Foto: Roald Als/Politiken-Tegning

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Herboende brite: Lars Løkke, må jeg blive boende i Danmark efter Brexit?

EU lader det være op til medlemslandene at sikre, at herboende briter som mig kan blive boende i Danmark efter Brexit.

Debatindlæg

Jeg er britisk statsborger, men er født i Danmark af en dansk mor og har boet her siden 1979. Med Brexit står jeg pludselig til at miste nogle af mine rettigheder, da jeg bliver tredjelands-statsborger i EU og Danmark. Især hvis det bliver en no deal-Brexit.

EU-Kommissionen skrev i sin nødplan for en eventuel no deal-Brexit, at »dette vil have indflydelse på [briternes] ret til at bo og arbejde i EU«, samt at det er op til Danmark og de andre medlemslande at sikre, at de britiske statsborgere, der bor i EU på Brexit-dag, fortsat har ret til at blive boende.

Indtil nu har jeg ikke fået noget svar

Statsministeren sagde ved Folketingets åbning i oktober, at »uanset hvordan forhandlingerne lander, så vil vi naturligvis tage vare på de tusindvis af briter, som allerede i dag bor i Danmark«. Men for nogle uger siden sagde han også om Brexit, at han »ikke er overbevist om, at det her ender godt«.

Integrationsministeriet skriver på sin hjemmeside, at »regeringens konkrete stillingtagen til, hvordan dine rettigheder som britisk statsborger i Danmark vil blive sikret, hvis der ikke opnås enighed om en udtrædelsesaftale, afventer udfaldet af forhandlingerne mellem EU og Storbritannien«.

EU er klar med nødplan for hårdt Brexit

Jeg har derfor flere gange spurgt statsministeren – på mail, Twitter og Facebook – om han kunne uddybe og fortælle mig, om jeg (og mine landsmænd) med sikkerhed vil kunne blive boende i Danmark, selv om der kommer en no deal-Brexit 29. marts. Første gang tilbage i oktober, senest 20. december.

Indtil nu har jeg ikke fået noget svar. Det håber jeg, at jeg gør, inden 29. marts, så jeg ved, om jeg skal få min gamle far i Cambridgeshire til at gøre gæsteværelset klar til mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce