Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jeg er sikker på, at der er overvejelser i både ministerier og hos Kystdirektoratet, men det burde blive diskuteret i det offentlige rum, for vi er alle ejere af kysten – det er et fælles gode, skriver Jesper Theilgaard i dette indlæg.
Arkivfoto:: Joachim Adrian

Jeg er sikker på, at der er overvejelser i både ministerier og hos Kystdirektoratet, men det burde blive diskuteret i det offentlige rum, for vi er alle ejere af kysten – det er et fælles gode, skriver Jesper Theilgaard i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jesper Theilgaard: Nu må vi sikre de danske kyster

Danmark bliver ramt af flere og flere ’sjældne’ vejrfænomener. Der melder sig en snigende mistanke om, at det næppe er tilfældigt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her i januar oplevede vi i Danmark det helt usædvanlige, at vi havde højvande med pres på nogle af vore kyster tre gange på meget kort tid. Man kan naturligvis hævde – og sikkert med rette – at det var et samspil af tilfældigheder, der gjorde, at vandet de tre gange fra Kattegat blev presset ind mod kysterne på Øerne. Men sådan er det jo altid! Når vejret viser tænder, og vi oplever det, vi i Danmark kalder en naturkatastrofe, så er det et samspil af tilfældigheder i atmosfæren, som medfører blæst fra en given retning og med en given styrke.

Spørgsmålet er derfor, om vi så kan sætte os tilbage i lænestolen og trække på skuldrene med bemærkningen om, at det var så det. Vi lægger hændelsen på den historiske hylde og skriver den ind i glemmebogen.

Men der melder sig alligevel en snigende mistanke om, at der er et mønster i tilfældighederne – om ikke de aktuelle klimaforandringer alligevel på en eller anden måde har en finger med i spillet.

I den sidste ende kan man overveje, om kysten, som jo tilhører os alle, er så værdifuld for os alle, at vi skal være fælles om at betale for beskyttelsen

Helt jordnært er det jo rimeligt at undre sig over, at vi på kort tid havde flere 20-års hændelser – altså hændelser, der statistisk set kun optræder hvert 20. år. Hvis man dertil lægger højvandet i januar 2017 for to år siden, hvor man mange steder oplevede en 100 års-hændelse – eller december 2013, hvor stormen Bodil forårsagede flere 50- og 100 års-hændelser – så tegner der sig et billede af et land, hvor naturen nu oftere giver problemer med vand langs vore kyster.

Naturligvis er det sådan, at når man taler om en 20-års hændelse, drejer det sig om et specifikt sted. Der er således intet galt i, at Danmark oplever flere 20-års hændelser, når blot det er forskellige steder. Det kan lyde som en akademisk diskussion, men det er nu logisk, at sådan må det hænge sammen. Ikke desto mindre er Roskilde Ford og en del af kysterne på Øerne nu blevet ramt flere gange – også de helt samme steder. Det er derfor, tilfældighedsbilledet står lidt grumset.

Der er i lyset af klimaforandringerne ikke udsigt til, at det bliver bedre – alene på grund af den havstigning, der må påregnes i forbindelse med afsmeltningen fra Grønland, Antarktis og gletsjerne rundt omkring i verden. Dertil skal lægges udvidelsen af havet på grund af opvarmningen af vandet. I runde tal anbefales det at regne med ca. 50 cm ekstra i løbet af dette århundrede.

Vores beskyttelse har ellers i de seneste 150 år været rimelig effektiv. Efter katastrofen på Lolland-Falster i november 1872 blev der bygget en del diger i Østersø-området. Vestkysten har haft diger i flere hundrede år, og det er sjældent, det er gået helt galt. Vi var dog tæt på 3. december 1999, da Danmark ramtes af en voldsom orkan. Her var heldet dog med os, eftersom den højeste vandstand indtraf, mens det var astronomisk lavvande. Vandet stod helt oppe ved digekronen, og hvis hændelsen var indtruffet nogle timer før eller efter, ville vandet være løbet over. Det held kan vi ikke satse på, vi har næste gang – for der kommer en næste gang, vi ved blot ikke hvornår.

Derfor er der grund til at se Danmarks beskyttelse efter i sømmene. Jeg er sikker på, at der er overvejelser i både ministerier og hos Kystdirektoratet, men det burde blive diskuteret i det offentlige rum, for vi er alle ejere af kysten – det er et fælles gode.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi må derfor også overveje, hvem der skal betale for en opdateret kystbeskyttelse. Der er mange holdninger til netop det spørgsmål. Skal det være grundejerne, som har haft glæde af udsigt og tilstedeværelse ved havet? Eller er det kommunen eller regionen, hvor der kan være økonomiske interesse fra turisme? I den sidste ende kan man overveje, om kysten, som jo tilhører os alle, er så værdifuld for os alle, at vi derfor skal være fælles om at betale for beskyttelsen.

Problemet er eksemplificeret med Højer Sluse, der er fra 1861. Den er ret nedslidt, og de øgede nedbørsmængder slider yderligere på slusen, der er vigtig for hele afvandingen af baglandet. Men slusen er privatejet, og derfor er der kun de 200 lodsejere til at betale regningen. Slusen er registreret som et fortidsminde og er en vigtig del af områdets infrastruktur og dertil et yndet turistmål. Spørgsmålet er derfor, om det er en rimeligt, at det er de få, som her betaler for de mange?

Vi betaler i forvejen alle sammen en stormflodsafgift via forsikringen, men det er alene til erstatninger for de skader, som stormfloderne medfører. En stormflod er i denne sammenhæng højvande, der overstiger en 20-års hændelse. Men i den forstand er der jo præcedens for, at vi er fælles om de risici, som vejret – og dermed klimaet – pådrager os.

Jeg er helt med på problemstillingen om, at hvis kystbeskyttelsen skal være et fælles anliggende, så er det jo oplagt at sige, at det så må gælde al klimabeskyttelse – også i kommunalt regi.

Kommunerne har jo fået pålagt at lave klimatilpasningsplaner. Det har mange bemærket i forbindelse med de mange opgravninger, hvor der er lagt faskiner ned, eller hvor der er etableret oversvømmelsesarealer, så vandet ikke kommer ind i folks kældre gennem kloakkerne. Det er udgifter, som er afholdt i de enkelte kommuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man ser indflydelsen på den nordjyske vestkyst, det sønderjyske grundvand og hos Sjællands ældre

Spørgsmålet er, om der bør være et koordinerende klimabeskyttelsesorgan, så man sikrer sig, at løsning af problemer i en kommune ikke påvirker nabokommunerne negativt, og man bør også sikre, at den viden, der er til rådighed, deles mellem alle aktører. Den grønne tænketank Concito udgav i september 2017 en analyse over netop klimatilpasningen. Den rapport kunne med fordel danne grundlag for et sådant koordinerende organ.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden