Parallelsamfundspakken handler ikke om nedrivning, men om at bygge flere ejerboliger i Mjølnerparken og flere almene boliger i Nordhavn, skriver Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye (S) i dette indlæg.
Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Parallelsamfundspakken handler ikke om nedrivning, men om at bygge flere ejerboliger i Mjølnerparken og flere almene boliger i Nordhavn, skriver Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye (S) i dette indlæg.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Socialdemokrater om parallelsamfundspakken: Vores parti har altid bekæmpet opdelte byer

Vores velfærdssamfund fungerer kun, hvis vi møder og tager hånd om hinanden i hverdagen.

Debatindlæg

Den verdenskendte sociolog Robert Putnams nedslående bog ’Our Kids’ handler om forfatterens egen hjemstavn, Port Clinton i Ohio.

Bogens triste konklusion er, at de børn, der i dag vokser op i Port Clinton, har ringere chancer for at få et godt liv, end man havde, dengang Putnam selv voksede op.

Byen er først og fremmest blevet mere opdelt. I efterkrigstiden mødte man hinanden på tværs og lærte derfor at respektere hinandens forskelligheder. Her formanede den rige far sin søn, før han skulle i byen med de andre lokale drenge: »Hvis du er i New York eller Cleveland, kan du bestille, hvad du vil. Men når du er i Port Clinton, bestiller du det, de andre også har råd til«.

Her hjalp de frivillige i sportsklubberne de unge, der havde problemer derhjemme. I dag bor de fattige i den ene ende af byen og de rige i den anden. De mødes ikke i hverdagen.

Hvis de svageste alene bliver et nummer på kommunen, kan det ikke hænge sammen i længden


Hans konklusion ligger ligefor: Vil man have et samfund, hvor alle får en fair chance, kræver det en aktiv politisk indsats for at sikre stærke velfærdstilbud og blandede boligområder, så de stærke kan hjælpe de svage. Når politikerne læner sig tilbage, opstår der sociale kløfter i samfundet.

Det har Socialdemokratiet i Danmark ment i snart 80 år, selvom det ikke altid har været lige populært. Da man i 1930’erne oplevede enorme sociale problemer i bestemte kvarterer, vedtog man i 1939 den første saneringslov.

Nogle år tidligere havde den københavnske stadslæge fastslået, at der i gennemsnit boede 26 mennesker for hver 40 kvadratmeter i blandt andet området omkring Borgergade. Selv om det mødte stor lokal modstand, sanerede man kvarteret i 1940’erne.

I efterkrigstiden fulgte en ny saneringslov og ny renovering og nedrivning af hele kvarterer i hovedstaden og landets købstæder. Mest kendt er omdannelsen af området omkring Blågårds Plads på Nørrebro. Bydelen blev kaldt Den Sorte Firkant, fordi der på politiets oversigtskort var en sort knappenål for hver børnesag. Tilsammen dannede de en massiv sort firkant i kvarteret. I stedet for de gamle udlejningsbyggerier blev der her bygget flere tusind nye almene boliger i området, og der blev tyndet ud i kvarterets mange baghuse.

Da vi i 1980’erne satte ind med byfornyelse, blev Vesterbro i pressen kaldt Danmarks værste slumkvarter. Med milliardstore investeringer fra statens side blev boligmassen moderniseret, så Vesterbro i dag næsten er blevet for stor en succes.

Kritikken af de tre indsatser for at skabe en blandet by har nogle interessante fællestræk. De borgerlige har altid ment, at det var for dyrt. Mens den yderste venstrefløj altid har kritiseret det for at være for drastisk. Kun hos Socialdemokratiet og de nærmeste partier har man sat sin politiske vægt ind på at skabe mere blandede kvarterer, så de svageste ikke bliver samlet i de samme bydele.

Dette års aftale om at bekæmpe parallelsamfund har fulgt samme mønster: Den borgerlige regering ville ikke bruge skattekroner, men lagde i stedet op til at flytte 13 mia. fra Landsbyggefonden til statskassen. Og helt efter traditionen har den yderste venstrefløj kritiseret planen for at være for drastisk.

Resultatet af forårets forhandlinger blev, at vi fik afværget regeringens plan om at tage 13 mia. fra lejernes opsparing og flytte dem til statskassen. Dermed sikrede vi, at den almene boligsektor også i fremtiden er en attraktiv boligform for en stor del af befolkningen og ikke kun et sidste tilbud til de svageste medborgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Parallelsamfundspakken handler ikke om nedrivning. Den handler tværtimod om at bygge op


I stedet bliver der fra statslig side investeret over 200 mio. kr. årligt i de udsatte boligområders daginstitutioner, skoler og jobindsatser, oven i de 10 mia., der er afsat fra Landsbyggefonden til renovering, huslejenedsættelse og boligsocial indsats.

Det er den indsats, der skal sikre, at områder som Vollsmose, Tingbjerg og Gellerupparken kan omdannes til blandede boligområder, hvor børnene får en reel chance for at skabe det liv, de ønsker sig. Det kræver ikke bare gode kommunale tilbud, men også den støtte, som vores civilsamfund udgør: fodboldtrænere, engagerede skolelærere og håndværksmestre, der giver de unge rødder en chance for at vise, hvad de kan.

Vores velfærdssamfund fungerer kun, hvis vi møder og tager hånd om hinanden i hverdagen. Hvis de svageste alene bliver et nummer på kommunen, kan det ikke hænge sammen i længden.

For os socialdemokrater har nedrivning været den mindste del af aftalen. Ikke fordi det er kontroversielt, for der er blevet revet almene boliger ned siden 1990’erne. Men ser man på de to store udviklingsplaner, der allerede er vedtaget af beboerne i Gellerupparken og Taastrupgaard, fungerer nedrivning alene som en måde at åbne boligområderne op på over for resten af byen, samtidig med at begge områder nedbringer andelen af almene familieboliger til 40 pct. eller mindre.

I de fem boligområder, der allerede har skitseret deres planer, er det ca. hver 8. bolig, der bliver revet ned, mens kommunerne opfører mindst lige så mange nye. Der er ingen grund til at tro, at det skulle gå anderledes i de resterende områder. Lægger man dertil, at ca. hver 8. lejlighed får nye beboere hvert år, er det realistisk, at man kan gennemføre planerne uden at tvangsflytte folk ud af deres kvarter.

Parallelsamfundspakken handler ikke om nedrivning. Den handler tværtimod om at bygge op. Bygge flere ejerboliger i Mjølnerparken og flere almene boliger i Nordhavn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den er et værn imod den opdeling af vores byer i rig og fattig, som Robert Putnam advarer imod, og som Socialdemokratiet historisk altid har bekæmpet.

Det har aldrig været voldsomt populært, når det blev konkret. Men det har været afgørende for det langsigtede mål om, at alle børn får en fair chance, og at velfærdssamfundet er mere end det, der foregår hos kommunen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce