0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dennis Nørmark: Højrefløjen er lige så krænket som venstrefløjen

Det er ikke kun venstrefløjens ’identitetspolitik’, der handler om krænkelse. Højrefløjen føler sig nøjagtig lige så krænket, men her kalder man det ’forbigået’, ’latterliggjort’ og ’ringeagtet’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Arkivtegning: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni måneder. Længere tid skulle der ikke gå, fra kommentator og medlem af Venstre Jarl Cordua i februar skrev, at Venstre negligerer hovedstaden, til at bøtten vendte, og man i Jyllands-Posten i oktober kunne læse, at »Venstre jager vælgerne i de store byer«.

På ni måneder var regeringspartiet Venstre gået fra at have fokus på at flytte arbejdspladser til udkanten til at lave spektakulært nybyggeri i hovedstaden og nedsætte et udvalg, der skal fokusere på København. Nu kan der så gå ni måneder med det, indtil nogle andre venstrevælgere føler sig forbigået.

Vi lever i krænkelsernes og de sårede følelsers århundrede. Der er altid nogen, der føler sig forbigået, fordi nogle andre i det imaginære fællesskab får al opmærksomheden. Det er en konflikt, man ikke kan se fra Finansministeriet, men for alle andre end dem, hvis menneskeforståelse kan udtrykkes i et regneark, handler det om anerkendelse og identitet. Og det er den eksplosive cocktail, der er ved at rive vores nation fra hinanden.

De mest vokale fra højre og venstre fløj ønsker essentielt set det samme – skønt de bruger forskellige ord for det. Det er ikke kun venstrefløjens ’identitetspolitik’, der handler om krænkelse. På højrefløjen føler man sig nøjagtig lige så krænket, men bruger andre ord. Her føler man sig forbigået, latterliggjort og ringeagtet. Og man er ikke ked af det, men vred.

Den kulturelle elite, der bor såvel i medierne som i Finansministeriet, i offentlige styrelser og i toppen af erhvervslivet, samles om et værdisæt, der hylder tolerance, uddannelse, det globale fællesskab, god smag og ligestilling. Men det er ikke værdierne hos det store flertal i Thyregod og Guldborgsund.

Derfor har store grupper følt, at hver gang de tændte for DR, så de et børneprogram, hvor konklusionen var noget i stil med, at »vi er forskellige, men det er smukt«. Ikke i versaler på rød baggrund, men subtilt i de valg, som hovedkaraktererne har foretaget og fået succes med. De har læst det samme budskab pakket ind i børnenes frilæsningsbog, der handler om Ole og Mette, der bliver gode venner med Muhammed, eller hørt statsministeren fortælle i sin nytårstale om sin søn og alle hans internationale venner, der taler engelsk sammen som det mest naturlige i verden.