Seksuelle overgreb begået af voksne, der skulle passe på én, er noget af det værste, børn kan udsættes for. Imidlertid skete det for mindst 23 børnehavebørn fra børnehuset Skovly i Albertslund Kommune og for 5 KFUM-spejdere i Brøndby Kommune. De blev krænket på de værst tænkelige måder af en pædagogmedhjælper, der i sin fritid var spejderleder: i puslerummet, når de sov middagslur og i telt på spejderlejr. Det stod på igennem to årtier, før han blev anholdt, efter en seksårig dreng havde fortalt sine forældre om overgreb på en spejderlejr.
Overgrebsmanden havde filmet overgrebene og er blevet idømt forvaring, der er lovens strengeste straf. Der gik et helt år, før overgrebsmanden blev anholdt, indtil børn blev sendt til udredning og behandling i børnehusene.
Sagen har dermed blottet kommunale svigt af de helt store og endnu en gang udstillet behovet for, at pædagoguddannelsen får et gevaldigt løft. Som det er nu, kan man tage en hel uddannelse som pædagog med meget sparsom undervisning i tegn på seksuelle overgreb, og hvordan man griber ind over for dem.
Den faglige ballast er, kombineret med ledelse, en vigtig forudsætning for en kultur, hvor man er opmærksom på og handler, når børnene pludselig ændrer adfærd. At overgrebene har fundet sted gennem to årtier, uden at nogen har gjort andet end at løfte et øjenbryn, viser med al tydelighed, at seksuelle overgreb stadig er et tabu.
Berøringsangsten er særlig kritisk, når den finder sted i arenaer, hvor børn skal føle sig trygge.
Susanne Bøgeløv Storm var et af 'de misbrugte filmbørn': Nu ser jeg min egen historie om grooming og voldtægt gentage sig 40 år efterOvergrebet i Albertslund er ikke enestående: De finder sted overalt, hvor børn opholder sig, også i fritidslivet. 16 pct. af piger og 7 pct. af drenge i 8. klasse har haft uønskede seksuelle hændelser med blottelse eller berøring fra voksne eller jævnaldrende, og i 2017 var der mere en 1.000 anmeldte seksualforbrydelser mod børn.
Også på BørneTelefonen hører vi om overgreb i fritidslivet.
Vi har brug for en kultur i fritidslivet, der i højere grad end i dag forebygger overgreb. I Børns Vilkår har vi igennem flere år forsøgt at få spejder- og idrætsorganisationer til at tage disse problematikker mere seriøst.
Der er behov for at italesætte problematikkerne mere, end det sker nu, og at tage livtag med berøringsangsten.
Bestræbelserne har desværre indtil videre været forgæves, og vores indtryk er, at man ofte bagatelliserer problemet eller frygter, at en italesættelse vil skræmme frivillige og udøvere væk. En sådan tilgang er at svigte vores børn og unge.
Overgrebene begyndte, da jeg var omkring ni år gammel. Først i det små. Han tog sine hænder længere og længere ned i mine bukser. Senere meddelte han, at vi skulle i badPressehistorier, retssager og domme taler for sig selv, men er nok kun toppen af isbjerget. Der er behov for, at foreningerne løbende arbejder med samværsregler, og hvad man gør, når der er mistanke om overgreb.
Det er vigtigt, at alle er klar over regler for brug af mobiler, samvær i omklædningsrum og sikker overnatning for alle. Der kan også gøres mere i forhold til indhentning af børneattester.
De frivillige ledere skal kende til underretningspligten og vide, hvornår loven kræver handling. Det har vist sig ikke at være nok med pjecer og håndbøger – den gode praksis skal trænes og kontinuerligt formidles til både børn, unge og ledere.
Vi skal være sammen om at passe på hinanden. Det kræver børnefaglighed og en indsats, der når ud til de frivillige ildsjæle og græsrødderne. Det er ufatteligt, at en mand har formået at brændemærke børn for livet gennem to årtier, uden at nogen har reageret. Hverken i børnehaven eller hos spejderne.
Vi skal lære af denne sag og sikre, at det ikke sker i fremtiden.
fortsæt med at læse
