I Politiken 17. februar gentager finansminister Kristian Jensen endnu en gang den danske regerings modvilje mod en fælles EU-skat til store techgiganter som Facebook, Google, Apple og Amazon. Få dage forinden havde EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, langet ud efter den danske regering.
EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til, hvordan en ny EU-skat på digitale virksomheder kan skrues sammen. Men for den danske regering er kampen mod skattebetaling åbenbart vigtigere end at sikre, at nogle af de største og mest magtfulde monopoler i verdenshistorien beskattes retfærdigt.»«
På skattejagt hos de digitale giganterIfølge en rapport fra 2017 betalte Facebook og Google i 2015 kun henholdsvis 0,03 og 0,82 procent i skat af deres overskud i EU-landene. Altså langt, langt mindre, end andre virksomheder betaler. Den manglende skattebetaling er dybt problematisk af flere grunde. Fællesskabet går glip af skatteindtægter, når techgiganterne ikke betaler den skat, de skal. Vi får færre penge, som vi kan bruge på velfærd. Eller for den sags skyld til at sænke skatten for lønmodtagere og andre virksomheder.
Men it-giganternes manglende skattebetaling risikerer også at undergrave opbakningen til vores skattesystem. Det svækker ganske enkelt troen på det retfærdige i vores skattesystem, når virksomheder og lønmodtagere kan se, at de allerstørste virksomheder har fribillet, mens der gælder regler for alle andre. Det grundlæggende problem er, at vores skattesystem ikke er fulgt med tiden. Det er indrettet i en tid, hvor man fysisk kunne afgrænse værdiskabelsen i en virksomhed. På den baggrund kunne man så beskatte overskuddet i det land, hvor værdiskabelsen foregik.
Niels Barfoed: Ytringsfriheden er forsvarsløs over for techgiganternes hær af censorerMen når vi taler vor tids techmonopoler som Facebook og Google, brydes de fysiske grænser ned. Her foregår værdiskabelsen i det øjeblik, en bruger i eksempelvis Danmark klikker sig ind på Googles søgemaskine og efterlader sig et spor, som Google så kan bruge til eksempelvis at sælge målrettede annoncer. Det skal selvfølgelig afspejles i den skat, som Google betaler i Danmark.
EU-Kommissionen foreslår at beskatte at mindre del af techgiganternes overskud. Det vil rette op på en stor del af skævheden i det nuværende system. Derfor er det mig en gåde, at regeringen modarbejder en EU-løsning. Regeringen har selv bidraget til forvirringen ved at komme med skiftende forklaringer på sin modstand. Tilbage i 2017 sagde finansminister Kristian Jensen til finansmediet Bloomberg: »Jeg er altid skeptisk over for nye skatter, og jeg synes, at Europa er hårdt nok beskattet i forvejen«.
Altså en helt igennem ideologisk drevet modstand mod, at techgiganter overhovedet skal til skattelommerne! Senere ændrede Kristian Jensen forklaring. Først var han bange for dobbeltbeskatning. Så lød det, at danske virksomheder kunne komme i klemme. Senest har det så lydt, at vi risikerer gengældelse fra USA. Og at regeringen derfor kun vil være med til at indføre en digital skat, hvis det sker gennem OECD.
Google og Facebook beskyldes for at stå bag massive borgerprotester i en af EU-historiens største lobbykrigeKristian Jensen vil altså lade det være op til Donald Trump at bestemme, om vi må beskatte it-giganterne. Det er jo helt håbløst. I den bedste af alle verdener indførte vi selvfølgelig skatten på globalt plan gennem OECD. Men man skal ikke have fulgt med særlig længe for at vide, at den slags har meget lange udsigter. Derfor bliver OECD-argumentet i praksis en undskyldning for ikke at foretage sig noget som helst.
Jeg kan tydeligt huske, da vi i kølvandet på finanskrisen havde diskussionen om at beskatte de hurtige algoritmedrevne handler i den finansielle sektor. EU-Kommissionen fremlagde derfor et forslag om at indføre en finansiel transaktionsskat (FTT). Det blev blokeret af bl.a. Margrethe Vestager som daværende økonomi- og indenrigsminister med lidt for tætte bånd til de danske banker. Også dengang med argumentet om, at hun principielt var for en sådan skat, men kun hvis den blev indført globalt. Resultatet var, at der intet skete.
I dag er Vestager som EU-kommissær heldigvis kommet over på det hold, som mener, at vi ikke kan vente på OECD. Der er brug for, at EU går foran. Vi kan ikke give Trump vetoret over, om virksomheder skal betale den rette skat i Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat skal forhandle med USA og arbejde på en OECD-løsning. Faktisk tror jeg, at chancen for en OECD-løsning bliver større, hvis EU klart markerer, at vi er parate til at gå foran, uanset om der kommer en OECD-løsning eller ej. Ligesom vi i dag gør det på eksempelvis klimaområdet.
Vestager trodsede Macron og Merkel. Nu vil de stække hendeHvis regeringen mener, at EU-Kommissionens model er for dårlig, har den haft rigeligt med tid til selv at komme med et bedre forslag. Det har den ikke gjort, og det bekræfter jo desværre mistanken om, at al snak om tekniske problemer og OECD-løsninger bare er røgslør for, at regeringen dybest set ikke er interesseret at finde en løsning.
Danmark må melde sig helhjertet ind i kampen for en retfærdig skat til it-giganterne. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Det vil en socialdemokratisk ledet regering arbejde for.
fortsæt med at læse
