Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Dresling

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sygeplejerske: Patienter behandles med flirt og fuckfingre

Sygeplejersker, læger, portører og andre, der er ansat på landets sygehuse, bør være langt mere opmærksomme på at holde privatliv adskilt fra deres professionelle liv.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indlagt efter en operation i foråret fik jeg selv lov til at prøve, hvordan det er at være patient. Dette var en ganske forundrende og lærerig oplevelse – og samtidig direkte ubehagelig. Under mit ophold blev jeg af personalet behandlet med både flirt og fuckfingre, der fløj gennem sengestuen.

I mit arbejde som sygeplejerske på en operationsgang har jeg oplevet på klos hold, hvordan omgangstonen blandt medarbejderne kan blive for ’venskabelig’ over for patienter. Sygeplejersker, portører, kirurger og anæstesilæger taler ofte privat ind over hovedet på patienterne. Dette kan være samtaler, der handler om, hvor sjov og våd en weekend man har haft. Eller samtaler om ferieplanlægning med en dertilhørende sviner til ledelsen, fordi éns ferieønsker jo aldrig bliver tilgodeset.

Dette debatindlæg skal ikke ses som en løftet pegefinger, men snarere som et opråb til mine kolleger i det danske sundhedsvæsen. Jeg frygter, at vores faglighed og professionelle omdømme drukner i denne slappe omgangstone omkring vores patienter.

Situationens alvor gik op for mig, da jeg selv var indlagt i foråret på Nordsjællands Hospital. Den venlige portør, der kørte mig fra afdelingen ned til opvågningen, hvor jeg skulle have lagt en nerveblokade i benet, var meget snakkesalig og kom med mange jokes. Han sagde, at han i hvert fald havde en god udsigt (blink-blink), og hentydede til mig, som lå der i sengen.

Følelsen af at være totalt klædt af, liggende der i et par slidte hospitalsboksershorts og en hullet T-shirt. Ikke videre behageligt.

Under nerveblokadeanlæggelsen skete der en fejl, som medførte, at lokalbedøvelsen blev lagt i min blodbane. Dette førte til en forgiftning, som gjorde mig meget dårlig, hvilket der blev taget hånd om på professionel vis. Men da den venlige portør kom igen og kørte mig ind til operationen, var det med samme slags jokes, uden situationsfornemmelse, i forhold til hvad der lige var sket. Det er en underdrivelse at sige, at jeg var rystet.

Efter operationen valgte portøren at hænge ud ved min seng og ventede på, at jeg var klar til at komme op på sengeafdelingen igen. På trods af min mere eller mindre groggy tilstand efter at have været i fuld narkose forsøgte jeg gentagne gange pænt at hentyde til, at jeg faktisk gerne ville være alene.

Tilbage på sengeafdelingen stak det helt af, og portøren satte ind med en decideret flirtende adfærd. Han tog fat i mig, i et forsøg på et kram, som jeg fik afværget, mens han sagde: »Jeg kunne godt tænke mig, lige at snuppe dig med hjem«. Bagefter fortalte han, at han har kone og børn derhjemme, men at det jo ikke var særlig sjovt. Hmm.

Efterfølgende fik han også lige tjekket mig ud på et socialt medie – not cool!

Efter at have fået benet lagt i en særlig operationsstøvle skulle jeg sammen med en fysioterapeut forsøge at komme op at gå med krykker. Midt i mine vaklende forsøg på at humpe af sted kom en sygeplejerske ind og begyndte at tale med fysioterapeuten – privat, ind over hovedet på mig.

Jeg følte mig som patient hurtigt malplaceret og overset og forsøgte at komme tilbage til sengen.

Deres samtale blev sluttet af med en joke og en fuckfinger fra fysioterapeuten til sygeplejersken – hen over hovedet på mig.

Som ansat i det offentlige sundhedsvæsen kan jeg genkende mig selv i situationer, hvor omgangstonen vel nok er blevet en anelse for venskabelig over for patienter. Men min egen fortælling tydeliggør, ligesom min erfaring som sygeplejerske, at der er tale om et reelt problem inden for flere forskellige faggrupper i vores sundhedsvæsen.

Fortællingen hører måske ikke til hverdagskost på hospitalerne. Men sådanne situationer bør tages alvorligt, da det giver sundhedsvæsnet et uprofessionelt, usmageligt og useriøst ry.

I sidste ende kan et useriøst ry medføre, at stadig flere patienter flygter til privathospitalerne i en søgen efter den ’professionelle’ behandling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden