Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Globaliseringens glæder

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er flyttet fra København og ud på landet til en lille landsby, hvorfor jeg selvfølgelig er mere i naturen, end jeg var før. Jeg går lange ture med mine hunde, og jeg har en stor køkkenhave med en masse andre, som jeg bruger meget tid på. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er, som om jeg tænker klarere, end jeg gjorde før. Da jeg boede i byen, havde jeg altid for travlt til at tænke, men herude på landet har jeg ikke så travlt, og mange at de ting, jeg laver, kan jeg lave uden at tænke for meget over det, og så tænker jeg over andre ting og sager. På det seneste har jeg tænkt en del over al den brok, der er over alle de fremmede, som vil til Danmark: Hvorfor brokker vi os over det? Hvorfor ser vi ikke positivt på det? Det er da i første omgang utrolig positivt, at så mange vil bo her, for så gør vi da noget rigtigt, og desuden kan vi jo så i princippet vælge og vrage mellem millioner, ja, milliarder af mennesker, som vil hertil, og så tage dem, som vi ønsker, enten fordi de er billige i drift, eller fordi de er særligt dygtige til et eller andet, vi har brug for.

Den anden dag skulle jeg for eksempel hjælpe til på mejeriet. Vi er del af en stor andelsforening, hvor vi bor. Vi hjælper alle til nogle timer om ugen, og så betaler vi 1.000 kroner om måneden, og så har vi faktisk stort set, hvad vi har brug for for at leve ganske overdådigt. Det eneste, vi køber, er toiletpapir og tandpasta og sådan noget, men selv dens slags er vi også begyndt at lave selv. Der er åbnet en forretning i landsbyen, som laver shampooer og sæber af lokale produkter. Men det var en ekskurs.

Det, jeg ville sige, var, at den anden dag, da jeg skulle hjælpe til i mejeriet, kom jeg til at tænke på, at vi for eksempel kommer til at mangle en masse sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i fremtiden i Danmark. Der er jo ingen af os, der gider tørre de gamle i røven. Ligesom vi heller ikke gider at gøre rent og sådan noget. Og så tænkte jeg: Hvorfor inviterer man ikke 10.000 kvinder fra Thailand og Filippinerne til at komme og ordne det for os? Thailændere og filippinere er venlige og disciplinerede folk, som ikke kunne drømme om at gøre en flue fortræd. Så kan vi installere dem i nogle containerbyer, hvor de kan bo billigt, mens de er her. Så giver vi dem et lynkursus i dansk på et halvt års tid sammen med lidt uddannelse, og så er de klar til at arbejde. Hvem vil ikke passes af en sød thaipige på plejehjemmet? Jeg ville i hvert fald gerne.

De udgifter, der er, tjener man hurtigt ind igen, for de behøver ikke tjene at mere end omkring 6.000 kroner om måneden, så er de glade og kan stadig sende en masse penge hjem til deres fattige familier. Man vil selvfølgelig ikke have, at de bliver her for evigt, så de skal have pension og sådan noget, men så man kan måske lave nogle kontrakter med dem på 5-6 år ad gangen? Når det så er tid, sender man de gamle hjem og modtager nogle nye. Måske skulle man hellere sige 10 år, for det koster noget at uddanne dem, og de gamle taler jo sikkert flydende dansk, når man så sender dem hjem, men det er sådan nogle småting, man må finde ud af hen ad vejen. Det er jo ikke sådan, at de er slaver. De kan jo gå frit omkring og gå i biffen eller i byen, som det passer dem, når de har fri, og så når de kommer hjem til Thailand igen, er de hovedrige og vil kunne købe et hus eller åbne en stripbar.

NU TÆNKER du sikkert: Det kan man ikke, for der er internationale regler, som vi skal overholde. Men det kan man da sagtens. Det sker jo allerede nu. Tag de rige, som har au pairer, det er da fuldstændig det samme. Hvorfor skal den ordning kun være til glæde for de rige? Hvorfor kan vi ikke alle sammen få glæde af det? Det er jo en af de helt grundlæggende fordele ved globaliseringen, at vi har adgang til billig arbejdskraft. Det er da for dumt, hvis den danske stat ikke også udnytter den fordel. Vi har selv haft glæde af denne mulighed her, hvor jeg bor. Vi har en masse thailændere og filippinere ansat, som muger ud og gør rent og alt muligt andet. Det er utrolig dejligt, og så har de endda også åbnet restauranter i byen. Vi kunne ikke drive vores landbrug så billigt, som vi gør, hvis vi ikke havde dem til at hjælpe os.

Folk vil jo gerne bo her, fordi her er fredeligt, og fordi vi er et rigt samfund, så lad dem dog. Men hvad med fagbevægelsen, tænker du måske, vil det ikke underminere vores rettigheder på arbejdsmarkedet? Jo, måske, men det gør det jo også, når virksomheder flytter deres produktion til Asien. Hvad er forskellen på, om asiaterne arbejder her eller der? De flytter jo netop produktionen, fordi arbejdskraften i de lande er billig, fordi de er fattige og ikke har nogen rettigheder. Det har vi jo normalt ikke noget imod, for så får vi billigere produkter herhjemme. Jeg har endnu ikke set nogen kritisere, at virksomheder flytter produktionen til Asien, så hvorfor skulle det pludselig blive et problem, hvis der kom nogen og arbejdede her?

