0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rasmus Brygger: Ligestillingsdebatten er noget af det giftigste, jeg nogensinde har deltaget i

Mit største ønske er, at vi kan få talt mere om de ligestillingsproblemer, vi hver især oplever – mænd som kvinder – på en måde, der fordrer en ordentlig samtale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Melissa Kühn Hjerrild
Foto:: Melissa Kühn Hjerrild

I anledningen af kvindernes kampdag er mit største ønske for kvindekampen, at vi skal kunne tale om problemerne – store som små, skriver tidligere formand for Liberal Alliance Ungdom Rasmus Brygger.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du er bare snerpet. Du må have misforstået noget. Det er bare dig, den er gal med.

Der er et utal af undskyldninger og bortforklaringer på, hvorfor vi ikke kan tale om ligestillingsproblemerne. Det er i forvejen ekstremt svært at stå frem og tale om de ting, store som små, som vi bliver udsat for på grund af vores køn eller seksualitet. At man så oveni risikerer at blive stemplet som krænkelsesparat, gør det langtfra lettere. Tværtimod.

Jeg taler her om alle dem, der har oplevet voldtægt. Seksuelle overgreb eller andre fysiske eller psykiske krænkelser. Men jeg taler også om de mange, der bliver behandlet anderledes på grund af deres køn eller seksualitet. Det kan være den mandlige sygeplejerske, der bliver behandlet som mindre mand, fordi han er i et typisk kvindefag. Det kan være kvinden, der ikke bliver taget seriøst, fordi hun har langt blond hår. Og det kan være os alle, der er vokset op og lever i et samfund, der i den grad påvirker vores syn på køn og seksualitet.

Det hele er problemer, store som små. Og uanset om det så står værre til i Bangladesh, så er det jo stadig problemer. Problemer, som man skal kunne tale om.

Det er i forvejen ekstremt svært at stå frem og tale om de ting, store som små, som vi bliver udsat for på grund af vores køn eller seksualitet

Mit suverænt største ønske er, at vi kan få talt mere om de ligestillingsproblemer, vi hver især oplever – mænd som kvinder – på en måde, der fordrer en ordentlig samtale. Det står i stærk kontrast til det nuværende debatmiljø, der i høj grad lukker ned for samtalen. Jeg har i de seneste år diskuteret rigtig mange ting. Alt fra Israel-Palæstina-konflikten til Christiania. Fra narkotikalovgivning til flygtningepolitik.

Alligevel opfatter jeg ligestillingsdebatten som en af de klart giftigste debatter, jeg har deltaget i. Det er forståeligt, fordi vi jo er helt inde at tale om vores egen identitet. Men det er samtidig ærgerligt, fordi der berøres nogle alvorlige emner, vi som samfund må og skal diskutere.

Danmarks fodboldidentitet bygger stadig på EM-sejren i 1992. Hvad angår vores identitet som et progressivt og ligestillet land, er vi ikke kommet videre fra 1969, hvor vi som det første land lovliggjorde porno. Vi har en selvforståelse, der bygger på, at vi er et topmoderne land, hvad angår køn og identitet.