Mette Frederiksen gør det eneste rigtige, når hun i disse dage undskylder for, at Socialdemokratiet ikke satte hælen i over for Radikale Venstre i det sorte tårn i 2011. Naturligvis kan en socialdemokratisk regering ikke videreføre centrale dele af de borgerliges økonomiske politik.
Men en undskyldning gør ingen sommer. Socialdemokratiet bliver nødt til at være præcis, i forhold til hvad partiet vil eller ikke vil efter valget. Partiet kan ikke vedblive at træde vande i forhold til centrale politiske spørgsmål.
Jo tættere vi kommer på valget, desto mere vil Socialdemokratiet komme under dobbeltild: Venstrefløjen vil udtrykke frygt for, at Socialdemokratiet nok en gang skyller den sociale samvittighed ud med badevandet, når først partiets ledelse sidder i ministerbilerne. Og de borgerlige vil tale om manglende troværdighed, når S går i flyverskjul på de vigtigste spørgsmål.
Og værst af alt: De mulige socialdemokratiske vælgere bliver usikre, når de ikke ved, hvilken vare de får, hvis de stemmer S.
Som en, der gerne vil være ’børnenes statsminister’, skylder Mette Frederiksen et klart svar på, hvorfor kampen mod ulighed ikke bør starte på bundenNaturligvis kan det være bekvemt ikke at love noget som helst, men til gengæld holde det til punkt og prikke, som salig Erhard Jakobsen udtrykte det i sin tid. Så kan man disponere frit, når valgsejren er i hus. Men så god er verden sjældent: Nægter Socialdemokratiet at svare på, hvad partiet vil, er det slet ikke sikkert, at der bliver nogen valgsejr at fejre!
Mette Frederiksen gør klogt i at lytte til en anden legendarisk socialdemokrat, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Nyrup Rasmussen er i dag partiets moralske samvittighed og advarede for nylig Socialdemokratiet mod at miste medmenneskeligheden og danse efter Dansk Folkepartis pibe. Glem ikke, Mette Frederiksen, at det i sin tid var Socialdemokratiet, der i solidaritet tog imod flygtninge fra Chile, Vietnam og Balkan. Den solidaritet er der i dag mere brug for end nogensinde. Vi må ikke være til fals for at synge med på frygtens melodi, sagde Nyrup.
Fem konkrete spørgsmål bør Mette Frederiksen kunne svare på, så ønsket om social retfærdighed i Danmark og solidaritet ude i verden står skarpt og troværdigt:
Mette Frederiksen: Jeg har skrevet dette til jer, der kan være skuffede over SocialdemokratietVil Socialdemokratiet afskaffe integrationsydelsen? Hvis ikke, klinger Mette Frederiksens ord om at ville være børnenes statsminister hult.
Vil Socialdemokratiet afskaffe kontanthjælpsloftet? Hvis ikke, er snakken om social retfærdighed mundsvejr
Vil Socialdemokratiet forhøje ulandshjælpen og dermed vise, at partiet fortsat vil den internationale solidaritet?
Vil Socialdemokratiet sige ja til kvoteflygtninge og således demonstrere, at uanset at S i dag står for en stram udlændingepolitik, er partiet fortsat humanistisk?
Vil Socialdemokratiet arbejde aktivt for, at Danmark afskaffer EU-forbeholdene? Socialdemokratiet vil derved demonstrere, at partiet fortsat er både dynamisk og gerne vil et forpligtende internationalt samarbejde i smuk overensstemmelse med de bedste socialdemokratiske traditioner.
Det er ja-/nejspørgsmål, og det burde ikke være umuligt for en statsministerkandidat at besvare dem.
Og en bøn: ingen sniksnak, ’det må vi tænke over’ eller afværgemanøvre med at nedsætte kommissioner (læs: syltekrukker). Problemerne er velkendte og velbelyste. Og vigtigt: svar udbedes inden valget.
fortsæt med at læse
Jeg har skrevet dette til jer, der kan være skuffede over Socialdemokratiet
-
Som en, der gerne vil være ’børnenes statsminister’, skylder Mette Frederiksen et klart svar på, hvorfor kampen mod ulighed ikke bør starte på bunden
-
Det er ikke nyt, at Thulesen Dahl tager et obskurt hjørne af den internationale dagsorden og fordrejer den. Det nye er, at Mette Frederiksen er med
-
Chefredaktøren: Vil Mette Frederiksen kun være børnenes statsminister, når hun fotograferes sammen med dem?