Hvorfor er det kun de rige og de store virksomheder, som må høste fordelene ved globaliseringen? Desuden er mit forslag meget bedre, for der er slet ikke nok danskere, som vil have de jobs, jeg snakker om, og det er jo ikke altid tilfældet med de jobs, som de store virksomheder flytter.

Vi har et forskningscenter herude, som arbejder med droner og kunstig intelligens og sådan noget, og de afprøver deres opfindelser i vores bedrift. Det er sjovt og spændende at følge med i. Alle teknikerne og forskerne taler meget dårligt om Kina, også de kinesere, som arbejder hos os, især dem faktisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har selv for nylig været i Kina, og alle de kinesere, jeg snakkede med, ville til Vesten og bo. Det skal vi da også udnytte. Hvorfor importerer vi ikke de dygtigste kinesiske forskere til landet? Vi snakker hele tiden om, at kineserne stjæler vores knowhow, opfindelser og krænker vores patenter. I dag kan man slet ikke eksportere noget til Kina, uden at de først skal kende alle detaljer om éns virksomhed, så de kan kopiere teknologierne. Hvorfor er det kun Kina, som skal udnytte os? Hvorfor udnytter vi ikke Kina? Kinas uddannelsessystem er meget hårdt og elitært. Der er en kvinde på vores forskningscenter, som fortalte, at hun voksede op i en lille provins i Kina. Hun var tilfældigvis meget dygtig til matematik, så da hun var 9 år, sendte de hende på en regional eliteskole, og hvis hun også klarede sig godt der, ville hun komme på en eliteskole i Beijing. Der klarede hun sig også godt, og så kom hun på et eliteuniversitet, hvor hun også var blandt de allerbedste, og sådan blev hun forsker.

Konkurrencen er benhård i Kina. Det er sådan, de har opbygget deres dygtige arbejdsmarked. Men deres svage punkt er, at ingen gider at bo i Kina. De drømmer alle sammen om at bo i Vesten hos os, hvor der er mere åbent, frit og humant. Hvorfor snupper vi ikke de dygtigste og giver dem statsborgerskab? De er så kloge, at de kan lære dansk på seks måneder. Forskeren, jeg fortalte om, talte flydende, og jeg mener fuldstændig flydende, dansk efter fire måneder. De kinesere, som bor og arbejder i vores by, er meget glade for Danmark og kunne ikke drømme om at flytte tilbage, og de har været med til at løfte vores forskningscenter op i den internationale elite.

Men det løser ikke problemerne med flygtningene, som kommer hertil og begår terror og kriminalitet, tænker du måske. Nej, måske ikke, men tag nu for eksempel de der afviste asylansøgere, dem kan man da også udnytte i stedet for at se dem som et problem. I stedet for at sende dem ud på en øde ø, som koster det hvide ud af øjnene, hvorfor sender man dem så ikke ud at arbejde? Og så tænker du: Men vi vil slet ikke have de aber rendende rundt i samfundet, for de laver kriminalitet og voldtægter og ballade. Men hvad nu, hvis man gav dem fodlænker på, så man vidste, hvor de var hele tiden? Så ville det ikke være noget problem, og hvis de klagede over forholdene, kunne de jo bare tage hjem. Det er da en total win-win. De har jo intet at skulle have sagt.

ALTSÅ, ALT I ALT er det da en kæmpe fordel for os, at halvdelen af Jordens befolkning vil bo her. Det skal vi da udnytte, især fordi de fleste af dem er fattige og desperate eller flygtninge, som vil gøre hvad som helst for at komme ind i landet. De er i en meget dårlig forhandlingssituation, mens vi sidder med alle esserne på hånden. Lige nu er det kun de rige og de store virksomheder, som udnytter denne fordel, men slip dog den glæde fri, så alle vi andre også kan få del af den. Vi kunne spare milliarder af kroner på de offentlige udgifter og samtidig forbedre vores sundhedssystem og vores forskningsmiljøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I virkeligheden er det jo også en måde at forsvare vores værdier på. Fordi vi udnytter, at vi er et åbent, frit og demokratisk samfund. Det er et aktiv, vi har. Et aktiv, som vi kan og bør udnytte.

Jeg siger altid, at grunden til, at så mange gerne vil bo her i vores lille landsby, er, at her er så trygt og smukt, som her er. På den ene side har vi selvfølgelig den mest moderne teknologi, men alt er samtidig gammeldags. Vores gader er brolagt, og byen er opfør, som en hyggelig middelalderby med en masse smalle gyder imellem de smukke huse, som alle er rigt ornamenteret. Man må kun køre med hestevogn her. Biler er bandlyst. Selv naturen uden for byen har vi omdannet, så den ser mere vild og oprindelig ud, og vi har sat en masse dyrearter ud, som det er en fryd at gå og iagttage. Den anden dag sad jeg for eksempel og betragtede en bæverkoloni. Sikke de arbejdede. Det er helt vildt, at de kan fælde træer med deres tænder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden