»Vi skal giftes til sommer!«, fortæller min glædestrålende veninde mig, »i Sankt Nicolai kirke« – hvor de ikke kun skal give deres ja til hinanden. Men også til Gud.
»Tror I overhovedet på Gud?«. Hun ryster på hovedet. »Nej, men der er bare noget særligt og smukt ved kirken«.
Kirkens rum og akustik er da romantisk, men hvorfor skal Gud med til deres bryllup? Den kristne kulturarv er en del af vores historie, som vi ikke skal underkende, men religion er for mig en privatsag, som ikke hører hjemme i politik eller statens økonomi.
Vores moderne dyrkelse af religioner burde ligestilles med interesseorganisationerne. Størstedelen af den danske befolkning er kulturkristne uden at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de er det.
I en klumme til Politiken skrev Marcus Rubin: »Det er en af verdens bedste bøger, et værk, der bliver ved med at give, og som man aldrig bliver færdig med«.
Bibelen er en af verdens bedste bøgerFor ham er Bibelen romanlæsning. Romanlæsning, der hvert år koster den danske stat et milliardbeløb. Finansieret af vores fælles skat. At nogle mennesker har lyst til at dyrke en religion, er helt i orden, men for en som mig, der graver efter svarene på livets store spørgsmål i andre litterære værker, er det absurd, hvordan vi i et sekulariseret samfund ikke for længst har løsrevet os fra adoptivfaderen i det høje.
Humanistisk Samfund er allerede godt i gang med alternative konfirmationer, men der er brug for en radikal ændring i vores tankegang omkring folkekirken. Derfor foreslår jeg, at vi, med al vores skiltende kreativitet, får grundlagt nogle nye traditioner omkring fejringerne af vigtige begivenheder, bl.a. dåb, vielser og jul. Traditioner, der stadig skal formå at samle os i fællesskabets ånd, men uden en religiøs undertone.
Hvad kirkebygningerne angår, er løsningen ikke at nedrive dem alle, tværtimod. Kirkerne er bevaringsværdige historiske smukke bygninger, hvis potentiale vi burde udnytte til fulde. Uden korset. De skulle have samme funktion som kulturhuse, hvor alle har mulighed for at booke sig ind – religiøse såvel som kulturelle og videnskabelige organisationer.
Folkekirken tiltrækker nye medlemmer og holder på de gamleFor at imødekomme de virkelig troende, kunne der i alle byer fredes en kirke til religionsdyrkelse. Finansieret på samme måde som den jødiske synagoge og den muslimske moské. Lad os få sat skub i udfasningen, så religionen kan blive derhjemme, og vi med stolthed kan kalde os sekulariserede.
Tænk engang, hvis jeg til sommer skulle være bryllupsgæst i en af Danmarks smukkeste historiske bygninger. Helt og aldeles gudsforladt.
fortsæt med at læse
