Jeg stopper en helflugter med mine efterhånden hårdtprøvede målmandshandsker. Det næste skud slipper gennem mine hænder. »Tænk, hvis det var mig, der kunne stå derinde«, siger en dreng imidlertid til sin kammerat lige i nærheden. Målet er glemt, og jeg bliver ramt af en lykkerus. Havde vores træning – og min manglende redning til trods – lige inspireret et par lokale knægte?
Mor: Fortnite-manden tog min søn fra migEfter træning fortæller min lillebror, at DBU har udvalgt Daniel ’Dingo’ Kristensen og Frederik Fredberg til at repræsentere Danmark i det kommende nordiske mesterskab i FIFA 19. Drengene har gjort deres hobby til et hverv, hvilket jeg respekterer fuldt ud. Dog mener jeg, at en national glorificering af en turnering kolliderer med drengedrømmen om at præstere noget ekstraordinært i ’den virkelige’. Vil drenge, der idoliserer ’Dingo’ og Frederik Fredberg, på samme måde drømme om at spille Fifa? Vil de mon spørge deres far, hvor han var, da Danmarks stolteste sportspræstation nogensinde blev til en national festdag i 1992, eller er den dag uvedkommende for dem? Kender de overhovedet Brian Laudrup fra andet end Unibet-reklamer?
Digitale Børn: Hvis dit barn bruger for lang tid foran skærmen, gør du det formentlig ogsåMåske vil de nøjes med at tænde for deres PlayStation 4 eller åbne mediet Twitch, som er e-sportens svar på Netflix. Ifølge videnskab.dk dyrker omkring 300.000 danskere e-sport på konkurrenceniveau. Dobbelt så mange danske forældre har allerede en forældet bog om opdragelse, der ikke rummer et svar på, hvordan den medialiserede hverdag har taget overhånd for deres børn.
»Vi har kun ét ønske. At stille med det stærkest mulige e-fodboldlandshold …«, udtaler konstitueret direktør i DBU, Kenneth Reeh i en pressemeddelelse.
DBU, hvorfor lader I, Danmarks engang stolte sportsunion, jer drukne under den frembrusende e-sportsbølge? I finder det nok klogt at imødekomme en efterspørgsel, der sikrer både branding og finansiering for DBU. Men det er naivt at ty til en uvirkelig version af verdens største sport. I er, trods alt, mange fodbolddrenges største inspiration – store som små.
’Gaming disorder’ blevet gjort en officiel psykisk sygdom via WHO, der beskriver diagnosens bivirkninger som overtagende for normale interesser. Organisationen oplyser endda på deres hjemmeside, at specielt gamere, der spiller lang tid om dagen, er mere tilbøjelige til at få sygdommen. »Det stærkest mulige e-fodboldlandshold« kræver talløse timer af FIFA 19-træning – rimer det ikke på flere mulige ofre for ’gaming disorder’, DBU?
Vi har spurgt en forsker, en psykolog og en spiller: Er unges brug af Fortnite et problem?Skal FIFA virkelig være et ligeværdigt alternativ til at blive den næste Lionel Messi? Jeg er af den overbevisning, at det er ærgerligt, hvis den kommende generation foretrækker at kommunikere over Skype eller playstation. Interaktion og kommunikation skal ikke primært foregå gennem teknologi. Selvom det sagtens kan give et fællesskab omkring spillet, omhandler det stadig noget virtuelt alene. Kvalitativ interaktion er ikke ægte, hvis den primært inddrager eller omhandler gaming. Det synes jeg også gælder samtale om en e-sport-’atlet’, der har scoret et specielt mål i FIFA 19.
Drømmerierne skal handle om den virkelige verden – ikke den virtuelle.
fortsæt med at læse
