af en sølvmedalje i at implementere FN’s 17 verdensmål. Men for de 64.500 danske børn, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport lever i fattigdom, er der langt igen.
De oplever en hverdag, hvor der ikke er økonomisk overskud til et par nye vinterstøvler, en fødselsdagsgave til veninden eller medlemskabet i den lokale fodboldklub. De er med andre ord uden for fællesskabet, fordi de økonomisk ikke har mulighed for at leve op til rammerne for det.
Ifølge en undersøgelse fra 2016 foretaget af Vive vil børn, som vokser op i fattigdom i blot ét år, opleve, at det giver dem sociale udfordringer såsom lavere uddannelse, øget ledighed eller højere risiko for at havne på førtidspension, sammenlignet med børn, som ikke oplever fattigdom
På bare ét år er det ovenstående blevet en del af hverdagen for 12.000 flere børn end året før. Det er en udvikling, som går stik imod den retning, som resten af verden bevæger sig i med FN’s 17 Verdensmål. Det første mål på listen er ’Afskaf fattigdom’, fordi vi ved, at følgevirkningerne af fattigdom påvirker børn resten af livet.
Ifølge en undersøgelse fra 2016 foretaget af Vive vil børn, som vokser op i fattigdom i blot ét år, opleve, at det giver dem sociale udfordringer såsom lavere uddannelse, øget ledighed eller højere risiko for at havne på førtidspension, sammenlignet med børn, som ikke oplever fattigdom.
Musikblog vil give flere danske børn en god jul med velgørenhedskoncertDet er ikke en prognose, som vi i Unicef synes, er acceptabel for noget barn i verden. Børnene er verdens fremtid, og de har ret til at vokse op under de bedste forudsætninger både for deres egen og for samfundets skyld.
Derfor er det blevet tid til, at vi slår bak i udviklingen, så Danmark med stolthed kan bryste sig af at være et fyrtårn, når det kommer til at implementere Verdensmålene.
Vi skal vise verden, at fattigdom ikke er accepteret – hverken for de 64.500 børn i Danmark eller i resten af verden.
fortsæt med at læse
Hvor er det dog trist, at politikerne øger antallet af fattige børn
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

