En dag vil vi besinde os.
Når vi som samfund igen en dag er parate til at diskutere reelle udfordringer frem for at kæmpe imod vindmøllernes silhuetter; når politikere igen er villige til at sætte respekten for mennesker forud for partipolitisk taktik, vil vi alle se tilbage på 2018 som et gigantisk tidsspilde. Vi kunne have udrettet så meget. Vi havde så mange muligheder og gode forudsætninger for at håndtere og endda løse nogle reelle problemer, vil vi sige til hinanden.
I stedet lod vi vores frygt og hungren efter medieopmærksomhed og stående bifald tage overhånd og skygge for vores udsyn til omverdenen og for vores sans for reelle udfordringers omfang og alvor.
I ellevte time inden forårets valgkamp synes politikerne at reagere på tidens store kriser – en stigende ulighed i de fleste lande og en galopperende klimakrise – ved at sætte hovedtelefoner med høj musik på og håbe, at andre tager affære. Finanslovsaftalen for 2019 viser med trist tydelighed, hvor store morgendagens moralske tømmermænd bliver for os som samfund.
Eksempelvis står det planlagte udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt som symbolet på en øredøvende politisk og åndelig fattigdom
Eksempelvis står det planlagte udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt som symbolet på en øredøvende politisk og åndelig fattigdom. For det understreger en tarvelig kræmmermentalitet i dansk politik, hvor en regering, der står svagt i meningsmålinger, tildeler sit støtteparti skatteborgerbetalt valgkampsmateriale i form af en øde ø til en værdi af over 800 millioner kroner.
Oveni kommer det menneskerettighedsmæssigt betænkelige i at lægge op til en statssanktioneret frihedsberøvelse af mennesker uden nogen rettergang. For det er vel det, vi må kalde det, at dømme efter politikernes egne udsagn i medierne om øens formål og udformning.
Lige så villige politikerne tilsyneladende er til at kaste fortøjningerne til menneskerettighedskonventionen, lige så parate er de til at se stort på, om deres politik er i strid med den grundlov, de som medlemmer af Folketinget har aflagt ed på at overholde. Finanslovsaftalen for 2019 nedsætter den i forvejen omstridte integrationsydelse for nye udlændinge i Danmark markant.
Allerede før de nye nedskæringer i beløbsstørrelsen har Institut for Menneskerettigheder vurderet, at ydelsen, der ligger betragteligt under kontanthjælpsniveau, kan være på kant med grundlovens bestemmelser om det offentliges ansvars for at sikre borgere – alle med lovligt ophold i landet – et vist eksistensminimum. Instituttets advarsler blev af udlændingeministeren fejet væk med ordene om, at der var tale om et partsindlæg.
Så er der de stærkt kritisable forhold for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm. Folketingets ombudsmand har efter flere besøg slået fast, at institutionen vanskeliggør børnenes opvækst og begrænser deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse. Børnenes hverdag er i høj grad præget af »uro, ensomhed og uoverskuelighed«, skriver han.
Mens vi er optaget af øde øer og hjemsendelsesydelser, stiger uligheden og den relative fattigdom i Danmark
Skriv kommentar