Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Frank Aaen om Danske Bank: En ny ledelse er ikke nok, banken er stadig drevet af grådighed og vækstsyge

De grundlæggende årsager til Danske Banks problemer er de samme som dem, der førte frem til krisen i 2008. Vækstsyge og jagt efter størst mulig profit er fortsat bankens officielle politik.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som formand for Kritiske Aktionærer gik jeg på talerstolen til Danske Banks ekstraordinære generalforsamling 7. december. Jeg roste beslutningen om at skifte bankens topledelse ud. Om end den blev truffet noget sent, for hvidvaskskandalen har trods alt løbet nogen tid. Det havde været mere troværdigt med en hurtigere reaktion fra ejerne.

Men jeg havde især ét vigtigt budskab til Mærsk-familien og resten af de fremmødte: Problemerne i Danske Bank løses ikke ved at indsætte en ny topledelse. De stikker langt dybere end en ledelse, der åbenlyst ikke tog sit ansvar alvorligt.

De grundlæggende årsager til bankens problemer er de samme som dem, der førte frem til krisen i 2008: grådighed og vækstsyge.

Vækstsyge og jagt efter mest mulig profit er den drivkraft, der fik ansatte og ledelsen til at se bort fra problemerne i Estland. Og de målsætninger er jo fortsat bankens officielle politik. Det kan man læse tydeligt i ledelsens beretning til sidste generalforsamling.

Det er jo ikke bestyrelsesformanden, der sidder og vasker penge. Det er kulturen, der får det til at ske

13,6 pct. forrentning af egenkapitalen og udbetaling af enorme udbytter til aktionærerne. Ikke bare de op til 50 pct. af overskuddet, som tidligere var målet. Nu skal helst 60 pct. af overskuddet udbetales som udbytter. Disse mål er udtryk for grådighed, og udbetaling af så store udbytter er skidt for kulturen i banken.

Men det er også skidt, fordi Danske Bank på den måde har mindre at stå imod med, når den næste krise kommer. Men måske regner ledelsen med, at skatteyderne igen kommer og redder banken, som de gjorde i 2008/2009.

Jeg spurgte de fremmødte aktionærer, om man har tænkt sig at ændre på den forretningsmodel, der er kernen i alle de bankkriser, vi har oplevet, og som fører til skandaler som hvidvask og hjælp til kunder, der gerne vil i skattely.

For der kommer jo hele tiden nye skandaler. Og det er jo ikke bestyrelsesformanden, der sidder og vasker penge. Det er kulturen, der får det til at ske, og når kulturen er at tjene størst mulig profit, og man belønner dem, der sikrer det, så vil sager, som dem, vi har set, dukke op igen og igen.

Det er så selvfølgelig dobbelt kritisabelt, hvis ledelsen ikke reagerer, når den hører om sager som den aktuelle om hvidvask. Men det afgørende er at ændre kulturen væk fra, at maksimal profit er det vigtigste og højeste mål.

I forlængelse af det skal der skrues ned for udbetaling af udbytter. Det sætter jo standarden for hele virksomheden: Der skal tjenes højst mulig profit til aktionærerne. Det er dette ensidige fokus, der fører til forkerte beslutninger. Det og så målsætningen om vækst og mere vækst. Nu med fokus på Norge og Sverige plus Finland. Men også med selskaber i en række andre lande: Hvorfor skal en dansk bank have afdelinger i skattelyet Delaware i USA, i Luxembourg, Sankt Petersborg, Irland, Vilnius, bare for at nævne nogle?

Det er ikke mindst de udenlandske afdelinger, der har skabt bankens problemer, og som er brugt til tvivlsomme forretninger. Selvfølgelig skal der være et internationalt samarbejde, men kan det ikke klares gennem samarbejde med institutter hjemmehørende i de pågældende lande?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det afgørende er at ændre kulturen væk fra, at maksimal profit er det vigtigste og højeste mål

Jeg kritiserede desuden Danske Banks størrelse. Banken er en såkaldt Sifi-bank – en bank, der er for stor til at vælte, uden at det får alvorlige konsekvenser for samfundet. Det er jo lidt besynderligt i en liberal økonomi, hvor det normale er, at virksomheder, der ikke kan klare sig, bare må vælte.

Sådan er det ikke for Danske Bank. Der er indført forskellige regler om bankens kapitalisering, men over det hele står, at denne bank vil staten ikke lade falde. Den sikkerhed er usund for den måde, ledelsen føres på – staten kommer og hjælper, hvis det går galt. Og det er skidt for skatteyderne, der kan hænge på regningen.

Derfor er en egentlig løsning, som jeg gerne ville høre ledelsens svar på, at gøre banken mindre – i stedet for målet om at vokse. En opdeling af banken i mindre uafhængige enheder vil føre til et større ansvar i de enkelte nye virksomheders ledelser, og deres nye ejere vil formentlig være mere engagerede end det, vi har set i Danske Bank. Og så får banken en størrelse, hvor samfundet ikke bliver trukket med, hvis banken går ned på grund af sine risikable spekulative aktiviteter.

Som det sidste henvendte jeg mig direkte til den nuværende hovedaktionær. Mærsk har jo siddet i bestyrelsen under hele hvidvaskforløbet, modtaget de samme oplysninger som andre bestyrelsesmedlemmer – herunder om hvidvask. Ja, tilmed før andre bestyrelsesmedlemmer.

Mærsks repræsentant sad i det såkaldte revisionsudvalg, der som de første i bestyrelsen fik advarslen fra whistlebloweren om, hvad der foregik i Estland. Men intet skete før langt senere. Hvorfor trådte hovedaktionæren ikke i karakter noget før? Hvorfor sørgede de ikke for at få stoppet trafikken i Estland og få renset ud i stedet for at lade sagen rulle i måneder til skade for banken og samfundet, men til gavn for de kriminelle, der brugte banken til hvidvask?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hovedaktionærerne har et ansvar, som de burde forholde sig til på den ekstraordinære generalforsamling.

Jeg fik ingen reelle svar på generalforsamlingen. Så jeg håber, at den nye ledelse og Mærsk vil svare på dette indlæg i stedet. De får i hvert fald spørgsmålene igen på den ordinære generalforsamling i marts.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden