Indsatsen i idrætsforeningerne får os ikke alene i mål som røgfri nation i 2030, vi har brug for strukturel hjælp, skriver formand for DGI.
Foto: Miriam Dalsgaard

Indsatsen i idrætsforeningerne får os ikke alene i mål som røgfri nation i 2030, vi har brug for strukturel hjælp, skriver formand for DGI.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


DGI: Vi har været naive i idrætten og må nu gå forrest i kampen for en røgfri fremtid. Men vi har brug for hjælp

Vi idrætsforeninger kan skabe et røgfrit miljø, men vi har brug for hjælp fra Christiansborg til den strukturelle forebyggelse af rygning.

Debatindlæg

I vores foreningsliv vægter vi børn og unges demokratiske medleven gennem sunde fællesskaber. Vi gør, hvad vi kan for, at det frivillige foreningsliv er åbent, inkluderende og sundt for vores børn og unge. Det gælder også forebyggelsen af tobaksrygning. Men vi har nok været naive i idrætten.

Vi har haft den grundtanke, at hvis børn og unge mødes om noget sundt i idrætsforeningerne, så får de gode, sunde vaner, som holder dem på afstand af de største trusler mod deres sundhed. Vi danner vores unge til at tage vare på egen sundhed. Men det holder desværre ikke, når det gælder røg.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere unge begynder at ryge. Hver dag 365 dage om året begynder 40 nye unge at ryge. Det kan vi ikke være bekendt som samfund.

Trænere og ledere er vigtige rollemodeller, og vores klare anbefaling er, at de slukker cigaretterne – også i bilen på vej til stævne, på tribunen og uden for cafeteriaet

Vi bakker op om Kræftens Bekæmpelses Røgfri Fremtid. Vi sætter derfor gang i en ny kampagne med en kraftig opfordring til, at idrætsforeningerne går forrest i kampen for, at børn og unge får en fremtid uden røg, snus og tobak. Den indeholder bl.a. klistermærker og digital grafik, så foreningen kan vise, at den er en Røgfri Forening.

Vi anbefaler foreningerne en røgfri politik, herunder at der ikke er salg af tobak i cafeteriaer og kiosker, at alle idrætsfaciliteter er røgfri både ude og inde, samt at træning og andre aktiviteter i foreningen er røgfri for brugere og besøgende. Trænere og ledere er vigtige rollemodeller, og vores klare anbefaling er, at de slukker cigaretterne også i bilen på vej til stævne, på tribunen og uden for cafeteriaet.

Sammen med idrætsforeningerne kan vi skabe et røgfrit miljø. Men det er ikke nok.

Vi har brug for hjælp fra Christiansborg til den strukturelle forebyggelse af rygning. Når tobakken ligger frit fremme i fødevarebutikker, og når en pakke cigaretter koster mindre end en kop kaffe på en cafe, så har vi som samfund et forbedringspotentiale. Især fordi eksperter har beregnet, at en prisstigning på cigaretter til 60 kr. vil reducere antallet af unge, der begynder at ryge med 75 procent. Det er da en sundhedsgevinst, der er til at tage og føle på.

I Danmark er vi tæt på at være verdensmestre i foreningsidræt. Opbakningen fra regering og kommuner til idrætsforeningerne er enestående, og resultatet er krystalklart. Vi slår f.eks. Norge og Sverige med længder, når det gælder antallet af børn, unge og voksne, der er med i en idrætsforening.

Når det gælder tobaksrygning, er billedet desværre et andet. I Europa er det kun i Luxembourg, at cigaretter er billigere end i Danmark, når vi samtidig tager højde for købekraften.

Hvordan får vi gjort forebyggelsen af tobaksrygning til samme succeshistorie som vores foreningsdeltagelse? Vi kan alle begynde med at tage stilling til spørgsmålet: Hvordan sikrer vi på bedst mulig vis, at vores børn og unge ikke begynder at ryge?

Når vi har svaret, så kan de politiske partier overveje grænsehandelsproblematikker, provenutab til staten samt det ubehagelige i at gøre et forbrugsgode dyrere for vælgerne. Overvejelserne skal med, men lad os begynde med at tale løsning og derefter håndtere de negative konsekvenser af løsningen. 75.000 børn og unge vil undgå kræft, hvis de ikke begynder at ryge. Derfor skal vi handle som samfund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som formand for DGI har jeg bidt mærke i, at der er stor opbakning til at sikre et røgfri miljø for børn og unge. Ingen ønsker, at deres børn og børnebørn skal debutere som rygere. Det gælder også alle politiske observanser. Og 85 procent af befolkningen bakker op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

Det er ikke mange af os, som bliver irriterede over, at selen skal spændes, når vi kører bil. Og da slet ikke når det gælder børnene på bagsædet. Vi savner ikke et frit valg for sikkerhedsselen.

Og når det gælder forebyggelsen af tobak, så er det ikke det frie valg, der er i spil. Det er blot et spørgsmål om tilgængelighed. Vi kommer ikke til at gå i fodsporet på Bhutan i denne omgang, hvor tobaksrygning er blevet helt forbudt, men vi kommer forhåbentlig til at gøre det sværere for børn og unge at ryge.

Vores indsats i idrætsforeningerne får os desværre ikke alene i mål som røgfri nation i 2030. Vi har brug for strukturel hjælp til at gøre det sværere at ryge.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce